Anmeldelse: Dr Death: Miracle Man er et godt forsøg

Foto: Dr. Death: Miracle Man/Podtail

Der er udkommet en ny sæson af podcasten Dr. Death, kaldet Miracle Man. På trods af andre gode sæsoner møder den nye ikke lytterens forventninger.

Dr. Death: Miracle Man fortæller historien om en kirurg ved navn Paolo Macchiarini, som prøver at manipulere alle i sin omkreds. Selvom han var kendt som én af verdens bedste kiruger, så udførte han eksperimenterende operationer på sine patienter, uden at have testet dem først.

LÆS OGSÅ: De bedste podcasts: hvad du skal høre lige nu

Det er en uhyggelig historie om sårbare patienter, som bliver forsøgsdyr for et dårligt eksperiment. Dog kan lytteren godt blive skuffet, hvis de har hørt tidligere sæsoner af Dr. Death.

Der er ikke meget kød på

Igennem podcasten lærer lytteren Macchiarini at kende igennem en tidligere forlovet. Her får man indblik i hans manipulerende metoder, både som kirurg og partner.

Hvis du tidligere har hørt Dr. Death, så ved du, at podcasten er kendt for at fortælle om væmmelige konsekvenser, som skyldes de fejlede operationer. Alle de bivirkninger, som patienterne skal leve med resten af deres liv, plejer at være et kæmpe element i podcasten. Dog viger sæson tre sig væk fra det kirurgiske element, og fokuserer meget på, hvordan Macchiarini har manipuleret sin tidligere forlovede.

Det minder om en blanding af Dr. Death og Dirty John, hvor 50 procent af handlingen er tilegnet til Macchiarinis personlige liv.

Det skal nævnes, at historien om Macchiarini er spændende. Men hvis man er en trofast lytter af podcasten, vil man nok blive skuffet over mængden af informationer i forhold til de kirurgiske detaljer.

Alt for mange reklamer

Hvis du vælger at høre tredje sæson af Dr. Death, vil du opleve mange reklamepauser. Vi taler tre reklamepauser i ét afsnit, der varer en halv time. Det er forståeligt, at en podcast, som er gratis at lytte til, skal have en form for indtjening på den ene eller anden måde. Dog kommer de så tit, at lytteren godt kan blive frustreret.

LÆS OGSÅ: 3 true crime podcasts, der får det til at løbe koldt nedad ryggen

Heldigvis er reklamerne optaget i selve afsnittet, så de kan springes over. I sidste ende er det irriterende, men det er noget, som lytteren må tage med.

Det kræver desuden et abonnement til Wondery+ for at høre de sidste to afsnit, hvilket er træls, når lytteren har skulle trække sig igennem alle de reklamer. Selvom man får en prøveperiode på syv dage, så tvinger det én til at skulle oprette sig til noget, man ikke nødvendigvis har lyst til.

LÆS OGSÅ: Tiden Værd: Film og serier du skal se i september

Det bliver ekstra frustrerende, når man plejer at kunne lytte til Dr. Death kvit og frit. Og så er historien bare ikke lige så god sammenlignet med de andre sæsoner.

Bedre held næste gang

Som trofast lytter af Dr. Death havde jeg høje forventninger til den nye sæson. Når det kommer til podcastens fortæller og stil, så er alt, som det plejer. Sæsonerne er nemme at følge med i, fordi fortælleren tager lytteren i hånden og gennemgår sagerne.

Dog virker det som om, at historien, de valgte til tredje sæson, indeholder færre informationer end de tidligere, hvilket får sæsonen til at virke tynd. I de første to sæsoner får lytteren grundige gennemgange af historiernes forløb, hvor der ikke sparet på mængden af detaljer. Dette er desværre ikke tilfældet i den nye sæson.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Let’s Not Meet: A True Horror Podcast’ er ægte true crime-underholdning, som formår at favne de fleste lyttere

Jeg sidder tilbage med en ærgerlighed efter at have hørt Dr. Death: Miracle Man, fordi sæsonen ikke var deres bedste produktion, når det kommer til historien. Det er frustrerende som fan at høre Dr. Death: Miracle Man, fordi man ved, at Wondery+ kan gøre det bedre.

Krydser fingre

Hvis du er en ny lytter af podcasten Dr. Death, vil jeg godt kunne anbefale den. Dog ikke uden at nævne, at de andre to sæsoner er bedre. Selve produktionen og fortællerstilen fejler intet, hvorfor der stadig er tale om en god podcast.

Måske er det et spørgsmål om at stoppe, mens legen er god. Eller at finde på et nyt format, hvor det ikke er nødvendigt at finde en historie, som kan udfylde en hel sæson på seks afsnit.

LÆS OGSÅ: Top 10: De bedste lydbøger på streamingtjenesterne lige nu

Derudover mister podcasten point for deres metoder til at få lytteren til at oprette sig til et Wondery+ abonnement. Det har ikke været en nødvendighed ved de to andre sæsoner, så hvorfor skal det være nu?

Som stor fan af podcasten Dr. Death kan jeg kun krydse fingre for, at Dr. Death: Miracle Man ikke kommer til at smitte af på eventuelle fremtidige sæsoner.

Afslutningsvis vil jeg give Dr. Death: Miracle Man 3 ud af 6 stjerner, fordi den ikke er dårlig, men jeg ved, at det kan gøres bedre. Jeg vil anbefale, at man lytter til første og anden sæson af podcasten Dr. Death i stedet, da de viser podcastens potentiale.

Du kan høre Dr. Death Miracle Man på Apple Podcasts, Spotify og Wondery+.

LÆS OGSÅ: Fascinerende fortællinger fra fortiden: 6 heftige historiepodcasts

LÆS OGSÅ: Sport podcasts flytter ind hos Viaplay

Total
4
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like