’90-års fødselsdagen’ er den ultimative romantiske komedie

Den årlige nytårstradition på DR kommer under kærlig behandling i ’90-års fødselsdagen’ og bliver udelukkende bedre, jo mere man drikker i takt med butleren James.

Er det overhovedet forsvarligt, at DR år efter år sender 90-års fødselsdagen?

Hvis der er ét program, der konsekvent opfordrer til druk, er det da uden tvivl den tyske sketch. Stakkels James (Freddie Frinton) hælder 4×4 genstande i svælget på usandsynlig kort tid for at tilfredsstille sin ældre arbejdsgiver Miss Sophie (May Warden). Som i øvrigt udnytter ham seksuelt sidst på aftenen, fordi det var sådan hende og de afdøde herrer plejede at afslutte festen.

Der er noget etik og udnyttelse af magtpositioner, der ikke helt holder nu.

Men klassikeren er ikke desto mindre også på menuen i år. Præcis, som proceduren har været alle de andre år.

Så hvad kan 90-års fødselsdagen egentlig? Hvorfor er det, at den er blevet en nytårstradition?

Der er kun én måde at finde ud af det på. For at forstå sketchen er man nødt til at blive sketchen. Eftersom jeg sidder alene på kontoret og knokler, droppes orgiedelen af historien.

Men der bliver skålet med James og Sophie, når de gør det, så på forhånd undskyld. Det bliver muligvis ikke særlig kønt eller læseligt hen mod slutningen.

Sherry til suppen

Udgangspunktet er egentlig meget rørende. Gamle Miss Sophie har klaret sig frem til sin 90-års fødselsdag, men alle vennerne er døde. Hvorvidt butleren James så frivilligt agerer stand-in, eller om det er noget, han er blevet kommanderet til igennem de sidste 25 år, melder historien ikke noget om.

Men han giver sig fuldt ud. Den indiske Mulligawtawny-suppe virker umiddelbart som en heftig starter, men når det er torskefisken kuller umiddelbart bagefter, giver det god mening med stærkt til at starte ud.

Sherry er dog en smag, der kræver tilvænning. De første to er lidt spidse med den karakteristiske lange eftersmag. Men herefter rammer der en dejlig varme, der står overraskende godt til suppen og tre og fire glider ned uden problemer.

Hvidvin til fisken

Lidt mere tilgængelig er drikkevaren til anden ret.

Hvidvin, ved man sgu hva’ er! Hov, ikke bande. Fuck it, sletter det i redigeringen.

Anyway, hvidvin. Til sennepssovsen, der bliver serveret sammen med kartofler til kulleren, er der ingen tvivl om, at den friske drik går fortræffeligt. Man værdsætter virkelig også, at det var en lys sherry til suppen. En vekslen mellem tunge og lette smage havde været drænende allerede på det her tidspunkt.

Fire styks ned i løgnhalsen! SKÅL!

Champagne til kyllingen

Man kunne egentlig godt lige en bajer… mon der er nogen i køleskabet?

Arh fuck, vi er allerede videre til næste ret.

Jeg begynder at forstå James’ irritation over tigertæppet. Hvem fanden har brug for sådan et midt i spisestuen? Man må da heller ikke jage tigre mere? Der er sgu meget, der ikke helt under med tudens øjne. Nutidens øjne? Tidens øjne?

Han burde egentlig bare losse den ad helvede til. Sophie er alligevel så senil, at hun ikke opfatter, hvad der sker omkring hende. Hun får sin butler til at roleplay som fire døde dudes, hun har knaldet med hvert år til sin fødselsdag. Jeg mener, hvor meget har hun egentlig styr på, hvad der sker?

Hov, ’pagnen skal åbnes!

Aaah, det ka’ noget. Ku’ også godt noget kylling. ’Pagne og kylling, mmmm. Gad vide om der er nogen der har patent på den kombo. Fuck fried chiccken og wafler, det pagne og kylling folket vil ha.

Der mangler da vidst nogle kommar i den sætning. Meh det går. Der er alligevel ikke nogen der nærlæser teksten. De kører ned til stjernerne og brokker sig hvis ikke de er enige i dommen. Blaarh!”

Portvin til frugten

Ej fy for faen!

Hvordan helvede ska jeg ku bælle 4 portvin=0? Har kraftedme bar at få dækket drikvarene.

Alright, fokus! Fuck den fuckin tiger altså, den ska bare dø. Nå nej, det er den allerede, HA! TABERTIGER!! ÅHLÅ LÅLÅLÅ!!!

Lol, tabertiger. Eeeyyyeee, tegnsætningen er tilbage ftw!

Samme procedure som sidste år, hik. Sgu lige til at bli alkoholiker a. Fuck, hvor er Freddie Frinton bare god. Det er ren Jim Carrey. Gummiansigtet. Men også Buster Keaton eller Chaplin. Den meget fysiske komik. Det er dét, der er det sjove.

’amen, ffs. Port skal bare ik shottes, buuurhh.

GÅ ikke med hende James! Du har fortjent bedre! Eller…vel meget godt scoret af en semi-alkoholisk butler, der ikke engang kan undgå at falde over den eneste ting på et stort gulv i ædru tilstand. Måske er de soulmates? Måske har det hele tiden været en del af deres liv? På hendes fødselsdag, den ene gang om året, har de skejet ud med gangbang og resten af tiden, har det bare været de to?

90-ÅRS FØDSELSDAGEN ER DEN ULTIMATIVE ROMANTISKE KOMEDIER!!! JA, FOR FANDEN!! DET ER KONKLUSIONEN!!!

Tak for i år, jeg skal have mere ’pagne og kylling. SES!

Fakta om ’90-års fødselsdagen’:
Instruktør: Heinz Dunkhase
Manuskriptforfatter: Lauri Wylie
Medvirkende: Freddie Frinton, May Warden
Land: Tyskland
Produktionsår: 1963
Dansk premieredato: 23. december 1971 og fast hver nytårsaften siden 1980 (minus 1985)
Dansk streamingtjeneste: DRTV

LÆS OGSÅ: 5 gange, hvor 2’eren var bedre end 1’eren, og 5 gange, hvor den absolut ikke var

LÆS OGSÅ: 5 James Cameron-film, der er bedre end ‘Avatar’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Spektakulære ’Bardo’ er en navlepillende ørkenvandring