10 filmklassikere du kan se på streamingtjenesterne denne sommer

Foto: Scarface/Netflix

Som filmelsker findes der nogle film, man bare bør have set.

Af den grund har jeg sammensat en liste med 10 af mine yndlings filmklassikere, der lige nu kan streames på nogle af de mest udbredte platforme.

Listen består af klassikere i alle genrer, og kan forhåbentlig give dig lidt inspiration til, hvilke film du bør se næste gang, du tænder fjernsynet. Eller måske vil listen være med til at skabe skam, hvis du endnu ikke har fået set disse 10 filmklassikere.

Scarface

Udgivelsesår: 1983
Streamingtjeneste: Netflix
Sprog: Engelsk (USA)
Instruktør: Brian De Palma
Manuskriptforfatter: Oliver Stone
Medvirkende: Al Pacino, Michelle Pfeiffer, Steven Bauer, m.fl.

Det er efterhånden svært at finde en person der ikke før har hørt Tony Montanas verdensberømte replik “say hello to my little friend,” men filmen er meget mere end en verdenskendt replik.

I Brian De Palmas remake af den snart 90-årige oprindelige Scarface følger vi cubanske Tony Montana (Al Pacino), der lykkes med at flygte fra Cuba under Mariel-flugten i 1980.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre

Han befinder sig derefter i en flygtningelejr, hvor hans ven Manny (Steven Bauer) har en udvej planlagt: de skal begå et lejemord og forsøge at få et green card til permanent opholdstilladelse i Amerika.

Tony arbejder snart for narkobaronen Frank Lopez og fremviser sit talent, da en handel med colombianske narkohandlere går galt. Her bringer han et nyt niveau af vold på banen i det solrige Miami.

LÆS OGSÅ: 5 uforglemmelige øl-scener

Montana bliver hurtigt mere og mere stædig, og vil snart have det hele, herunder Franks imperium og hans elskerinde, Elvira Hancock (Michelle Pfeiffer). Tonys uhyrlige metoder for at nå toppen gør ham til en eftersøgt mand og snart falder det hele sammen.

Denne klassiker er, efter min mening, det bedste remake nogensinde og er en film, hvilken som helst filmfan skal have set!

Jaws (Dødens Gab)

Udgivelsesår: 1975
Streamingtjeneste: Netflix
Sprog: Engelsk (USA)
Instruktør: Steven Spielberg
Manuskriptforfattere: Peter Benchley, Carl Gottlieb
Medvirkende: Roy Scheider, Robert Shaw, Richard Dreyfuss, m.fl.

Foto: Jaws/Netflix

“Possibly the greatest ‘movie’ ever made,” var Quentin Tarantinos fine ord omkring Steven Spielbergs box office gigant Dødens Gab.

Det er en varm sommer på Amity Island, et lille samfund, hvor hovedattraktionen er strandene. Dette vendes dog på hovedet, da den nye sherif, Martin Brody, finder rester fra et hajangreb på en af strandene. Hans første instinkt er at lukke strandene, men denne tanke falder ikke godt ind med samfundets forretningsmænd og borgmester Larry Vaughn.

LÆS OGSÅ: 5 filminstruktører der er tiden værd

Sherif Brody går med til at holde strandene åbne, men fortryder øjeblikkeligt, da en ung dreng, samme weekend, bliver dræbt af rovdyret.

Den døde drengs mor udlover en dusør på hajen og snart er strandene fyldt med amatørjægere og fiskere, der håber på at fange rovdyret og indkassere dusøren. 

Denne film er 70’ernes anden højst indtjenende film efter en anden på listen (kommer senere) og med god grund. Dødens Gab er intet mindre end fantastisk; fuld af intensitet til sidste øjeblik!

Reservoir Dogs (Håndlangerne)

Udgivelsesår: 1992
Streamingtjeneste: HBO Nordic
Sprog: Engelsk (USA)
Instruktør: Quentin Tarantino
Manuskriptforfatter: Quentin Tarantino
Medvirkende: Harvey Keitel, Tim Roth, Michael Madsen, m.fl.

