5 gode lydbøger til din sommerferie

Foto: Dreamstime

Kalenderen siger juni, hvilket betyder, at sommeren endelig er over os! For de fleste vil der således også være tid til at lytte til flere bøger.

Hvis du er i tvivl om, hvilken bog du skal gå i gang med, kan du blot læse med her. Vi guider dig nemlig til 5 gode lydbøger, der er ideelle at lytte til i løbet af din sommerferie.

På listen finder du en række forskellige genrer, men tilfælles har bøgerne, at de ikke er alt for lange. Det er derfor lydbøger, man sagtens kan tage med ud i haven, på stranden eller måske på køreturen til familien.

Husk, at du får 40 dages gratis lytning ved at benytte dette link, hvis du er ny kunde hos Chapter!

Tænkepauser

Foto: Aarhus Universitetsforlag

Vi er ret så begejstret for bogserien Tænkepauser. Det skyldes, at der her er tale om små bøger om et hav af forskellige emner. F.eks. handler én om mod, en anden om tro, en tredje om søvn m.fl. Det er således en bogserie for enhver, uanset om du vil blive klogere på følelser, kroppen, omverdenen etc.

LÆS OGSÅ: Guide til nye podcasts: 5 podcasts du kan høre i juni

Den helt store fordel ved lige netop denne bogserie er desuden, at de enkelte bøger kun fylder cirka 60 sider. Det svarer til omkring 1,5 times oplæsning. Det svarer jo nærmest perfekt til, at det så er på tide med et dyp i vandet, en bid mad eller at putte mere solcreme på. Så bliv klogere, mens du slapper af med Tænkepauser.

Ruth Galloway-serien

Foto: Gads Forlag

Krimifortællinger er naturligvis en så populær genre, at der sikkert er mange, som finder sådanne bøger frem, når ferien står for døren. Vi må da også indrømme, at kriminalromaner hurtigt får omverdenen til at forsvinde. Og det er jo kun godt!

LÆS OGSÅ: Tæt på forfatteren: Elly Griffiths

Men det er ikke os alle, der har nerver til at høre om diverse modbydelige og makabre scenarier. Det kan desuden sætte en lille kæp i hjulet, at man hele tiden kigger sig over skulderen, når man skal prøve at slappe af. Men heldigvis kan du kaste dig over forfatterinden Elly Griffiths Ruth Galloway-serie, hvis du gerne vil læse krimi, men ikke en for uhyggelig én af slagsen.

Læs blot vores anmeldelse af syvende bind i serien, hvor vores anmelder kalder fortællingen for ”hyggelig uhygge”.

Askeblomster

Foto: Lindhardt og Ringhof

Hvis turen går til Paris, kan du med fordel gøre romanen Askeblomster klar på Chapter inden afgang. For lige netop denne fortælling tager udgangspunkt i Paris. Det er en fremragende bog, hvor Paris’ historie og diverse menneskeskæbner forbindes i én fortælling.

LÆS OGSÅ: Forår i luften: 5 romantiske lydbøger

Selv hvis du ikke regner med at rejse til Paris i nærmeste fremtid, kan du med fordel lytte til Askeblomster. Der er nemlig tale om en god historie, som også kan fungere, mens man ordner blomsterbedet i haven, ligger og daser den på stranden e.l.

Vi må også hellere nævne, at forfatteren Patrick Modiano har modtaget Nobelprisen i litteratur tilbage i 2014 – netop for hans fortællerkunst. Du vil derfor uundgåeligt blive fanget af Modianos Askeblomster.

Narnia-serien

Foto: Gyldendal

Gør dig selv en tjeneste og lyt til Narnia-serien denne sommerferie. Du skal naturligvis være velkommen til at lytte til bogserien hele året, men man er bare i et helt andet humør til eventyr, når solen skinner og der ikke er noget stress og jag fra hverdagen.

LÆS OGSÅ: Anbefaling: 3 danske fantasybøger, der er et lyt værd

Kender du ikke allerede til Narnia-serien, kan vi fortælle, at du bliver taget med til et afsides land. Her vil du både møde overnaturlige væsner, traditionelle dyr og mennesker af forskellig slags.

Narnia er i høj grad en coming-of-age fortælling, men der er ikke én hovedperson hele serien igennem. I stedet vil du møde flere forskellige karakterer gennem fortællingen, og dermed få indsigt i landet Narnias historie. Find blot dine høretelefoner frem og sæt dig godt til rette. Du vil ikke blive skuffet!

100 danmarkshistorier

Foto: Aarhus Universitetsforlag

Ønsker du at bruge sommeren på at blive klogere, bør du favorisere 100 danmarkshistorier på din Chapter app. På den måde vil du nemlig få et hav af gode lydbøger til din sommerferie, som kort opridser de vigtigste begivenheder og emner i Danmarks historie. Du vil blive klogere på alt fra Stavnsbåndet og heksejagt til den danske flåde og Færøerne.

LÆS OGSÅ: 5 fortællinger, der gør dig klogere

Du kan naturligvis blot udvælge enkelte bøger frem for at påbegynde hele bogserien, hvis du lyster. Der er ingen bestemt rækkefølge, så det er op til dig, hvordan du ønsker at lytte til 100 danmarkshistorier. Alle bøger i serien er desuden ikke blevet udgivet endnu, så selv på den anden side af sommerferien kan du blive ved med at lære nyt!

Chapter er den danske bogbranches egen lydbogs-app. Derfor kan Chapter tilbyde dig en større litteratur-oplevelse end andre apps. I Chapters univers kan du lade dig inspirere af forfatterne selv, få anbefalinger fra vores redaktører og vælge din næste bog blandt tusindvis af lydbøger og e-bøger i alle genrer.

Med Chapter kan alle være med – og med deres fleksible priser behøver du ikke engang være en læsehest for, at det kan betale sig. Abonnementet Chapter Flex giver dig 12 timers forbrug for bare 69 kr./md. Og bruger du ikke alle timerne den ene måned, så overføres de helt automatisk til den næste måned.

Så det er bare op på lyttehesten, Danmark…

LÆS OGSÅ: 5 børnebøger du skal høre med dit barn

LÆS OGSÅ: 5 lydbøger, der får tiden til at forsvinde

Total
46
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like