Kender du følelsen af at være over the moon vild med noget på forhånd? Måske i virkeligheden blot for dets kommende eksistens.
Det er lidt samme følelse, som når du venter på en ny sæson af din yndlingsserie eller en koncert med dit yndlingsbad. Du er ikke bare overbevist, du VED, at du kommer til at elske det.
Sådan føles Cruella på Disney+ for mig. Fra det første sneakpeak af Emma Stone som den ikoniske karakter Cruella var jeg solgt. Derfor havde jeg også tendens til helt barnligt at stoppe fingrene i ørene og råbe lalalalalalalalala, som en 7-årig der nægter at høre på fornuft, når jeg blev sagt imod.
LÆS OGSÅ: Moderne klassikere: 5 kærlighedsklassikere, der rammer direkte i hjertekulen
Nu må jeg modvilligt tage min kritiske brille på og indrømme, at filmen Cruella ikke kun er ”Brilliant. Bad. A little bit mad.”
Dobbelt op på Emma
Castingen er fuldstændig fantastisk. Emma Stone i rollen som Cruella er magisk! På trods af hendes mange romcom-karakterer gennem årene (La La Land, Easy A, Crazy, Stupid, Love m.fl.), så formår hun her at være uforudsigeligt gak i låget.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Jake Gyllenhaal spiller fabelagtigt i ‘The Guilty’
Baseret på Stones skuespil her i Cruella, stemmer jeg for, at hvis der nogensinde skal laves en kvindelig udgave af Jokeren eller Mr. Bond himself, så skal jeg be om, at de ringer til Emma Stone.
Det samme gælder Emma Thompson, som må være branchen absolut mest likeable og vellidte kvinde. Hvilket jeg i virkeligheden ikke ved, om er sandt, it could be an act.
LÆS OGSÅ: 3 podcasts du skal lytte til i september
Under alle omstændigheder er hun fremragende i rollen som den succesfulde og frygtindgydende designer, The Baroness. Hendes iskolde, arrogante og nedladende blik er Severus Snape-værdigt.
Haters gonna hate
Og inden du argumenterer mig imod og siger, de er lige lovlig meget for meget, så ja! Og det er lige præcis det de skal. Det er Disney og det er live-action remakes af film, der er så meget for meget og så alligevel lige tilpas.
Johhny Depp var også for meget som den gale hattemager i Alice i Eventyrland, og Angelina Jolie var da også temmelig dramatisk som Maleficent. Så spørgsmålet er i virkeligheden ikke om Cruella er god, spørgsmålet er, om du er til det?
Så er der så til gengæld nogle andre elementer, der halter i denne film. For det er umuligt ikke at blive lidt træt af, at baronessen ikke kan ligge to og to sammen. Eller ligge Cruella og Estella sammen.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’Beckett’ leverer flotte sekvenser, men plottet halter lidt
Og jeg er med på, at Mufasas egen bror kastede ham i døden til stræk og rædsel for mange børn, men her i Cruella er det familiære drama alligevel en tand for voldsomt, selv for Disney.
Makkerpar og musik
Hvor Stone og Thompson er et perfekt makkerpar på skærmen, så skuffer Cruellas følgesvende Jasper og Horace eminent. Disney vælter sig i geniale og sjove makkerpar (vi har skrevet om nogle af de bedste her) lige fra Timon og Pumba til elgene i Bjørne Brødre. Men makkerparret her i Cruella er tå krummende pinlige og slet ikke sjove, selvom det er tydeligt, man har forsøgt.
LÆS OGSÅ: Fascinerende fortællinger fra fortiden: 6 heftige historiepodcasts
Det samme er faktisk gældende for det total misvisende og mislykkede musikvalg, der for mig er total uforstående. Der er med garanti lagt rigtig mange tanker i soundtracket. Jeg forstår det dog ikke, og synes kendte sange som Car Wash og Feeling Good hører sig bedst til andre steder. Musikken forstyrrer mere end den gavner.
Jeg elsker vild med Emma, Emma og Cruella, men det er ikke en fuldtræffer. Har du før været vild med Disneys liveaction remakes, så kan du sagtens kaste dig over Cruella, som kan streames på Disney+.
But be warned, den er ikke for alle. Er du til det, eller du ikke til det?
Fakta om Cruella
- Instruktør: Craig Gillespie
- Skrevet af: Dana Fox, Tony McNamara, Aline Brosh McKenna
- Produceret af: Kristin Burr, Glenn Close, Andrew Gunn
- Skuespilere: Emma Stone, Emma Thompson, Joel Fry, Paul Walter Hauser m.fl.
- Streamningtjeneste: Disney+
- Land: USA
- Produktionsår: 2020
LÆS OGSÅ: Skaberne af serien ’29’ gør sig klar til første spillefilm
LÆS OGSÅ: Gyd og gru: 5 (uhyggelige) film og serier du skal se i oktober
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Alt så fint ud på papiret for ´Good on Paper´