5 filminstruktører der er tiden værd

Taika Waititi and Roman Griffin Davis in the film JOJO RABBIT. Photo by Kimberley French. © 2019 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved

Der findes en lille skare af mennesker indenfor filmbranchen, hvis film du bare se, uanset hvad det er.

Nogle filmfolk er bare så dygtige, at der som regel er garanti for en god eller spændende oplevelse. Og her får du i samarbejde med Grimbergen et bud på fem serie- og filminstruktører, der altid er værd at tjekke ud.

Taika Waititi

Det første bud på listen går til den 45-årige newzealandske filminstruktør, Taika Waititi. Waititi har efterhånden en solid liste af film og serier i bagagen. Hans karriere begyndte dog som for så mange andre i det små med mindre produktioner og indiefilm, heriblandt adskillige afsnit af Flight of the Conchords og filmen Boy.

Taika Waititi and Roman Griffin Davis in the film JOJO RABBIT. Photo by Kimberley French. © 2019 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved

Taika Waititi har en unik evne til at balancere og kombinere det dramatiske med munter komik, hvilket fremstår tydeligt i hans film Hunt for the Wilderpeople og Jojo Rabbit. Derudover står han også bag en af de mest populære Marvel-film, Thor: Ragnarok, som der kommer en fortsættelse til næste år. Helt sikkert en instruktør, der er værd at dykke ned i.

Filmen Jojo Rabbit kan ses på Viaplay. Thor: Ragnarok kan ses på Disney+.

LÆS OGSÅ: 10 film og serier du skal glæde dig til i 2021

Steven Spielberg

Igennem mere end fem årtier har amerikanske Steven Spielberg været med til at levere den ene mere spektakulære filmoplevelse efter den anden. Den 74-årige filminstruktør har en uovertruffen evne til at fortælle historier, uanset hvor fjollede eller makabre de så end måtte være. Det har han blandt andet vist, når han har instrueret film som Dødens Gab, Jurassic Park, Schindler’s List og ikke mindst Indiana Jones.

Okay, lige med Indiana Jones skulle han måske have droppet den sidste, men ellers har Spielberg godt nok formået at holde et imponerende højt niveau igennem sin karriere. Spielberg har også været med til at skabe en god håndfuld tv-serier, der også helt klart er værd at give sig i kast med, heriblandt Band of Brothers, Freakazoid! og Falling Skies 

Indiana Jones filmene kan ses på Paramount+. Serien Band of Brothers kan ses på HBO Nordic.

 LÆS OGSÅ: 5 kultklassikere, som alle bør se mindst én gang

Joel og Ethan Coen

Okay, det næste bud på listen her består egentligt af to filminstruktører, men eftersom de er brødre og typisk arbejder sammen om deres film, så vælger vi her at tælle dem som én. Joel og Ethan Coen har produceret en lang række af fantastiske film, der alle sammen bærer præg af de to brødres særegne stil.

Foto: Big Lebowski/Youtube

Deres film foregår ofte i en verden, der til forveksling kunne ligne vores egen, men hvor der alligevel er plads til nogle helt bizarre hændelser. Dialogen har også gerne et vittigt islæt, og så er deres film spækket med den ene mere excentriske karakter efter den anden. Blandt deres bedste værker tæller blandt andet The Big Lebowski, No Country for Old Men, Fargo og O Brother, Where Art Thou?.

Filmen The Big Lebowski kan ses på Netflix og Fargo på HBO Nordic.

LÆS OGSÅ: Så du dem? 5 film og serier der gav os de største øjeblikke

Chloé Zhao

Det er måske ikke alle, der kender til det næste bud på listen, men det skal nok ændre sig med tiden. 39-årige Chloe Zhao er den yngste filminstruktør blandt vores fem bud og har stadig et forholdsvist beskedent repertoire af film. De film, som hun så har instrueret, har til gengæld et uhyre højt niveau, hvilket også resulterede i, at hun tidligere i år modtog en Oscar for sin film Nomadland, som den første farvede kvinde nogensinde.

Foto: Frances McDormand i Nomadland/Disney+

Kinesiske Chloe Zhao er aktuel igen til efteråret. Her udkommer blockbuster-filmen Eternals, der tager hul på et nyt kapitel i Marvel-universet, hvor blandt andet Angelina Jolie, Salma Hayek og Kit Harrington medvirker. Helt sikkert en filminstruktør, der er værd at holde øje med for eftertiden.

Nomadland kan ses i udvalgte biografer eller på Disney+.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre

Christopher Nolan

Det sidste bud på listen her går til den britiske filminstruktør Christopher Nolan. Mange vil formentligt have stiftet bekendtskab med instruktøren før i forbindelse med hans Batman-trilogi, hvor Christian Bale er med i hovedrollen. Den 50-årige filminstruktør har dog lavet en masse andre gode film, der er værd at dykke ned i, heriblandt The Prestige, Memento og Interstellar.

Christopher Nolans film har mange fællestræk, hvor der kræves noget af dig som tilskuer. Historierne er ofte ikke lineære, filmene indeholder gerne sublime tematikker, og der er tit nogle interessante scener med i hans film, hvor der bliver ændret på de medvirkendes virkelighedsopfattelse. Tag bare hans film Tenet fra 2019, hvis du leder efter en anderledes og finurlig filmoplevelse.

Filmene The Prestige, Memento og Interstellar kan ses på Viaplay og Tenet har premiere på HBO Nordic i juni.

LÆS OGSÅ: De fem mest spændende spillere på det danske EM landshold

Gratis adgang til C More

Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!

På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!

C More byder også få en række spændende og gode film. Se med hos C More allerede fra i dag!

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like