Anmeldelse: Hvad skal vi med seriemorderfilmen ’Boston Strangler’?

Filmen ’Boston Strangler’på Disney+ med Keira Knightley om en virkelig seriemorder fremstår som en slatten kopi af David Finchers Zodiac.

Seriemordere er både skræmmende og fascinerende. Hvem er de, og hvorfor myrder de løs? Spørgsmålene er mange, og det kan man da også se på true crime-genrens popularitet.

Især hvis der kan tilføjes bare den mindste smule tvivl. Fik de nu den rigtige person? Kombinationen af true crime og konspirationsteori får fuld gas i Disney+-filmen Boston Strangler.

Filmen handler ikke så meget om den titulære morder, der hærgede den amerikanske by Boston i 1960’erne. Men snarere de to kvindelige journalister, der i første omgang så en forbindelse mellem mordene og gjorde politiet opmærksom på det.

Loretta McLaughlin (Keira Knightley) trives ikke med de småkedelige jobs, hun får som journalist på den avis, hun arbejder på. En anmeldelse af den nyeste toaster har ikke den samme charme og spænding omkring sig som den undersøgende og kriminaljournalistikken.

Da hun får chancen for at rykke ud til et mord, begynder hun at se et mønster, som ellers ikke har været fremme i medierne. Sammen med den erfarne graverjournalist Jean Cole (Carrie Coon) får de bekræftet, at en eller anden psykopat myrder kvinder i Boston ved at strangulere dem og binde deres strømpebukser om halsen på ofrene.

Den film har vi da set?

Der går ikke lang tid af Boston Strangler, før man sidder med følelsen af at have set filmen før. Og den minder da også tonemæssigt utrolig meget om David Finchers seriemorder-mesterværk Zodiac.

Det er gråt og mørkt, med en konstant underliggende følelse af dysterhed. Der er sågar en scene, hvor Loretta går ud til en person, hvor det forløber en-til-en som i Fincher-filmen. I det øjeblik ryger, hvad end good will Boston Strangler har opbygget indtil da.

Handlingen udspiller sig rimelig ligefremt, hvor vi følger Loretta og Jean i deres journalistiske opklaringsarbejde. Det vanskeliggøres af et forstokket patriarkat, der ikke har tænkt sig at lade sådan to kvindemennesker diktere, hvad der er op og ned. Og ikke mindst af et politi, som ikke har styr på noget som helst.

Vi er ikke ude i journalistiske perler som Alle præsidentens mænd eller Spotlight, men mindre kan også gøre det. Hvis vi igen ser bort fra, at det minder usandsynligt meget om Zodiac.

Missionen har helt klart været at skildre Loretta McLaughlin og Jean Coles vigtige arbejde. De var de første blandt medierne, som så sammenhængen og gjorde offentligheden opmærksom på den. Med tanke på tiden, hvor kvindelige krimireportere ikke ligefrem var i overflod, giver det god mening at give noget fortjent opmærksomhed til dem.

Men hvorfor har manuskriptforfatter og instruktør Matt Ruskin valgt at lave en film, der mest af alt fremstår som en mindre god udgave af en anden? Endda en så velkendt som Zodiac? Det virker underligt, men forklarer måske samtidig også, hvorfor Boston Strangler er endt direkte på Disney+ og ikke har været en tur forbi biografen først.

To for ens pris

Filmen er nærmest delt op i to dele: Før og efter den formodede morder ryger bag tremmer.

For efter opstår der nemlig mere og mere tvivl om, hvorvidt politiet rent faktisk har fået fat i den rigtige person. Igen er det svært ikke at drage paralleller mellem Boston Stranglers Loretta og Zodiac’s Robert Graysmith (Jake Gyllenhaal).

Der er selvfølgelig noget af virkeligheden, som man er nødt til at tage hensyn til i en film af den her type. Men man kunne da i det mindste have forsøgt at give Boston Strangler en mere markant identitet end som Zodiac pastiche.

For skuespillerne gør det fint, uden at nogen dog skiller sig markant ud. Hverken positivt eller negativt. Og så vender man tilbage til spørgsmålet, hvad skal man med filmen?

Det konspiratoriske element i filmen er tilpas vagt til, at der ikke er fare for, at nogen kommer til at føle sig hængt ud. Lidt hurtig Google-reasearch efter filmen afslører, at den ikke påstår noget helt ude i hampen. Omvendt er det heller ikke noget, som er så tvivlskabende, at andre har dedikeret sig til at bevise filmens tese.

Der er et svar, som et eller andet sted modbeviser filmens postulat, og som også figurerer på tekst i slutningen af Boston Strangler. Bevares, sådan noget står der næsten altid i slutningen af true crime. Filmen skal dog have cadeau for ikke eksplicit at vise de mange mord. Kameraet peger altid væk, mens kvinderne skriger.

Men vi kommer stadig ikke nærmere svaret på spørgsmålet om, hvad vi skal med Boston Strangler.

Fakta om ’Boston Strangler’:
Streamingtjeneste: Disney+
Premieredato: 17. marts 2023
Genre: Thriller
Instruktør: Matt Ruskin
Manuskriptforfatter: Matt Ruskin
Medvirkende: Keira Knightley, Carrie Coon, Alessandro Nivola, Chris Cooper mfl.
Land: USA

LÆS OGSÅ: 5 film om seriemordere, du skal se, før du dør

LÆS OGSÅ: 5 podcasts om seriemordere, du bare skal høre

LÆS OGSÅ: 10 klassiske film fra IMDbs top 100, du skal se, før du dør