Anmeldelse af ’No Time to Die’: Craigs finale som agent 007 er desværre en noget skuffende affære

’No Time to Die’ er Daniel Craigs sidste film som Agent 007. Det er en blandet pose, hvor der skilles let mellem det gode og dårlige ved filmen.

Daniel Craig er en af de skuespillere, der har været James Bond i længst tid, og han bliver set som en af de største. Det er han også, og han er en af dem, der førte James Bond i en mere moden retning, der passer bedre til nutidens filmlandskab. Nu er han færdig, og det er tid til at se på hans svanesang som Agent 007.

Langt fra en enkeltstående film

No Time to Die er en direkte efterfølger til Spectre, så i modsætning til 90 % af James Bond-filmene, så vil det være en god ide at se Spectre, inden du ser denne film. Det viser sig at være et problem for filmen, men lad os først se på, hvad der egentlig sker i No Time to Die.

Efter en hæsblæsende åbningssekvens, der ender i, at forholdet mellem James (Daniel Craig) og Madeline (Léa Seydoux) slutter, er Bond gået på pension på Jamaica. Her bliver han kontaktet af sin CIA-ven Felix Leiter (Jeffrey Wright), der vil rekruttere James til at finde den kidnappede MI6-videnskabsmand Obruchev (David Dencik). Bond afslår missionen, indtil han får besøg af sin efterfølger som Agent 007, Nomi (Lashana Lynch), der fortæller om det projekt, Obruchev arbejde på: Et biokemisk våben, der målrettet kan dræbe folk ud fra deres DNA.

Bond siger ja til Leiters mission, og det bliver begyndelsen på en rejse, der bliver et møde med fortiden, og et blik ud i fremtiden.

Det gode og det dårlige

No Time to Die tog alt det, der ikke virkede i Spectre og brugte det som fundamentet for denne film. Daniel Craig og Léa Seydoux har ingen kemi på skærmen. De havde det ikke i Spectre, og de har det heller ikke her. Derfor er det en kæmpe fejl at gøre deres forhold til omdrejningspunktet for No Time to Die.

James Bond har altid været kendt for sine skurke, og også her skuffer No Time to Die. Rami Malek er klart det svageste ved filmen. Jeg har ingen ide om, hvad hans plan eller motivation er, men jeg er stor fan af et biologisk supervåben som den overhængende trussel.

Filmen er simpelthen for lang. Med to timer og 43 minutter er det den længste James Bond-film med en god margin. Den kan godt lide at tage sig god tid med tingene, på godt og ondt. Rigelige scener, hvor ting bliver forklaret i mange detaljer, og på trods af det ved jeg stadig ikke, hvad skurken ville.

Der skal selvfølgelig også ros, hvor det er fortjent, men det går mere på de tekniske aspekter af filmen. No Time to Die har en fremragende kinematografi og i højere grad et lyddesign, der bare spiller. Aktionen er, som den skal være, veleksekveret og spændingsfyldt. Det er godt koreograferet og vigtigst af alt godt klippet (Quantom of Solace viste sig heldigvis at være et enkelttilfælde). Det er høj grad her, at de små momenter af Bond-magi viser sig. Det lille hop i sædet, man får, når James lige nøjagtig klarer sig ud af suppedasen.

Alle bikaraktererne er der, hvor filmen er mest underholdende. David Dencik er hysterisk, og jeg grinte i hver eneste scene, han var med i. Ralph Fiennes leverer en solid præstation som sædvanlig, selvom hans karakter M er blevet røvrendt af manuskriptforfatterne i denne film. Den nyudnævnte agent 007, Nomi, gav den gas i No Time to Die, og jeg ser hende gerne i fremtidige installationer som en 00-agent.

Prøver at se frem og tilbage på samme tid

Der er flere Bond-referencer og ’easter eggs’, end man kan tælle til i No Time to Die, og det er tydeligt, at filmen gerne vil fremvise James Bond-arven. Den vil dog samtidigt understrege den nye retning, som James Bond har taget under Craig-æraen. Skyfall gjorde det samme, dog med mere ynde, men også med større anledning til det, da den fejrede 50 år med James Bond.

Jeg tror det ville virke bedre, hvis referencerne var mare implicitte end eksplicitte. James Bond har forandret sig, og godt for det. Du kan ikke lave en Roger Moore-James Bond-film nu til dags, men de nyere film må stadig godt være mere Bond-agtig i sig selv i stedet for flere åbenlyse referencer, der minder os om, at det er en Bond-film. I denne film er det et toægget sværd. Det har sin charme, men man skal passe på med at sige, man er James Bond i stedet for at være det. Nu gør det sig forhåbentligt kun gældende for denne film, men med nostalgi-fejringen, der syrer igennem filmlandskabet disse dage kunne man frygte, at det ikke bliver et enkeltstående tilfælde.

Når det kommer til stykket, har den stadig Bond-magien nogle steder, men en for lang spilletid, en horribel skurk og et forhold uden troværdighed gør, at No Time to Die er en fin nok spion-aktion film og en middel Bond-film.

Fakta om filmen:

Instruktør: Gary Joji Fukunaga
Manuskriptforfatter: Gary Joji Fukunaga, Neal Purvis, Robert Wade og Phoebe Waller-Bridge
Medvirkende: Daniel Craig, Léa Seydoux, Jeffrey Wright, Lashana Lynch, Rami Malek, Ralph Fiennes, Naomi Harris, Ben Whishaw
Land: England
Produktionsår: 2019
Dansk premieredato: 12. november 2021 (Biograf) – 8. april (Streaming)
Dansk streamingtjeneste: Viaplay