Når man snakker om solen, så skinner den. Quentin Tarantinos første film var med til at lancere én af de mest hyldede instruktør karrierer i nyere tid. En karriere, der efterhånden har stået på i 30 år.

I filmen Reservoir Dogs følger vi seks kriminelle, som alle er fremmede for hinanden. De bliver sammen hyret af overhovedet Joe Cabot til at begå et diamantrøveri. De får alle tildelt falske navne, da Cabot ikke ønsker, at de kommer for tæt på hinanden og bevarer fokus på opgaven. 

LÆS OGSÅ: Guld i gemmerne: Gode film på streamingtjenesterne

De er alle sikre på, at røveriet bliver en succes. Men da politiet dukker op på røveriets lokation, breder panikken sig blandt gruppens medlemmer, hvor to af dem bliver dræbt, heriblandt Tarantinos karakter (Mr. Brown), samt et par politifolk og civile. 

Da de resterende gruppemedlemmer samles på det forudbestemte mødested, et varehus, får de mistanke om, at en iblandt gruppen er undercoverbetjent.

Denne film var Tarantinos første, men efter min mening, faktisk en af hans bedste, dog også en af hans mindst sete. Denne klassiker, der startede en helt ny æra hos filmskabere i 90’erne, skal derfor ses!

Das Boot (U-båden)

Udgivelsesår: 1981
Streamingtjeneste: Netflix
Sprog: Tysk (Tyskland)
Instruktør: Wolfgang Petersen
Manuskriptforfatter: Wolfgang Petersen
Medvirkende: Jürgen Prochnow, Herbert Grönemeyer, Klaus Wennemann, m.fl.

Das Boot er trods dens udgivelsesår fortsat en af de højst indtjenende tyske film nogensinde med en fortjeneste på mere end 650 millioner DKK.

Filmen foregår i 1942, hvor det meste af tiden tilbringes med den tyske ubådsflåde, der er yderst engageret i det såkaldte ‘slag om Atlanterhavet’ under Anden Verdenskrig. 

Da andre medvirkende lande i krigen begynder at få bedre ubåde i destroyer-klassen, lider tyskerne snart store tab.

LÆS OGSÅ: ‘Confess, Fletch’: Stjerne-trio tilslutter sig klassisk komediemysteries rolleliste

Das Boot fortæller historien om besætningen på en sådan tysk ubåd, og giver os seere et velfortalt indblik i, hvordan det må have været at være en del af den tyske flåde under Anden Verdenskrig.

Filmen er fantastisk lavet og holder sig godt den dag i dag. Dette er en af nabolandets bedste filmklassikere, og en der bør ses af alle!

Star Wars (Stjernekrigen)

Udgivelsesår: 1977
Streamingtjeneste: Disney+
Sprog: Engelsk (USA)
Instruktør: George Lucas
Manuskriptforfatter: George Lucas
Medvirkende: Mark Hamill, Harrison Ford, Carrie Fisher, m.fl.

Foto: Star Wars/Sprudelmann

Det er i dag svært at tro på, at George Lucas blev grint af, da han første gang pitchede Star Wars til filmstudierne. Filmen udkom dog i 1977 med kæmpe succes og startede en kæmpe franchise, samt inspirerede utallige lignende film og fremtidige filmskabere.

De imperiale styrker holder prinsesse Leia (Carrie Fisher) som gidsel under ordre fra den grusomme Darth Vader i deres forsøg på at nedkæmpe oprøret mod Det Galaktiske Imperium.

LÆS OGSÅ: De bedste podcasts: hvad du skal høre lige nu

Luke Skywalker (Mark Hamill) og Han Solo (Harrison Ford) arbejder sammen med den hyggelige droide-duo R2-D2 og C-3PO for at redde den smukke prinsesse, hjælpe oprørsalliancen og genoprette frihed og retfærdighed i galaksen.

Filmen startede den første og bedste trilogi i franchisen og skal ses, hvis man går og kalder sig sci-fi fan.

