Anmeldelse: Black Widows sidste sejrsrunde bliver blot en overlevering til efterkommeren Florence Pugh

Foto: Black Widow/Jay Maidment/Marvel Studios/Disney+

Endelig blev det tid til at få Natasha Romanoffs baggrundshistorie efter all the boys i The Avengers rendte med al opmærksomheden. Langt om længe.

Denne artikel indeholder spoilers fra Avengers filmene. Se ikke Black Widow, før du har set de andre film før i rækken først.

Nu er du advaret, og så kan vi komme i gang med vores anmeldelse af filmen Black Widow, der kan streames på Disney+.

Bedre sent end aldrig

Det er synd, at fortidshistorien først kommer nu – længe efter vi godt ved, hvordan Black Widows skæbne ender. Men det kommer vi tilbage til. Time to set the scene.

LÆS OGSÅ: Første fulde trailer til ‘The Batman’ er landet

På den snart uendelig uoverskuelige Marvel tidslinje, så ligger Black Widow plottet lige efter de interne stridigheder i Civil War. I filmen skændes superheltene om, hvorvidt de skulle indordne sig myndighedernes reguleringer.

Reguleringerne er med til at drive nogle af vores helte, blandt andet Romanoff, på flugt. Her bliver hun konfronteret med den kendsgerning, at The Red Room og hendes skaber Dreykov ikke er elimineret, som hun troede.

Foto: Black Widow/Jay Maidment/Marvel Studios/Disney+

Det skal vise sig, at der nu tonser en hel hær af Black Widows rundt og udfører forfærdeligheder under Dreykov’s tankekontrol. Dét skal Romanoff, hendes ”lillesøster” Yelena Belova, ”mor” Melina og ”far” Alexie (som jaja, måske til tider bliver lidt for Schwarzenegger imitationsagtig) forhindre i at fortsætte.

De mange apostrofferne er til for at understrege, at titlerne ikke er biologiske, men følelsesladet, da familiekonstellationen blev skabt under en mission i Ohio, mens Romanoff var barn.

En umage familie

Lige præcis denne umage familiekonstellation er måske det absolut bedste ved Black Widow. Rachel Weisz (The Favorite, The Constant Gardener og The Bourne Legacy) og David Harbour (Stranger Things, Hellboy og Suicide Squad) gør det genialt, som det tossede, vanvittige, russiske forældrepar.

LÆS OGSÅ: Nye og gamle: Vi Elsker Streaming giver gode bud på film du skal se i løbet af efteråret

Humoren er dejlig jordnær, og den piller hele storhedsvanviddet fra Avengers-konceptet fra hinanden. Eksempelvis spørg Yelena ind til, hvorfor Romanoff laver hendes ikoniske figtherpose, hvor hun lander og flipper med håret som en girly girl L’Oreal reklame. Jeg kan ikke se en Avenger samling igen, uden at tænke på det.

Deres dialog internt i den lille, uvirkelige familie virker faktisk oprigtigt som familie sludder. Det er tosset, jordnært og hjerteligt.

Timing is everything

Timingen for filmen gør den ingen tjeneste. Hverken i Marvel tid eller reel (ja, velkommen tilbage til virkeligheden) tid. I Marvel tid må man konstatere, at det da er lidt pudsigt, at Romanoff lige præcis havde tid til denne krise, midt i alle de andre verdensomspændende kriser og superheltenes egne interne kriser.

Foto: Black Widow/Marvel Studios/Disney+

Ja, man ser muligvis mange af disse tilfældigheder bedre, når man har set sig sur på, at Marvel ikke havde cohonas nok til at udforske Romanoff og de kvindelige superhelte længe før (én samlingsscene i Avengers: Endgame er IKKE nok). Og så det virkelig heldigt, at det er Romanoffs ”lillesøster”, der som den første slipper fri fra Dreykovs tankekonrtrol. Indsæt selv ironi.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘Je suis Karl’: Du skal holde tungen lige i munden

I ægte coronaforsinkelser og boykot-tid gør det ikke filmen nogen tjeneste, at diverse biografer nægtede at vise filmen, så Marvel mistede styrken i de musklerne de ellers plejer at spille på. Nemlig storslåetheden, vild action og kapow-oplevelsen, som man normalt får foran det store lærred.

Det er lidt en ærgerlig fornemmelse at se filmen selv i sofaen med en flad pepsi max fra i går.

Efterkommeren

Jeg troede fejlagtigt, at Romanoff skulle shine og løbe sin sidste velfortjente sejrsrunde, men i stedet bliver Black Widow historien om, hvordan efterkommeren Florence Pugh overtager rollen.

Forhåbentlig joiner hun The Avengers med noget pondus og sin perfekte umiddelbarhed. Se scenen, hvor hun hel nonchalant fortæller, hvordan de i The Red Room sørger for pigerne ikke kan formere sig. Frygteligt. Absurd, men sjovt. Jeg skal be om, at hun taler lige præcis sådan til nogle af de lidt for højtidelige boys i Avengers.

LÆS OGSÅ: Se listen: Nye film på Netflix i oktober 2021

Er du diehard Romanoff fan, så bliver du slemt skuffet over Black Widow. Men forholder du dig nogenlunde åben for forandring, så er filmen faktisk mere sjov end seriøs. Det var ikke, hvad jeg forventede, men den kunne da noget. Noget andet, men noget.

Ta’ ja-hatten på og glæd dig over, at hvis nogen skal tage Johanssons plads blandt Avengers castet, så det perfekt, at det er Florence Pugh.

Filmen kan nu streames på Disney+. Romanoff-fans, assemble.

LÆS OGSÅ: 3 underholdende podcasts til din opvask

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Lynch kom tæt på, men ramte alligevel langt fra målskiven med ‘Dune’ fra 1984

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like