Anmeldelse: ‘Big Bug’ er et skræmmende blik ind i fremtiden

Robotter og androider i 'Big Bug' / Foto: Netflix
Robotter og androider i ‘Big Bug’ / Foto: Netflix

Den franske instruktør Jean-Pierre Jeunets nyeste film ‘Big Bug’ er en pjattet farce om kunstig intelligens, men al komikken virker desværre bare meget bekendt og alt for realistisk.

Jeunet har tidligere leveret filmperler som ‘Den fabelagtige Amelie fra Montmartre’ og ‘ ‘Delikatessen’, og de flirtede begge to med en magisk virkelighed, hvor vilde ting kunne ske, men det var alt sammen på et bagtæppe af leg og udforskning af urealistiske muligheder.

Vi skulle bare vente 45 år

Filmen foregår i 2045. Menneskene har skabt sig et komfortabelt liv med elektronik og kunstig intelligens, og de behøver stort set intet gøre, for det har maskiner, robotter og androider løst. 

Transport foregår i flyvende biler, og som en af karaktererne siger som forsvar for, hvorfor han gemmer alle sine egne data på et simkort i hans hoved: “Mange troede, biler kunne flyve i år 2000. Det kunne de ikke, men man skulle bare vente 45 år”. Altså underforstået, at fordi fremtidsforudsigelserne ikke er helt præcise, kan de sagtens blive til virkelighed. 

Handlingen er på samme tid simpel og fyldt med underlige sidehistorier, som ikke rigtig tager os andre steder hen end til et rum fyldt med frygt for fremtiden. På overfladen er det jo skønt at lade sig underholde af elektronik, af husrobotten, som kan undervise, stille spørgsmål og gåder og hjælpe med at skrue op og ned for temperaturen eller sprede den helt rigtige duft af frisk græs, hvis man ønsker det. 

Anmeldelse: ‘Oxygen’ giver os et nyt spin på den klaustrofobiske thriller

Yonyx – en blanding af RoboCop og George Orwell

Men noget går galt. Alle husrobotterne, som er programmerede til at passe på menneskene, vurderer pludselig, at faren er størst uden for huset, og så tvangsindespærrer de deres mennesker. Selvfølgelig mens vi har det mest aparte ensemble forsamlet hos Alice Barelli, der bor i huset. Hun dyrker den gamle kunst håndskrift og ynder at læse bøger på den gammeldags måde i papirform. Hendes bejler, Max, er der med sin søn, Leo, som bruger det mest af filmen med Alices datter, Nina. 

Alices eksmand, Victor, er der med sin sekretær, Jennifer, som nu er hans overmåde irriterende partner. Naboen Francoise er også på besøg og sørme om ikke hendes elektroniske omvandrende Dildo, Greg, også kommer forbi. Selv om han har et par kredsløb løs. Ja, det lyder vanvittigt, og det er det også. Der sker reelt ikke meget, men undertegnede fik en krybende fornemmelse af uhygge undervejs. 

Filmens skurke er robotterne Yonyx, som reelt har overtaget verdensherredømmet og dømt menneskene til enten udslettelse eller til at være evige underholdningselementer i tv-programmet Homo Ridiculus. De overvåger alle huse i landet, så det minder i mistænkelig grad om en moderniseret version af George Orwells ‘1984‘.

Gakkede påhit og et besynderligt plot

Alle karaktererne i filmen er altså spærret inde i det samme hus. Og deres mission er at forsøge at komme ud af huset. Helt uagtet at de jo altså kommer ud til en verden, som Yonyx’erne har overtaget. Men det er måske ud fra devisen, at man må løse et problem af gangen. 

Filmen havde svært ved for alvor at fange og egentlig også ved at føre noget steds hen. Men undervejs krøb der sig en uhyggelig fornemmelse ind. De flyvende biler kom jo. Bare 45 år for sent. 

Og det kan da godt være, at kunstig intelligens ikke overtager planeten i morgen. Men selv hvis de dystre forudsigelser rammer 45 år ved siden af, er det alligevel en skræmmende tanke, at mennesket bliver reduceret til en sofakartoffel, der drømmer om vidunderlige dufte, let tv-underholdning og maskiner og robotter til at udføre alt det slidsomme arbejde. 

Så hyggelig ser fremtiden ud i 'Big Bug' / Foto: Netflix
Så hyggelig ser fremtiden ud i ‘Big Bug’ / Foto: Netflix

Men vent lige et øjeblik

For trods alle de pusseløjerlige ideer og de kærlige husrobotter, der bare så gerne vil være mere menneskelige og undervejs blandt andet forsøger at læse sig til, hvordan man erhverver humor. Det ved vi jo som mennesker, at det er ikke alle forundt. Og formentlig slet ikke maskiner. På trods af det smarte ved at klappe i hænderne eller sige højt lige hvad man ønsker sig, og så får man det serveret af en tjenende ånd. På trods af alt det. 

Så er filmen samtidig en påmindelse om, at for hver gang vi giver en millimeter fra os. Om det er i komfortens, dovenskabens eller herskermentalitetens navn. For hver gang mister vi et stykke af os selv, som vi ikke bare kan få tilbage igen, fordi det passer os. Så er det givet væk. Og det er ikke givet, vi kan få det retur. 

I det perspektiv har Jeunet skabt en uhyggelig film, som godt nok pakket ind i pastelfarver og kreative ideer fortæller os, hvor vi er på vej hen. Hvilken retning vi har taget som menneskehed. Og husk; de flyvende biler ramte bare 45 år ved siden af. Det bliver til 4 hjerter, for der er også noget evindeligt træls ved den moderne trend med at pakke alvorlige budskaber ind i pjat og pjank.

Faktaboks: ‘Big Bug’

Instruktør: Jean-Pierre Jeunet
Manuskriptforfattere: Jean-Pierre Jeunet, Guillaume Laurant
Medvirkende: Elsa Zylberstein, Stéphane De Groodt, Youssef Hajdi, Claire Chust, Isabelle Nanty, Alban Lenoir, Claude Perron, Dominique Pinon, François Levantal
Varighed 1 time 51 minutter
Release date: Fredag 11. februar
Streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The French Dispatch’ er en fryd for øjnene men ikke for hjertet

LÆS OGSÅ: At lytte til kongen: Stephen King på lydbog

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Monsterfighten ‘Godzilla vs. Kong drukner i forudsigelighed

Total
6
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like