Anmeldelse af ‘The Batman’: Gider man stadig se på en deprimeret voksen mand i flagemusekostume?

Hvis du synes, du har set Batman forpint og selvdestruktiv før, så vent til du ser ‘The Batman’ med Robert Pattinson.

Til lyden af Nirvanas tunge toner i ”Something in the Way” kan du nu streame The Batman på HBO Max.

Mere Keaton end Clooney

Langsomme skridt i mørket. Tunge og ildevarslende. En ny Batman træder ud af skyggen. Han har før spillet en anden form for flagermus, men nu varsles hans ankomst med et faretruende ikon på nattehimlen, og hans hud glimter ikke længere som diamanter i sollyset. Der er løbet meget vand under broen siden Twilight-filmene for Robert Pattinson og gudskelov for det.

Med film som Good Times (Netflix), The Lighthouse (Netflix) og ikke mindst Tenet (Viaplay) har Robert Pattinson for længst lagt afstand til sine roller som teenagehjerteknuser i Harry Potter og Twilight-filmene. Han passer, ikke overraskende, godt ind som en utilpasset og traumatiseret ung Bruce Wayne, som vi møder mens han stadig er ved at finde fodfæste som den maskerede hævner The Batman.

Den nye Batman er voldsom, hårdnakket, deprimeret og mere selvdestruktiv, end vi har set ham før, men heldigvis har han sin Alfred (Andy Serkis), som fastholder ham i sin menneskelighed.

Robert Pattinson gør en god Batman-figur, og som stor fan af både Michael Keaton og Christian Bales Batman-portrætteringer, værdsætter jeg den retning, Batman-franchisen har taget med Robert Pattinson bag masken.

Zoë Kravitz som Catwoman, eller Selina Kyle, gør det også godt, og får banket nogle skurke, men jeg synes, den karakter, Reeves har skabt, er mere en kvinde i nød og afhængig af Batmans hjælp, end vi før har set. Burtons Catwoman (Michelle Pfeiffer) er for mig stadig den ultimative Catwoman med sine tydeligt psykotiske træk og selvdestruktiv side, der overgår selv Bruce Waynes.

Øjnene lyver aldrig

”Something in the Way” er et hidtil let overset værk af Nirvana med et mørk og monotont vers og et mere rytmisk og meget stemningsfuldt omkvæd, som vi hører første gang, da Batman genkender noget i øjnene fra en lille dreng, som lige har mistet sin far. Denne følelse er kernen i, hvorfor Bruce Wayne har skabt Batman, og hvad der driver ham til at bekæmpe kriminalitet, hvor end han finder den, og dette passer helt perfekt sammen med Kurt Cobains tyngede vokal.

I The Batman er der meget fokus på øjne, både i form af nogle ret specielle kontaktlinser og den upolerede sandhed om, hvordan Batmans må male sine øjne sorte for at fremstå helt igennem sort med masken på. Der er en rå sandhed over denne Batmans øjne, og den er ret dragende.

Der er dog også lidt guf for øjnene med nogle intense kampscener, hvor Batman mildt sagt virker bindegal, når han går til forbryderne, hvad enten det er på en natklub, en togstation eller i en snæver gang i mørket. Selv havde jeg ikke set traileren på forhånd, så jeg sad praktisk talt og klappede i mine små hænder, da Batmobilen springer gennem eksplosionen og hen over lastbilen. Det er altså ret fedt.

Lidt afstand til sit udseende har aldrig skadet nogen

Skurkene venter om ethvert gadehjørne i Gotham, og Batman har ikke problemer med at finde nogen at plante sin næve i, bl.a. håndlangerne til Carmine Falcone (John Torturro) og hans næstkommanderende Oz, også kendt som the Penguin (Colin Farrell).

John Torturro er meget overbevisende som mafiabossen Carmine Falcone, men den, der virkelig tager røven på mig, er Colin Farrell. Han plejer at være meget genkendelig, ikke mindst på grund af hans store flotte øjebryn, men også pga. den konstante ængstelighed, som han bringer med ind i sine roller. Her ser vi en helt anden karakter fra Farrell, end vi plejer, og det klæder ham virkelig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den afstand, Farrell får til sit eget udseende gennem den vellykkede makeup, gør ham noget godt for ham som skuespiller. Han er nærmest uigenkendelig som den skånselsløse Penguin, og det er forfriskende at se, hvor alsidig en skuespiller han kan være med den rette mulighed. Heldigvis får vi mere at se til ham som Penguin i fremtiden med spin-off-serien, som kommer på HBO Max.

En collage af velkendte værker

Matt Reeves’ The Batman er noget andet end de tidligere film, men faktisk er der utroligt mange elementer, som er velkendte for det trænede øje. Mange, der har læst tegneserierne og set de animerede film, vil finde referencer til disse, bl.a. den ikoniske sætning ”I am vengance,” som stammer fra Batman: The Animated Series, som de fleste af os er vokset op med, og at Batman er en opklarende detektiv igen. Der er dog også referencer til elementer uden for Batman-universet.

Mange genkender hurtigt referencerne til Seven (David Fincher, 1995, HBO Max) og til Zodiac (Fincher, 2007, HBO Max) med seriemordermysteriet, lejligheden Riddler bor i og ikke mindst de gåder, han efterlader. Den brutalitet, vi ser Riddler angribe sine ofre med, trækker også tråde tilbage til den tilgang Zodiac-morderen har i filmen, fx i scenen på græsset ved søen. Der er også et nik til George Orwells roman 1984 med rotteburet på hovedet, som Orwells hovedperson får på sit hoved i værelse 101 – værelset der symboliserer din værste frygt.

Denne collageteknik virker både til fordel og ulempe for filmen. På den ene side kunne man påstå, at det afslører en mangel på originalitet, men på den anden side ligger originaliteten også i selve collagekunsten og det at skabe noget nyt ud af noget gammelt. På trods af de mange referencer kan man ikke tage fra Reeves’ The Batman, at den er meget original i udtryk, set i relation til de andre spillefilm. Som Burton har Reeves formået at skabe en Batman, som emmer af den stemning og det mørke, vi kender fra tegneserien og den animerede serie, men i modsætning til Burton har han skabt en troværdighed omkring karakteren, hans dragt og det, han gør og kan.

Fakta om filmen

Instruktør: Matt Reeves
Manuskriptforfatter: Matt Reeves og Peter Craig
Medvirkende: Robert Pattinson, Zoë Kravitz, Colin Farrell, Paul Dano, John Torturro, Jeffrey Wright, Andy Serkis
Spilletid: 2 timer, 56 minutter
Land: USA
Produktionsår: 2021
Dansk premieredato: 18/04/22
Dansk streamingtjeneste: HBO Max

LÆS OGSÅ: Top 10-film på HBO Max lige nu

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘Worst Roomate Ever’: Et friskt pust

LÆS OGSÅ: Den går ikke længere: 10 film der ikke ville blive lavet i dag