Vi kender det alle sammen. Dét at blive opslugt af en bog er næsten noget af det bedste. Man lever sig helt ind i historien, og glemmer hverdagens stress og jag.
Udfordringen ligger dog i at finde den rette lydbog. Men fortvivl ej – det hjælper vi dig med i denne artikel, hvor vi guider til 5 lydbøger, der får tiden til forsvinde.
Det er naturligvis en svær opgave. For valget kommer helt an på, hvilken genre du er til, og hvad du ønsker at få ud af din læsning. Men der er ingen grund til panik, selv hvis du ikke er til nogen af de nedenstående lydbøger – eller blot kommer igennem dem rigtig hurtigt.
Til krimielskeren: Ustyrligt blod
Mange læsere har efterhånden fået en forkærlighed for krimi. Man må da også sige, at der i 00’erne og 10’erne er kommet et kæmpe boom af genren. Er du én af dem, der ikke kan få nok krimi, kommer du ikke uden om at lytte til Cormoran Strike-serien – og især nyeste skud på stammen: Ustyrligt blod, som blev udgivet i 2020.
LÆS OGSÅ: Tæt på forfatteren: Robert Galbraith
I Ustyrligt blod og de tidligere bøger i serien (hhv. Gøgens kalden, Silkeorm, Ondskabens høst og Den hvide død) følger vi privatdetektiven Cormoran Strike og hans partner Robin Ellacott, mens de forsøger at opklare diverse sager. I Ustyrligt blod må Strike forfølge 40 år gamle beviser, som viser sig at lede ud på en række sidespor.
Til fantasy-nørden: Percy Jackson-serien
Lad os starte ud med at sige: vi ved godt, at filmatiseringen af bogserien om Percy Jackson er blevet kritiseret og udskældt. Men det skal nu ikke gå ud over bøgerne! De er nemlig guf for ørerne, og tager dig langt væk fra hverdagen. Dette gælder især, hvis du generelt er vild med fantasy – og måske har en interesse i græsk mytologi.
I Percy Jackson & Lyntyven, der er første bind i serien, bliver Percy kastet ind i en verden, som han aldrig i sin vildeste fantasi havde kunnet drømme om. Og værre er, at han pludselig beskyldes for at have stjålet selveste Zeuz’(!) lyn. Percy må således finde en løsning på problemet, mens han vænner sig til, at verdenen langt fra er, som han troede.
Til den historie-interesserede: Rosekrigene
Conn Iggulden er en absolut mester, når det kommer til skønlitterær historiefortælling. Du skal derfor gøre dig selv dén tjeneste at læse hans bøger. Iggulden står bl.a. bag bogserier om Cæsar, Djengis Khan og Rosekrigene i England. Du kan naturligvis starte med den bogserie, der passer bedst til dit interesseområde, men vi vil nu slå et ekstra slag for serien om Rosekrigene.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ´Aftentid og morgengry´ illustrerer, at Follett stadig er på toppen
Lige netop de fire bøger om Rosekrigene, hvor husene Lancaster og York, der begge er grene af Plantagenet-slægten, får tiden til at forsvinde. Overordnet set er denne del af Englands historie lidt indviklet, og derfor skal man lige give bogen en chance. Men når du først har fået nogenlunde styr på de mange Richard’er og Edvard’er, kan du simpelthen ikke lægge bogserien fra dig.
Ja, du skal nok ikke blive forundret over, at du pludselig har slugt hele serien på ingen tid. Men bare rolig. Conn Iggulden har mange fremragende værker, der blot venter på dig på Chapter.
Til thriller-entusiasten: Anstalten
Er du til fortællinger, der trænger ind under huden, kan vi anbefale dig at lytte til Stephen Kings Anstalten på Chapter. Bogen varer 19 timer og 38 minutter, men det føles nærmest som ingen tid, da man som læser / lytter bliver suget mere og mere ind i historien. Det skyldes i høj grad, at man føler med hovedpersonen Luke. Og især hans kamp for at slippe væk fra Anstalten.
LÆS OGSÅ: At lytte til kongen: Stephen King på lydbog
Anstalten er et sted for børn med evner inden for telekinese og telepati. Men de er der ikke frivilligt. De fleste er anbragt på Anstalten efter at være blevet kidnappet og have fået deres forældre slået ihjel. Det er altså ikke et ferieparadis for personer med specielle evner. Hovedpersonen Luke forsøger at finde en vej ud, men mon det overhoved er muligt?
Til den undrende: Fader hvor?
Den sidste bog på vores liste over 5 gode lydbøger, der får tiden til at forsvinde, er biografien Fader hvor?, skrevet af Roald Bergmann. Måske du allerede har hørt om Bergmann, da han har medvirket i en dokumentarserie på DR i 2020 kaldet Sektlederens Hemmeligheder.
Biografien omhandler samme emne: Bergmanns tid som præst i en af landets mest ekstreme Pinsekirker i 1990’erne. Bogen skildrer 10 år af Bergmanns liv i en tid, hvor en radikal religiøs bevægelse opslugte ham.
Men det er ikke kun dét Fader hvor? giver et indblik i. Den viser også en verden, som er skjult for mange. Og fortæller historien om, hvordan diverse faktorer kan påvirke ét liv. Det er således både en lærerig, grænseoverskridende og til tider måske absurd fortælling, som dog fortjener at blive hørt.
LÆS OGSÅ: 5 succesfulde film og serier, der er inspireret af bøger