Full Metal Jacket

Udgivelsesår: 1987
Streamingtjeneste: Viaplay
Sprog: Engelsk (USA)
Instruktør: Stanley Kubrick
Manuskriptforfattere: Stanley Kubrick, Michael Herr, Gustav Hasford
Medvirkende: Matthew Modine, R. Lee Ermey, Vincent D’Onofrio, m.fl.

I denne af hans fire krigsfilm opnåede Stanley Kubrick nye højder i hans typiske anti-krig synspunkt. 

I filmen får vi som seere en todelt gennemgang af, hvordan krigen påvirkede amerikanske marinesoldater både fysisk og psykisk under Vietnam-krigen. 

I første halvdel følger vi en gruppe rekrutter i bootcamp under kommando af den strenge artillerisergent Hartman (R. Lee Ermey).

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Epstein’s Shadow: Ghislaine Maxwell’ er en fest for konspirationsteoretikerne

Anden halvdel af filmen viser én af disse rekrutter, Joker, der dækker over krigen som korrespondent for Stars and Stripes, med fokus på Tet-offensiven.

Filmen er en af Stanley Kubricks mange mesterværker og er en af de bedste krigsfilm nogensinde. Full Metal Jacket er én af de filmklassikere, der bare skal ses.

Trainspotting

Udgivelsesår: 1996
Streamingtjeneste: Viaplay
Sprog: Engelsk (UK)
Instruktør: Danny Boyle
Manuskriptforfatter: John Hodge
Medvirkende: Ewan McGregor, Ewan Bremner, Johnny Lee Miller m.fl.

Filmen, der er anerkendt som værende én af de bedste, hvis ikke den bedste britiske film nogensinde, skabte for alvor en stor karriere for den nu verdenskendte Ewan McGregor og gjorde samtidig Danny Boyle til et stort navn i filmbranchen.

Som seer bliver man taget med på en vild, friformet, rebelsk tur gennem de mørkeste afkroge af Edinburghs lavmiljø med fokus på Mark Renton (Ewan McGregor), og hans forsøg på at ende sit heroinmisbrug.

LÆS OGSÅ: De mest skuffende film i 2021 – indtil videre

I filmens forløb lærer man også Marks venner at kende: Sick Boy, den dumsmarte Spud, psykopaten Begbie, hans 14-årige kæreste Diane og den stoffrie atlet Tommy.

Trainspotting er fantastisk instrueret af en daværende ny Danny Boyle, og er spækket med fantastiske optrædener, der både er dramatiske og til tider hylende morsomme. Denne film er i særdeleshed en klassiker.

The Truman Show

Udgivelsesår: 1998
Streamingtjeneste: Amazon Prime
Sprog: Engelsk (USA)
Instruktør: Peter Weir
Manuskriptforfatter: Andrew Niccol
Medvirkende: Jim Carrey, Laura Linney, Ed Harris, m.fl.

En film langt før dens tid, hvor mange i dag lever en form for replika af The Truman Show med den eneste forskel, at de er klar over, de bliver filmet. Denne film omhandler på god eller dårlig vis verdens første reality show.

LÆS OGSÅ: Top 5: Realityshows på Netflix

Siden fødslen har en stor, fed løgn præget det velorganiserede men kedelige liv, som den godhjertede forsikringssælger og ambitiøse opdagelsesrejsende Truman Burbank (Jim Carrey) har levet.

I næsten tre årtier har Truman været fuldstændig uvidende om de tusindvis af snedigt skjulte kameraer, der overvåger hans mindste skridt, og hele hans tilværelse er i næsten tre årtier blevet vist i et ekstremt realityshow, der kører døgnet rundt: The Truman Show.

LÆS OGSÅ: Krimi, klassikere og skjulte perler! 3 film og serieanbefalinger til YouTv

I filmens forløb går det langsomt op for Truman, hvad det er, der foregår, og dette ønsker han langt om længe at sætte en stopper for.

