Anmeldelse: ‘A Perfect Pairing’ er ikke nødvendigvis en perfekt film, men der er lyspunkter

Victoria Justice som Lola, Adam Demos som Max / Foto: Vince Valitutti/Netflix

En film om vin, Australiens smukke omgivelser og får lyder umiddelbart som en fin kombination, især når det er parret med nogle utroligt flotte mennesker, der forelsker sig, men …

Det bliver altså kedeligt.

Jeg er normalt en sucker for romantik og kan sådan set også godt lide at se de lidt mere ligefremme, småkedelige og overdrevne film, men jeg kedede mig altså desværre bravt under A Perfect Pairing.

Vi følger Lola (Victoria Justice, Victorious, Fun Size), der har et solidt job, som hun er dygtig til, hvor hun laver noget udefineret med at sælge vin (eller deromkring), som hun er superdygtig til. Da hendes arbejdsveninde Audra (Lucy Durack, The let Down, Lift) stjæler hendes idé, og hendes chef, den superarrogante og dumme Calder (Craig Horner, See No Evil, Legend of the Seeker) mener, at det er Lolas egen fejl, at hun mistede idéen, siger Lola op på stedet og forsøger at starte sin egen vindistributions-forretning. Hun beslutter sig derfor også for, at hun sagtens selv kan skaffe den kunde, hun først havde fundet – nemlig Vaughn Family Wines, der er placeret i Australien.

For at få en chance, begynder hun at arbejde på fårstationen for at vise, at hun virkelig duer til noget, og møder den flotte Max (Adam Demos, Sex/Life, Falling Inn Love), der giver hende et nyt perspektiv på livet.

Det er sådan set en opskrift på en sød film, og jeg må da også indrømme, at filmen tiltalte mig en smule, da jeg så Adam Demos uden trøje på, men så kan jeg vist heller ikke strække den længere.

Billig vin på dyre flasker

Ærligt, så ved jeg godt, at film som denne her ikke har det helt store at byde på. Det er en klassisk Hallmark-opskrift, der fungerer delvist, når man bare skal have et eller andet kørende, men jeg er altså blevet en smule træt af formatet. Især med A Perfect Pairing virker det til, at manuskriptforfatterne bare har set alle andre film i samme stil og klasket nogle idéer sammen.

Det er altså lidt det samme hver gang; karrierekvinden rejser til et andet land for sin karriere, møder en mand (gerne spillet af Adam Demos, tak), begiver sig ud på et eller andet eventyr for at bevise noget, hun forelsker sig i manden, der enten ikke fortæller hende hele sandheden om sig selv, er afskåret fra kærligheden (gisp) eller virker som et røvhul i starten, men er i virkeligheden bare blevet brændt mange gange, at han ikke kan overskue at forelske sig igen. Oh, ve.

Det kan også godt være, at det er, fordi at skuespillerne virker så trætte af deres roller og manus, at det hele bliver lidt fladt, ellers så er det fordi at manuskriptet bare er … tja, det eksisterer i hvert fald.

Det bliver altså en smule for meget, når der konstant skal tilføjes lydeffekter (især den ene scene, hvor hende, der ejer vinforretningen, som Lola gerne vil have, bliver oversprøjtet med flydende fårebæ, er peak eksempel på for meget på lydeffekten) og sentimental musik for at give dybde til karaktererne eller øjeblikkene, og når skuespillerne så samtidigt ligner nogle, der ikke rigtigt gider at være der, bliver jeg altså træt.

Jeg vil dog sige, at Adam Demos gør det godt i den type roller; den charmerende, rå men bløde gårdfyr, der kan løfte halmballer an masse og konstant kommer med smarte kommentarer og kan spille guitar (fordi selvfølgelig kan han det), passer ham egentligt meget godt. Måske er der lidt bias fra min side, fordi jeg synes, han er en pæn mand, men alligevel. Han virker i det mindste til at prøve.

Victoria Justice virker imidlertid, som om at hun bare havde brug for en lønseddel, for enten overspiller hun så meget, at det gør ondt, ellers underspiller hun så meget, at man næsten glemmer, at hun er hovedrollen. Det er virkelig ærgerligt, for jeg tror nu egentligt godt, at hun kan spille skuespil, men A Perfect Pairing er måske ikke lige der, man skulle starte.

Generelt er det lidt ud over det hele, det skuespil. Lucy Dubrack er så overgearet og har så højt et toneleje, samtidigt med at en sjetteklasses skolerevy kunne gøre det bedre på skuespillet, og jeg krummede tæer, hver gang hun var på skærmen.

Faktisk er det lidt meh ud over hele linjen.

Kærlighed på flaske

Ja, ja, måske er det ikke den bedste film, der nogensinde er lavet, og der er meget, der er efterladt på idébordet, der måske kunne have fungeret bedre – ærligt, så er det så langt ude et præmis, at jeg blev nødt til at pause i ti minutter for at finde fornuft i hele tanken om ”hmm, hende, jeg gerne vil have som kunde, synes ikke at min forretning, som ikke engang rigtigt er opstartet endnu, er for ny, og derfor skal jeg da arbejde på stationen i to uger for at bevise at jeg har ben i næsen!”. Det giver ingen mening. Jeg kan godt forstå, at historien skal drives fremad, og at der skal være en grund til, at Lola bliver i Australien, men helt ærligt.

Dog må jeg give filmen – på samme måde som Falling Inn Love – kredit, når det kommer til iscenesættelsen. Det er hamrende smukt, der er nogle fuldstændigt fantastiske klip af Australiens natur og skønhed, og det kan jeg kun sætte pris på. Det er bare ærgerligt, at jeg næsten hellere ville se en naturdokumentar om en brun slange i Australiens natur, end jeg ville se A Perfect Pairing.

Desuden må jeg også erkende, at jeg er en lille pessimist, når det kommer til sådan nogle film – for det første er det dybt urealistisk, at det forhold ville kunne fungere på andre tidspunkter end de to uger, Lola er i Australien – det er dyrt at rejse, og det er langt væk. For det andet, så ville de to jo ikke have noget at snakke om, hvis de ikke snakkede om det der ene får, Lola har døbt Baarbara Streisand og ikke vil have bliver slagtet, vin eller at Max snakker i citater fra Pinterest.

Alt i alt er det ikke nødvendigvis den værste film i verden, men hold nu op, hvor er den tom. Der er virkelig meget snak om vin, enormt meget fokus på får, og så er der faktisk ikke meget mere.

Den er sikkert god at se, hvis man keder sig en smule og har brug for baggrundsstøj, eller bare gerne vil kigge på Adam Demos uden trøje på, men med cowboyhat på hovedet.

Info om filmen:
Instruktør: Stuart MacDonald
Manuskriptforfatter(e):  Elizabeth Hackett, Hilary Galanoy
Medvirkende: Victoria Justice, Adam Demos, Lucy Durack m.fl.
Længde: 1 time, 40 minutter
Genre: Komedie, drama, romance
Dansk streamingtjeneste: Netflix
Dansk premiere: 19. maj 2022

LÆS OGSÅ: Disney offentliggør: Se traileren til vores næste live action-film ‘Pinocchio’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Krag & Virkner’ er en interessant satsning som desværre vil for meget på én gang

LÆS OGSÅ: Steven Spielbergs bedste og værste film

Total
1
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like