Anmeldelse: Davis leverer glimrende præstation i ‘Ma Rainey’s Black Bottom’

Skuespillerne spiller deres bedste skuespil hidtil i George C. Wolfes seneste film Ma Rainey’s Black Bottom.

I filmen følger vi en stædig bluessanger, som er under kontrakt hos hvide producere sent i 20’ernes Amerika, og en trompetspiller, som drømmer om at blive frontspiller i sit eget band. Filmen var nomineret til fem Oscars i år (2021) og kan streames på Netflix.

Mother of Blues

I 2016 producerede, instruererede og spillede Denzel Washington hovedrollen i filmatiseringen af August Wilsons teaterstykke Fences fra 1985, hvilket indbragte Viola Davis en velfortjent Oscar som bedste birolle.

LÆS OGSÅ: Filmguide: 10 af de bedste film på Netflix lige nu

I denne film opnår hun igen nye højder med en formidabel optræden som Chicagos ”Mother of Blues” sammen med en skarp Chadwick Boseman i sin sidste filmiske rolle.

Davis spiller den dynamiske Gertrude ”Ma” Rainey i denne seneste filmatisering af et af Wilsons værker, hvor Washington igen agerer som producer.

“Deres bedste skuespil hidtil”

Ligesom i Fences er der i denne film tale om skuespil, hvor alle skuespillere tropper op med nok deres bedste skuespil hidtil.

Chadwick Boseman spiller rollen som Levee Green fantastisk i, hvad der desværre ville vise sig at blive hans sidste rolle.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Nomadland’ er en hård, men opløftende film om USA’s arbejderklasse

Men ligesom i sin forgænger, Fences, vejer den teatralske oprindelse af Ma Rainey’s Black Bottom tungt i denne film, der er instrueret af Tony Award-vinderen George C. Wolfe. Her menes især de yderst lange scener, hvor kameraet kun skifter frem og tilbage mellem to kameravinkler.

Største sum til hvide bagmænd

Filmen begynder i 1920’ernes Chicago i en fugtig og lummer atmosfære i et pladestudie fyldt med producere, managere og musikere, der skændes over, hvordan musikken bør skabes. Under sessionen i studiet skal Ma Raineys signatursang klippes – en salgbar sang, som uden tvivl vil indbringe større summer penge til de hvide bagmænd end nogen af de sorte musikere, der skaber musikken.

De fleste har affundet sig med at leve på småpenge og med konstant at rejse fra koncert til koncert. Den unge trompetspiller Levee (Boseman), som stjæler Mas rampelys i en spændende sekvens tidligt i filmen, har dog større planer.

LÆS OGSÅ: 10 film og serier du skal glæde dig til i 2021

Han har ikke alene planer om at spille sin egen version af Mas mesterværk, men drømmer også om at lede sit eget band og skrive sine egne sange. Rainey har hertil overtalt sin unge nevø, Sylvester (Dusan Brown), til at lægge stemme til introen til sin sang, selvom hans stammen blot vil betyderflere genoptagelser (og dermed mere tid) til den i forvejen hektiske optagelse. Dette gør hun kun for at være på tværs.

Glimrende skildring af Davis

Det står klart fra begyndelsen, at det er en stålsat metode i Raineys tilsyneladende kaotiske vanvid. Lige fra hendes forsinkede ankomst grundet en bilulykke til hendes stædige insisteren på, at bandet bare skal blive ved med at spille sangens intro. Indtil Sylvester laver en acceptabel optagelse (og bliver betalt for sin indsats), er alt designet til at sikre, at hun har styringen.

Det er en kamp, som Rainey har kæmpet hele sit liv, og Davis skildrer på glimrende vis både den sårbare position og den ukuelige ånd, som denne robuste figur besidder, og hendes brændende øjne, der skinner gennem de mørke skygger og den slidte rouge i hendes makeup.

Levee er derimod en letbenet hustler, der er stolt over sine nye highend-sko, og som bevæger sig gennem en verden, hvor han fra en ung alder har lært at skjule sin vrede bag et smil. Boseman, der genskabte James Brown i den yderst undervurderede Get on Up, er nervøs og energisk som den nye dreng i klassen, skarp og sprælsk. Filmens fotograf Tobias A. Schliessler fanger fint den fysiske dans, der udspiller sig mellem vores to hovedkarakterer, og lader handlingerne og bevægelserne sige mere end filmens dialog.

Det er dog en skam, at trods manuskriptforfatteren Ruben Santiago-Hudsons bedste anstrengelser, så føles meget af dette som en samling af teatralske optrædener. Om det så er sjælfulde monologer om Gud, historier og ar fra barndommen eller en tragedie i tredje akt, der efter sigende gjorde filmskaberen forbløffet under optagelserne, men som føles mærkværdigt og for konstrueret på skærmen.

Den gode musik, produktionsdesignet og kostumearbejdet fra henholdsvis Branford Marsalis, Mark Ricker og Ann Roth bidrager til en stilfuld og historisk korrekt pakke, der bidrager til en stilfuld og middelmådig film, hvor præstationerne helt klart er højdepunktet ved filmen, og det ville hertil kun være grundet disse eminente optrædener, man bør se denne film.

Fakta om ‘Ma Rainey’s Black Bottom’

Instruktør: George C. Wolfe
Manuskriptforfatter: Ruben Santiago-Hudsons
Medvirkende: Viola Davis, Chadwick Boseman, Glynn Turman, m.fl.
Land: USA
Produktionsår: 2020
Dansk streamingstjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: 5 hit-serier, du (måske) ikke vidste startede som film

LÆS OGSÅ: Så du dem? 5 film og serier der gav os de største øjeblikke

LÆS OGSÅ: Fra Zack Snyder til Leonardo DiCaprio: 5 film vi glæder os til på Netflix i 2021