10 film og serier, der bør ses sammen

Foto: Malcolm & Marie/ John David Washington som Malcolm, Zandaya som Marie/Dominic Miller/NETFLIX © 2021

Få vores bud på gode film og serier, som er tiden værd at se sammen med din kæreste, ven eller veninde.

”Hvad skal vi se?”

Sådan lyder spørgsmålet tit, når man som kæreste, ven eller veninde forsøger at kickstarte en hyggelig aften på sofaen. Men så lyder svaret i noget nær denne stil: ”Den lyder som spild af tid” eller ”den er for uhyggelig” eller ”den har jeg set”.

Suk. Med andre ord: Det kan være ret besværligt at finde en serie eller en film, som er alle minutterne værd.

Men bare rolig. Vi lavet en guide til film og serier, som er I alle får noget ud af at se.

Actionfilmen: Tenet

Hele verden (okay, i hvert fald det meste af den) ventede i stor spænding på Christopher Nolans nyeste film Tenet. Tenet var en af de få film der udkom mens Corona for alvor hærgede biograferne, og endte kort efter på streaming.

Lad os bare slå det fast: Tenet når ikke samme niveau som nogle af Nolans bedste film! Men har I set Interstealler og Inception, og har I en svaghed for James Bond-film, så er det også tiden værd for jer at bruge en aften på action-sci-fi’et Tenet. Effekterne og skuespillet (John David Washington, Robert Pattinson og Elizabeth Debicki) gør alene filmen værd at se.

Tenet kan streames på HBO Max.

Det romantiske drama: Malcolm & Marie

Trænger I i stedet til at opleve lidt kærlighed sammen? Så er den nye Netflix-film Malcolm & Marie en film for jer.

Alene filmens skuespillere gør den tiden værd. I kan nemlig nyde Euphoria– og Tenet-stjernerne Zendaya og John David Washington i én og samme film. De spiller henholdsvis kæreste og filmskaber, der efter en premiere tager hjem for at vente på anmeldernes dom. Men hvad der skulle være en succesfuld aften, ender i stedet med at kaste parret ud på en kærlighedsprøve.

Malcolm & Marie kan streames på Netflix.

Det danske drama: Druk

Her er der en film, som virkelig kan sparke en samtale i gang: Thomas Vinterbergs nyeste dramafilm, Druk, som ifølge instruktøren er en hyldest til livet.

I hovedrollerne som fire gymnasielærere kan I opleve ingen ringere end Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe. Sammen tester de en tanke om, at vi mennesker er født med en halv alkoholpromille for lidt og kaster sig selv ud i et liv med mere frihed og flere konsekvenser.

Druk kan lejes på Viaplay og Blockbuster.

Den om superhelte: Zack Snyder’s Justice League

Hvis du føler, du har ventet længe, så har instruktør og manuskriptforfatter ventet i en evighed.

Justice League udkom første gang i 2017 og efterfulgte Batman v Superman: Dawn of Justice. Filmen skulle have haft Zack Snyder bag roret hele vejen til mål, men en tragisk hændelse fik Snyder til at trække sig. Nu viser han så filmen, som den skulle have set ud, under titlen Zack Snyder’s Justice League.

Zack Snyder’s Justice League kan streames på HBO Max.

Komediedramaet: Mank

Okay. Den sort/hvide trailer til denne film kan måske få nogen til at rynke på næsen. Men er I friske på at få en anderledes filmoplevelse sammen, og er der bare én af jer, der er begejstret for The Social Network, Se7en, Fight Club eller Zodiac, bør I se Mank. Eller i det mindste læse videre her.

For filmen er instrueret af David Fincher, som vi kender for ovenstående film, og er en biografisk dramafortælling om manuskriptforfatteren Herman J. Mankiewicz og hans udvikling af manuskriptet til klassikeren Citizen Kane fra 1941.

Mank kan streames på Netflix.

Serier

Krimidramaet: Your Honor

Hvis Breaking Bad eller Criminal Justice før har ført jer sammen i sofaen, så er den nye krimiserie Your Honor et godt bud på en ny bingeværdig serie for jer.

Serien har Bryan Cranston (Walter White i Breaking Bad) I hovedrollen. Han spiller dommeren Michael Desiato, der dækker over sin søn i en sag, hvor sønnen er flygtet fra et trafikdrab. Den dræbte viser sig at være søn af én af byens storgangstere, så nu må Michael finde ud af, hvor langt han er villig til at gå for at beskytte sit barn.

Your Honor kan streames på HBO Max.

Adventurekomedien: WandaVision

WandaVision var den første af MCu-serierne der havde premiere på Disney+. Titlen er sammensat af de to navne Wanda Maximoff og Vision, som er to superhelte, I måske kender fra Marvel-universet.

I denne Marvel-komedieserie forenes de i det søde forstadsliv, men snart finder de ud af, at alt ikke er, som det ser ud. De to helte spilles af Paul Bettany (Avengers: Age of Ultron og Master and Commander: The Far Side of the World) og Elizabeth Olsen (Martha Marcy May Marlene og Avengers: Infinity War), og hvis de ikke er nok til at overbevise jer til at trykke PLAY, så er denne oplysning måske: Serien er instrueret af Matt Shakman, der også har instrueret afsnit af Fargo og Game of Thrones. Bum!

WandaVision kan streames på Disney+.

Den danske komedieserie: Badehotellet

Én serie, der kan samle os danskere, er den danske komedieserie Badehotellet om Fru Andersen, Edith, Otilia, Grosserer Madsen, Amanda og alle de andre mere eller mindre excentriske karakterer.

Serien kan ses af alle, og er med god grund en af Danmarks mest sete serier nogensinde.

Badehotellet kan streames på TV 2 Play.

Actionkrimiserien: Lupin

Havde det ikke været for disse #MeToo-tider, kunne denne serie betegnes som en ægte drengerøvsserie. Men den betegnelse får den selvfølgelig ikke så. I stedet vil vi anbefale denne franske serie til jer, der holder af krimi, mysterier, komedie og action.

Lupin er baseret på karakteren Arsène Lupin, en såkaldt forklædt gentleman-tyv, der er skabt af den franske forfatter Maurice Leblanc. Lyder det lidt som Sherlock Holmes? Nuvel, måske lidt. Meget. I serien hedder tyven Lupin Assane Diop og er spillet af ingen ringere end De urørlige-skuespilleren Omar Sy.

Lupin kan streames på Netflix.

Fantasydramaet: Stranger Things

Stranger Things er en af Netflix’ helt store kanoner, og med hvert nyt afsnit følger millioner af mennesker med i hvad det næste der kommer til at ske er.

Har I endnu ikke fået set serien, så læg jer sammen under et tæppe og begynd NU. Den er alle minutter værd. Der venter jer en uhyggelig, velspillet og ekstremt godt skrevet serie om overnaturlige kræfter, der kidnapper børn og unge i den fiktive by Hawkins.

Stranger Things kan streames på Netflix.

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Streaming anbefaler: 5 film, du skal se i november 2022

LÆS OGSÅ: De bedste film, vi så i oktober 2022

Total
21
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like