Man kan aldrig helt stole på det danske sommervejr. Af den grund er det oplagt at have flere film og serier i baghånden.
I denne artikel guider vi dig i samarbejde med Grimbergen til 5 film og serier, som man altid kan sætte på, når det er sommer. Dette gælder, uanset om vejret er dårligt, og du derfor er nødt til at opholde dig indendørs, eller du blot har brug for en pause fra solen. For lad os være ærlige: varmen kan hurtigt blive for meget for os danskere.
De udvalgte film og serier er i den grad tiden værd. Og det er med garanti nogle titler, som starter en god samtale med venner og familie. De har også alle lidt år på bagen, så hvis du hellere vil se, hvilke nye titler du bør sætte tid af til, skal du læse vores artikel om de 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre.
Sons of Anarchy
Streamingtjeneste: Netflix
Sol, varme, motorcykler, vind i håret, familiedrama (som ikke er dit eget!) og nogle badass bikers. Så har du faktisk alt, hvad du behøver for at komme i godt humør denne sommer. Alt dette finder du i én og samme serie: Sons of Anarchy.
Sons of Anarchy er en genial serie, som man kan se igen og igen. Og du behøver langt fra at have en forkærlighed for motorcykler, bikers, læder e.l. for at nyde serien. Disse elementer sikrer bare et sommerligt vibe, som vil få dig til at længes efter køreture med vinduet åbent og god musik drønende ud af højtaleren.
LÆS OGSÅ: Så du dem? 5 film og serier der gav os de største øjeblikke
Der er utroligt mange gode grunde til at se Sons of Anarchy denne sommer. Faktisk er det nemmere, hvis du bare sætter serien på, og selv finder ud af, hvorfor den er på vores liste over film og serier, der redder din sommer uanset vejret. Så vil jeg også snige mig til at se den én gang til…
Pride and Prejudice
Streamingtjeneste: Netflix
Skal tempoet helt ned, kan du med fordel sætte filmen Pride and Prejudice fra 2005 med Keira Knightley og Matthew Macfadyen i hovedrollerne. Der er bare et eller andet over lige netop dén film, der passer perfekt til en lun sommeraften. Og regner det udenfor, kan du blot forestille dig, at du selv er med i filmen. Den foregår nemlig i England, hvor det nærmest regner oftere end i Danmark.
LÆS OGSÅ: 5 succesfulde film og serier, der er inspireret af bøger
Pride and Prejudice er langt fra den eneste Jane Austen filmatisering, der er værd at kaste sig over. Faktisk kan du sagtens få hele sommeren til at gå med diverse fim og serier, som har taget inspiration fra Austens værker eller andre klassikere.
Måske du endda skal lytte til nogle af klassikerne som lydbog? Dem kan du finde inspiration til i vores artikel om 10 klassikere du kan lytte til.
The Mummy
Streamingtjeneste: Kan lejes på Viaplay
Filmen The Mummy er +20 år gammel, men den holder altså stadigvæk. Det er især en film, som kan anbefales, når du gerne vil se noget eventyr, mystik og eksotisk. For du bliver netop taget med tilbage til Egypten og mumiernes tid, hvor magi og grusomme straffe levede i bedste velgående. Ja, egentlig så meget, at hævnen stadig kan være sød flere tusinde år efter.
Umiddelbart vil vi nævne, at The Mummy fra 1999 og The Mummy Returns fra 2001 er de to bedste i franchisen. Hvis du virkelig falder for Brendan Fraser som Rick O’Connell (hvordan kan man andet?!), kan du også sagtens se The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor, men vær opmærksom på, at Rachel Weisz desværre er skiftet ud.
LÆS OGSÅ: 5 spillere, vi glæder os til at følge ved EM2020
Denne skribent vil påpege, at den tredje film langt fra lever op til de to forrige. Men den er dog ikke så dårlig som The Mummy fra 2017 med Tom Cruise i hovedrollen. Vil du have endnu mere skattejagt, kan man ej heller gå galt i byen med Indiana Jones.
Friends
Streamingtjeneste: HBO Nordic
Denne skribent vil mene, at Friends er et oplagt valg til sommeren. Først og fremmest er det en serie, man kan se igen og igen. Du skal ej heller tænke alt for meget, når du streamer Friends, så serien er perfekt, når der er brug for en lille pause. Derudover varer hvert afsnit blot 20 minutter, og derfor man nemt klemme et eller to afsnit ind inden aftensmad eller i løbet af dagen.
LÆS OGSÅ: 10 film og serier du skal glæde dig til i 2021
Har du endnu ikke set det nye reunion-afsnit, kan du eventuelt se det først, og derefter gense Friends. Så kan det være, at du ser på serien med helt nye øjne. Er du endnu ikke hoppet med på Friends-bølgen, er sommeren 2021 måske tidspunktet at gå i gang. Så slipper du desuden for at stå udenfor samtalerne, når samtalen falder på Friends i fremtiden.
Downton Abbey
Streamingtjeneste: Filmen kan ses på Netflix og Cmore, serien på Amazon Prime
Den sidste titel på listen over film og serier, der redder din sommer uanset vejret er faktisk to-i-én. For Downton Abbey er jo oprindeligt en velfungerende serie, hvor historien i 2019 også blev udfoldet på det store lærred. Og så er der endda planlagt en opfølger til filmen.
Downton Abbey følger den aristokratiske overklasse i England. Over fem sæsoner og én film (snart to) får seeren et indblik i livet på Downton Abbey – for både Crawley-familien og deres tjenestefolk. Der er tale om en historisk dramaserie, og vi lover dig, at du vil være underholdt.
LÆS OGSÅ: 5 film og serier til dig, der elsker Bridgerton
Man skal ikke have set serien for at følge med i filmen, men når du nu alligevel skal have en pause fra solen i ny og næ, kan du vel lige så godt få alt fra Downton Abbey med.
Gratis adgang til C More
Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!
På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!
C More byder også få en række spændende og gode film. Se med hos C More allerede fra i dag!
LÆS OGSÅ: Endelig! Sidste del af stort drama om besættelsen på vej
LÆS OGSÅ: 5 gode lydbøger til din sommerferie