Anmeldelse af ‘Je suis Karl’: Du skal holde tungen lige i munden

Netflix har udgivet den politiske thriller ‘Je suis Karl’, som fremhæver emner som ekstremisme og indenlandsk terrorisme. Dog er den ikke helt perfekt.

Je suis Karl på Netflix følger den unge pige Maxi, som har mistet næsten alle i sin familie under et terrorangreb i deres hjem. Seeren får indblik i Maxis proces, mens hun prøver at sørge over sine tab, hvor hun møder den unge charmerende fyr Karl.

Han kommer ind i hendes liv på et perfekt tidspunkt, hvor han inviterer hende med til Prag til en politisk messe. Hun tager afsted, og derfra bliver hun mødt af passionerede politiske unge, som giver et nyt lys i hendes liv. Dog skulle hun nok aldrig have taget afsted. Je suis Karl har et kreativt koncept, dog er udførelsen ikke uden fejl.

Spændende koncept

For det første bidrager Je suis Karl med et indblik i, hvordan mennesker i sin mest sårbare tid kan blive manipuleret til en andens fordel. Da Karl kommer ind i Maxis liv tager han hende med storm. Hans charmerende udseende og gode taleevner overtaler hende til at deltage i hans kontroversielle politiske overbevisninger. Dog virker det ikke til, at Maxi opdager, hvad Karls politik egentlig handler om.

Han leder nemlig en fascistisk politisk bevægelse, som vil have alle raceblandinger ud af Europa, hvor gruppen beskylder regimets for alt dårligt, der sker i verden. Langsomt bliver Maxi en del af denne politiske overbevisning, hvor hun ender med ubevidst at blive et ansigt udadtil for indføring af dødstraf. Filmen formår at lave en god karakterudvikling med hensyn til Maxi, da hun er en stærk karakter, som vender på en tallerken i en sårbar tid.

Yderligere viser filmen fascisme i et moderne lys og dets tiltrækningskraft. Seeren får et indblik i, hvilke ekstreme metoder den politiske gruppe benytter for at få deres politiske budskab ud. Blandt andet finder seeren ud af, at Karl faktisk er skyld i det terrorangreb, som dræbte Maxis familie. Dog ved Maxi ingenting, mens hun falder mere og mere for Karl. Som seer bliver man virkelig bidt af historien, da filmen formår at fremvise det skrækkelige scenarie, hvor menneskeliv ikke er vigtigere end andres politiske overbevisninger. Det er et koncept, hvor sandheden bliver vredet til, det formodede større gode igennem ekstremisme.

God film, men ikke perfekt

Hvis seeren ikke holder tungen lige i munden til at starte med, ender det i forvirring. Til tider er det være svært at vide, hvor i verden handlingen udspiller sig. Den starter i Frankrig og drager så til Tyskland. Derefter Prag og til sidst måske Frankrig.

Samtidig skifter sproget sommetider i karakterernes dialoger. Nogle gange snakker de tysk til hinanden, hvor andre gange er det fransk. Det har ikke den store indflydelse på selve handlingen, men det kan godt få seeren ud af filmens stemning, da man undrer sig over hvorfor.

Yderligere gør Je suis Karl brug af store scener, som ikke har en stor betydning. I starten af filmen ser man en hjemmelavet video, hvor Maxis forældre har sneget en udenlandsk mand ved navn Yousef ind i Tyskland. Umiddelbart vil man tænke, at denne information vil komme til livs senere i filmen, men det gør den ikke. Bevares, Yousef dukker op igen, men det virker, som om den første scene blev brugt til at vise, at familien ikke har noget imod mennesker af anden race. Dog kunne dette gøres på en anden måde, som ikke er så mærkværdig direkte. Forbindelsen mellem den første scene og filmens handlingsforløb er bare for svag og unødvendig.

En distraherende kærlighedshistorie

Seeren spørg sig selv under filmen, om Karl faktisk er forelsket i Maxi, hvilket det faktisk virker til. Dog er det mere realistisk for en fascistisk mand som Karl kun at have kærlighed for sin politiske sag. Han siger selv, at hans mål i livet er at dø for en sag, så han bliver husket. Spørgsmålet er om forelskelsen er filmens måde at menneskeliggøre Karl på. Dette kikser lidt, fordi det virker urealistisk, at han skulle holde af Maxi, når han bombarderer hele hendes familie. For seeren kan det virke for urealistisk, hvilket gør det svært at knytte sig til.

Derudover overskygger kærlighedshistorien mellem Maxi og Karl filmens handling på forskellige tidspunkter. Historiens fokus skifter fra Maxi og hendes tab til den neo-nazistiske mission, hvor Karl ofrer sit liv for den politiske sag. Her kommer kærlighedshistorien i spil, hvilket gør filmen lidt rodet. Faktisk glemmer seeren alt om Maxis tab og bliver draget ind i gruppens politiske planer og de forvirrende kærlighedsfølelser.

Det er en god historie, men fokusskiftet tager seeren væk fra det element, som filmen faktisk handlede om. Udover det er der underlige scener med Maxis far, hvor han falder mere og mere psykisk sammen efter sit tab. Dog virker de overflødige, da der foregår så meget andet.

Relevant for dagens samfund

Je suis Karl på Netflix er en udmærket film, som fortjener opmærksomhed. Selve den politiske del om, hvor bestemte grupper bliver udstødt af samfundet, er meget relevant i dag. Den viser, at der ikke skal meget til før, man kan splitte vandene mellem to grupper, hvor samfundet bliver et koncept med ’os mod dem’.

Je suis Karl formår at vise, hvordan hjernevask er i sin fineste form. Dog kunne det have været uden visse elementer. Hvis man formår at se bort fra filmens mindre gode dele, så er den helt klart et kig værd. Det vil hvert fald være ærgerligt, hvis den drukner i algoritmens system.

Afslutningsvis vil jeg give Je suis Karl på Netflix 4/6 stjerner, da det på trods af nogle fejltrin er en god film med nogle anbefalelsesværdige elementer.

Fakta om ‘Je suis Karl’

Instruktør: Christian Schwochow
Medvirkende: Luna Wedler, Jannis Niewöhner, Milan Peschel og Marlon Boess.
Længde: 2 timer og 6 minutter
Land: Tyskland
Dansk premieredato: 23 september, 2021
Dansk streamingtjeneste: Netflix