3 perfekte true crime podcasts til de kolde måneder

Cover af podcasten Dr. Death Miracle Man
Foto: Dr. Death: Miracle Man/Podtail

Solen er begyndt at kigge frem bag skyerne, men vi er stadig ikke helt igennem de kolde og mørke vintermåneder.

Der er således stadig masser af tid til at læne sig tilbage med en varm kop te og lytte til gode true crime podcasts. Og vi giver dig her vores bud på 3 gode krimi podcasts, du kan lytte til, mens du venter på varmere himmelstrøg.

De udvalgte podcasts kan alle blive streamet direkte hos Podimo.

Dr. Death

Cover af podcasten Dr. Death Miracle Man
Foto: Dr. Death: Miracle Man/Podtail

Dr. Death, også kendt som ”Miracle Man”, er ikke så mirakuløs, som navnet tilsiger – tværtimod. Dette er en grusom fortælling om en mand, der udnytter sine patienter på det groveste og efterlader blodige fodspor på sin vej.

Han blev anset som revolutionerende inden for lægevidenskab, mange så op til ham og man troede sågar også, at han ville vinde en Nobelpris for sit arbejde. Dette skulle vise sig at være en stor misforståelse, til trods for at han gang på gang overtalte hospitaler til at hyre ham som kirurg.

Adskillige patienter gennemgik Dr. Deaths behandlinger. Flere af disse forlod dog aldrig hospitalet igen – nogle kun med nød og næppe. Tilfælde af forsøg og eksperimenter på godtroende patienter, glemte objekter i hans ofre og mange makabre detaljer – det er, hvad podcasten Dr. Death byder på.

Mord ved Middelhavet

Cover af podcasten Mord ved Middelhavet
Foto: Mord ved Middelhavet/Podimo

Elsker du også sydens sol og varme? Ferie, afslapning, smukke strande og lækker vin til maden – det er hvad de fleste forbinder med Sydeuropa. Dog har de populære feriedestinationer, som Italien, Portugal og Spanien også en mørkere side at byde på.

Fortællingerne podcasten Mord ved Middelhavet dykker ned i adskillige dystre sager fra nogle af de ovenstående populære rejsemål. Tragedier, nekrofili og parterede lig er blot nogle af de emner, du vil støde på.

Mordsagerne er alle baseret på virkelige hændelser, så hvis du netop har bestilt din solrige ”getaway”, vil denne podcast med stor sandsynlighed få hårene på dine arme til at rejse sig!

LÆS OGSÅ: Ny true crime-podcast: Søster optrevler historien om mordet på sin bror

Breve fra en Morder

Cover podcast Breve fra en morder
Breve fra en morder/Foto: Podimo

I denne nye podcast kommer vi helt tæt på nogle af de farligste mænd og kvinder i de amerikanske fængsler. Disse gerningsmænd er alle dømt på livstid eller har fået dødsstraf for deres grufulde forbrydelser, hvilket betyder, at de ikke længere har noget at miste.

Vi hører derfor de indsattes mordhistorier helt ufiltreret, hvor de forsøger at forklare, hvad de føler og hvorfor de har slået ihjel. Det er altså morderne selv, der har ført pennen i beretningerne, hvor de beskriver de ubehagelige detaljer, og hvad der fik dem til at begå de frygtelige forbrydelser.

Ordet gives til gerningsmændene, hvorefter deres beretninger bliver diskuteret og drøftet af podcastens vært Janne Aagaard.

LÆS OGSÅ: 5 uhyggelige podcasts, du måske ikke tør at lytte til

LÆS OGSÅ: 5 podcasts om seriemordere, du bare skal høre

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like