5 film der inspirerede virkelighedens mordere

Foto: Saw / Legendary Pictures
Foto: Saw / Legendary Pictures

I flere tilfælde er fiktive morderes handlinger fra kendte film kommet til live i den virkelige verden.  

Hvis man er fan af film som Halloween og Scream, kan man trøste sig med, at morderne ikke render rundt i den virkelige verden. Dog skal du ikke trøste dig selv for længe, da det viser sig, at nogle film faktisk har inspireret virkelighedens mordere til at udføre deres inhumane handlinger. Dette er både forholdsvis ukendte film og klassikere med en stor plads i filmhistorien. Vi har samlet fem film, der har inspireret virkelighedens mordere. 

A Nightmare on Elm Street 

Alle gyserfans kender den klassiske figur, Freddy Krueger, fra klassikeren A Nightmare on Elm Street. 

Hvis du husker filmen, husker du også Kruegers lange fingre af knive og hans forbrændte ansigt. Det samme gjorde psykisk syge Daniel Gonzales, som i 2004 udførte et mordtogt i England. En nat tog Gonzales en masse stoffer, hvorefter han i to dage massakrerede alt på sin vej. Det endte med, at fire mennesker mistede livet.  

Gonzales var enormt inspirereret af kultklassikeren, da han udførte sine handlinger. Blandt andet var hans mordvåben knive, som skulle være en forestilling af Freddy Krueger, hvilket senere gav Gonzalez tilnavnet ”Freddy Krueger Killer”. Morderen led af paranoid skizofreni, hvilket politirapporten angav som en af årsagerne til Gonzales’ handlinger, fordi han ikke havde modtaget den rette behandling.  

Anmeldelse: Tættere på Ray Donovan end nogensinde

Saw 

Saw har en speciel plads i gysergenren, og alle kender den uhyggelige dukke på den trehjulede cykel. Dog viser det sig, at Jigsaws livsprincipper om, at alle skal sætte pris på deres liv, har inspireret to drenge i Salt Lake City i Utah, USA. Disse drenge havde planlagt at kidnappe, torturere og myrde folk, hvor de samtidig ville straffe andre, som havde gjort ondt, ved at give dem en lærestreg. Ikke nok med det udlevede de næsten hele deres Saw-fantasi med kameraer, de havde sat op rundt i byen for at kunne optage deres drab. Dog er dette et af de tilfælde på listen, hvor en borger i byen heldigvis overhørte drengene tale om deres grufulde planer, så de blev taget ind til politistationen, før det blev til virkelighed. Forestil dig en massakre af mord, hvis drengene havde fået mulighed for at udføre deres planer. 

American Psycho 

American Psycho er en af de bedste psykologiske film nogensinde, hvor Christian Bale (The Dark Knight) spiller den grufulde hovedrolle Patrick Bateman. Selve hovedrollens voldelige adfærd inspirerede Michael Hernandez, da han i 2004 stak sin klassekammerat Jamie Gough 40 gange. Allerede som 14-årig besluttede Hernandez, at han ville være den næste store seriemorder ud fra sin fascination af voldelige film. Efter den grufulde handling indrømmede han, at den morderiske adfærd var inspireret af rollen Patrick Bateman, som også stak sine ofre i filmen. Hernandez troede, Gud gav ham superkræfter og havde givet ham tilladelse til at myrde en klassekammerat. På trods af at Patrick Bateman ikke blev drevet af højere magter, gjorde Hernandez American Psycho til virkelighed for en dag. 

Basic instinct 

Hvis du har set dokumentaren Don’t F*ck with Cats på Netflix, kender du højst sandsynligt denne sag. Luka Magnotta blev dømt i 2012 for at have dræbt og parteret en 33-årig kinesisk udvekslingsstudent ved navn Jun Lin. Under sin forfærdelige handling stak Magnotta sit offer med en kniv, mens offeret var bundet til sengen på samme vis, som Johnny Boz var i filmen Basic instinct. Faktisk er denne thriller en stor inspiration for Magnotta. Han benyttede også en hvidmalet skruetrækker som mordvåben. Denne skruetrækker skulle ligne den ishakke, som Catherine benytter til at dræbe Johnny Boz i filmen. Oven i det nævner Magnotta under sit forhør hos politiet, at en mand ved navn Manny drev og tvang ham til at begå disse mord. Manny er ligeledes en karakter, som spiller Catherines forlovede i Basic Instinct. Her er virkelig tale om en film, der er krøbet helt ind under huden på en forkvaklet morder.

Scream 

Hvis man skulle gætte på en film, som formentlig har inspireret virkelighedens mordere, ville Scream være et godt bud. Det skete blandt andet i 2001, hvor en mand ved navn Thierry Jaradin stak 15-årige Alisson Cambier 30 gange. Under drabet bar Jaradin det samme kostume, som den fiktive morder Ghostface bærer i Scream, mens han gjorde brug af de samme metoder. Efter sine forfærdelige handlinger indrømmede han, at drabet var inspireret og motiveret af filmen. 

Yderligere har Scream været en inspirationskilde for utallige mord i løbet af årene. Den var en kæmpe inspiration for Brian Lee Draper og Torey Michael Adamcik, som i fællesskab udførte mordet på Cassie Jo Stoddart i 2006. Selve filmen har en så specifik portrættering af mord, at en amerikansk dommer engang sagde, at filmen var ”a very good source to learn how to kill someone”.

 

LÆS OGSÅ: Not so scary: 5 komplet overvurderede gyserfilm   

LÆS OGSÅ: Gys og gru: 5 (uhyggelige) film og serier, du skal se i oktober

LÆS OGSÅ: Endnu en Saw film er på vej, med et velkendt ansigt

 

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like