Freja Hertz TefckeKatrine Marie Guldager formår på en eller anden måde at stille spørgsmål om, hvordan man fastholder sig selv og sin identitet, når man konstant skal tage stilling til andres idéer om en selv, og samtidigt svare på dem på en tålmodig, sårbar måde.
Læs vores anmeldelse af bogen Det samme og noget helt andet, der skaber rammen for en biografisk fortælling om familie, dissonans og frygten for at afbryde en relation.
Guldager fanger både sig selv og sin læser i et sårbart hjørne
Vi følger hovedpersonen i to tidslinjer i Det samme og noget helt andet. Den ene foregår i foråret 1988, hvor hovedpersonen indenfor få dage mister sin far i en togulykke på Sorø, og hendes bedste veninde, der blev skudt i Nicaragua, og frem til, at hun bliver en etableret og kendt forfatter, mens den anden fortæller om at skrive og hendes proces fra august 2019 til juli 2020.
LÆS OGSÅ: 5 inspirerende biografier, der giver dig gåpåmod i hverdagen
Katrine var tæt knyttet med sin far, og oplever både en enorm skyld, men også en gigantisk, tung sorg over hans død. Hun tager alt for meget på sine skuldre i forbindelse med dødsfaldet, og ender med at skulle stå midt i diverse kampe fra både hendes egen og sin fars familie.
Moderen mener, at faderens død er meget mere synd for Katrines storesøster, som ikke rigtigt var tæt med faderen, inden han døde, mens Katrines faster fastholder, at det altså er mest synd for hende og et meget større tab for hende, at han er død.
Det hele munder ud i en sindssyg, skæv og grotesk situation, hvor der opstår kamp om arven; her bliver et simpelt spejl katalysator for hele arvestriden, som i sidste ende lander med en stævning.
I forbindelse med alt det der omgiver hende – sammen med sit forsøg på at takle sorgen for både veninden og hendes far, stiller hun sig selv mange spørgsmål, men mest af alt: hvad er familien egentligt?
Usikker sikkerhed
Samtidigt går det jo egentligt meget godt for Katrine. Hun bliver optaget på forfatterskolen og får sin debut med en anmelderrost digtsamling (der for øvrigt også er værd at læse), og det virker umiddelbart som om, at tingene spiller for hende.
LÆS OGSÅ: 5 fortællinger, der gør dig klogere
Dog skriver Guldager så generøst og ærligt, at samtidigt med man fornemmer hendes stolthed og selvsikkerhed i sine evner, så er der stadig en ensom og usikker pige, som gemmer sig under overfladen – og det stammer fra det problematiske forhold, hun har til sin familie.
Hun skal modtage stikpille efter stikpille fra sin mor og en enorm grad af svigt, fordi moderen tydeligvis foretrækker søsteren fremfor Katrine, samtidigt med at det er klart, at storesøsteren er jaloux på hende.
LÆS OGSÅ: Terapi i ørerne: Tre gode psykologi-podcasts, der får dig igennem lockdown
Forholdet til familien – både hendes mor og søster, men også sin fars side af familien – bliver mere og mere problematisk og krakelerer under presset fra blandt andet arvestriden. Selvom det strider imod hende og gør ondt, kan Katrine ikke slippe hendes familie.
To-i-en
På en eller anden måde får vi serveret to historier i én. I de kapitler og afsnit, der ligger forud for bogens udgivelse (altså i nutiden), forsøger Guldager at lægge stor vægt på, at dette er en roman, men som læser kan man tydeligt mærke, at de sår, der ikke er lægt endnu, bløder over i fortællingen. Det bliver på en måde en blid selvbiografi, der flyder samhørigt med det opfundne, og skaber en fortælling, der i den grad kan mærkes.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: “At høre podcasten ‘I Weigh’ er som at tage den røde pille i Matrix”
Guldager er sårbar i sin skrivestil og det er sjældent, at hun egentligt lægger skjul på de ting, der gør ondt. Man kan som læser identificere sig med sorgen og afmagten, hun føler igennem begge tidslinjer, og det skaber en form for sympati, der rækker begge veje – både fra forfatter til læser og fra læser til forfatter.
Et særligt interessant og mærkbart øjeblik i bogen er, hvor Guldager fortæller om følelsen af at blive frastødt af sin familie med ordene:
(…) Jeg føler mig som druknet, og havoverfladen allerede er stille.
Ordenes betydning er potente og ærlige, om end de gør ondt at både læse og tænke.
Sorg og familie
Det samme og noget helt andet er en stærk fortælling om sorg og familie – og hvad begge dele gør ved os, og hvor svært det er at slippe dem. Selvom vi måske ikke kan holde vores familier ud (eller overskue dem), så kan vi heller ikke helt give slip på dem.
LÆS OGSÅ: 3 bøger, du bør give et lyt
I bogen ser vi dog en rød tråd om en kvinde, der forsøger at komme igennem sorg, tab og sin familie – og ender ud som en af tidens største forfattere. Med en styrke, jeg ikke selv helt formår at forstå, men respekterer helt utroligt meget, er Guldagers evne til at rette ryggen og undersøge på en følsom men nøgtern måde de mest formative år for hende – og hendes relation til sin familie.
Det samme og noget helt andet er klart værd at enten læse eller høre som lydbog. Guldager taler følsomt, ærligt og klogt om identiteten og hvordan den bliver til, integritet, sorg og familielivets problematikker.
Info om Det samme og noget andet
- Forfatter: Katrine Marie Guldager
- Forlag: Politikens Forlag
- Sidetal: 451
- Genre: roman, autofiktion/selvbiografisk
- Udgivelsesdato: 04.01.2021
- Tjenester: Mofibo, Saxo og Chapter
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: “Netflix’ ‘Love and Monsters’ er apokalypse-komedie i topklasse”
LÆS OGSÅ: Merry og Pippin lancerer ny ‘Ringenes Herre’-podcast
Kim Sørensen