The Truman Show er især relevant i dag og har forudset en kæmpe genre inden for TV som millioner af mennesker i dag ser dagligt. Derfor mener jeg alene, at denne film skal ses til din næste filmaften.

The Godfather

Udgivelsesår: 1972
Streamingtjeneste: Viaplay / Amazon Prime
Sprog: Engelsk (USA)
Instruktør: Francis Ford Coppola
Manuskriptforfatter: Mario Puzo og Francis Ford Coppola
Medvirkende: Marlon Brando, Al Pacino, James Caan, m.fl.

Foto: The Godfather/Viaplay

“The greatest film ever made” var, hvordan Stanley Kubrick selv omtalte The Godfather, da dette gangster fænomen udkom i 1972.

I en af de første episke gangsterfilm følger vi Gudfaderen ‘Don’ Vito Corleone, lederen af Corleone mafiafamilien i New York.

Til hans datters bryllup tropper de alle op. Heriblandt er Michael (Al Pacino), den yngste søn, som er en dekoreret marinesoldat, der kæmpede i Anden Verdenskrig. Michael er yderst uinteresseret i at være en del af familieforetagendet.

LÆS OGSÅ: Tony Soprano vender tilbage: Se traileren til den kommende ’Sopranos’-film

Vito er en magtfuld mand, og han er venlig mod alle dem, der viser ham respekt, men hensynsløs mod dem, som gør det modsatte.

Da en magtfuld og forræderisk rival ønsker at sælge stoffer og har brug for Dons hjælp, nægter Vito at hjælpe ham. Herefter følger et sammenstød mellem Vitos falmede værdier og de nye måder, der måske resulterer i Michael indtrædelse i familieforetagendet.  

The Godfather er én af de film, ALLE filmfans SKAL have set!

A Few Good Men (Et spørgsmål om ære)

Udgivelsesår: 1992
Streamingtjeneste: Viaplay
Sprog: Engelsk (USA)
Instruktør: Rob Reiner
Manuskriptforfatter: Aaron Sorkin
Medvirkende: Tom Cruise, Demi Moore, Jack Nicholson m.fl.

“I want the truth!” “You can’t handle the truth!” er en ordveksling som alle filmfans kan genkende, og også en ordveksling der startede Aaron Sorkins karriere som en af verdens mest anerkendte og genkendelige manuskriptforfattere med hans films hurtige og smarte dialog.

I denne dramatiske retssalsthriller forsvarer Lt. Daniel Kaffee (Tom Cruise), en flåde advokat, der aldrig har set en retssal før, to stædige marinesoldater, som er anklaget for at have myrdet en kollega.

LÆS OGSÅ: De Gyldne Laurbær: Få inspiration til din næste lydbog

Kaffee er kendt som værende doven og søger en aftale om en tilståelse. En af de stædige marinesoldaters tante hyrer Cmdr. Galloway (Demi Moore) til at repræsentere ham. I den juridiske stab er også LTJG Sam Weinberg (Kevin Pollak). 

Holdet indsamler fakta, og her opdager Kaffee, at han er som skabt til at arbejde med retssager. Han vil pludseligt gøre alt for at forsvare disse to marinesoldater.

Jack Nicholson spiller oberst Jessup i en af hans bedste optrædener i film. Han har ikke meget skærmtid, men gør det meste ud af det, han får.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Fanget i et farligt forhold’ italesætter en ukendelig hverdag

Sagen er støbt og baseret på det faktum, at PFC Santiago, offeret, fik en “CODE RED.” Santiago var i bund og grund en fiasko som soldat, og Jessup har ikke meget tilovers for fiaskoer. 

Filmens intensitetsniveau peaker da Kaffee og Jessup har en sprudlende ordveksling, der ender i de to famøse replikker.

Filmen er fuld af godt skuespil, fantastisk dialog og er, efter min mening, en af de bedste retssals-thrillere nogensinde.

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Streaming anbefaler: Skrevet i Blod

LÆS OGSÅ: Mor ved bedst: ‘From Cradle to Grave’ giver et åbenhjertigt kig på musikkens megastjerner

Total
1
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like