Anmeldelse: I’m Thinking of Ending Things er et mareridtsagtigt psykologisk drama

I’m Thinking of Ending Things er endnu en intelligent skrevet film fra Charlie Kaufman, som dog også føles lidt for velkendt.

Lucy og Jake, spillet af henholdsvis Jessie Buckley (Fargo, Chernobyl) og Jesse Plemons (The Irishman), har været i et forhold i syv uger. Udadtil virker de til at være et velfungerende par. Men Lucy overvejer at slå op med Jake, mens de skal til at besøge Jakes forældre (spillet af Toni Collette og David Thewlis).

Det lyder da meget uskyldigt, eller hvad?

Skinnet bedrager

Charlie Kaufman er en instruktør og manuskriptforfatter med mange tydelige kendetegn. Hovedpersonen i hans film er ofte en selvdestruktiv mand, som ikke kan få sit personlige og romantiske liv til at fungere. Dialogen i Kaufmans film er ofte på et højt akademisk niveau. Der er dog alligevel overskud til, at han kan gøre grin af sig selv og de karakterer, han skriver.

LÆS OGSÅ: Tobias Lindholm skal instruere ny Netflix-thriller med Eddie Redmayne i hovedrollen

Ved første øjekast virker I’m Thinking of Ending Things til at være Charlie Kaufmans ”hyggeligste” film. Under middagen hos Jakes forældre begynder de så småt at synes godt om Lucy. Især da de finder ud af, at hun både er kunstner og læser kvantefysik. Dette til trods for, at Jakes far ikke kan forstå abstrakt kunst, og at moren gør Jake forlegen under middagen.

Men opholdet hos Jakes forældre begynder at tage uventede drejninger. Pludselig begynder Jake at kalde Lucy for andre navne, såsom Lucia og Amy; Jakes forældre ældes og forynges pludseligt. Der bliver også klippet frem og tilbage mellem Jake og Lucy og en ældre mand, der arbejder som pedel på en skole.

Hvordan hænger det hele dog sammen?

Et usædvanligt drama

I’m Thinking of Ending Things er ikke den første filmatisering, som Charlie Kaufman har beskæftiget sig med. I 2002 skrev han manuskriptet til Orkidé-tyven, en filmatisering af Susan Orleans roman af samme navn (instrueret af Spike Jonze). Det blev til en film om Kaufmans skriveblokade i forsøget på at skrive manuskriptet til filmatiseringen af Orleans værk.

De samme eksperimenter findes ikke her i I’m Thinking of Ending Things, som er en filmatisering af Ian Reids psykologiske gyserroman fra 2016. I stedet har vi et psykologisk drama, hvor der altid venter et større plottwist om hjørnet. Du kan aldrig vide dig sikker på, hvad der er virkeligt eller ej i filmen.

LÆS OGSÅ: Så du dem? 5 film og serier der gav os de største øjeblikke

Lukasz Zals fotografering fremhæver den følelse af ubehag, som vores karakterer føler, på fremragende vis. Dette fremstår tydeligt via den rigide opsætning af scenerne, den nedtonede belysning og de forsigtige kamerabevægelser. Samtidigt sørger klipningen fra Robert Frazen for at gøre seeren mere rundforvirret. Man kan aldrig vide sig 100% sikker på, om scenerne udspiller sig i nutid, datid eller inde i karakterernes hoveder.

Kaufmans dialoger er opsigtsvækkende

Selvom det umiddelbart virker som om, at Charlie Kaufman er i gang med at forny sig, begynder nogle ting at virke som et deja-vu. Hvilket både er en fordel og en ulempe.

Undervejs i filmen får vi samtaler om alt fra filmkritik til fin litteratur og teksten til sangen Baby, It’s Cold Outside. Derudover har vi en pladderromantisk film i filmen, en længere balletsekvens og flere scener, der kraftigt antydes at være drømmesekvenser.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Trial of the Chicago 7’ viser kampen om Amerikas uskyld

Dialogen er i og for sig et stærkt punkt i filmen. Det er Kaufman, som filmelskere kender ham, med litterære referencer og tør humor. Det er også i dialogerne, at Kaufman får det bedste ud af sine skuespilleres stærke kemi. Specielt når Jessie Buckley løssluppent kaster sig ud i kritik af John Cassavetes’ værker, mens Jesse Plemons understreger filmens triste sider med sin lavmælte refleksioner over livet.

En lidt for genkendelig film

Men disse genkendelige øjeblikke forbliver ikke altid positive. Uden at sige for meget om slutningen, fører den desværre til en afsløring, som vil få nogle til at føle, at Charlie Kaufman måske er gået lidt i stå.

Så snart filmen slutter, begyndte det at gå op for mig, at Kaufman i bund og grund har fortalt en af sine typiske historier. Jeg fik derfor fornemmelsen af, at han bare har forsøgt at genfortælle historien fra Evigt solskin i et pletfrit sind. Dog med en mørkere slutning og langt mindre følelsesmæssig indlevelse fra seerens side.

LÆS OGSÅ: 5 hit-serier, du (måske) ikke vidste startede som film

Derudover er Charlie Kaufman som instruktør heller ikke lige så god som sine tidligere samarbejdspartnere, der har instrueret hans tidligere film. Spike Jonze i Orkidé-tyven holdt glimrende sit fokus på Kaufmans eget neurotiske sind, hvilket førte til en elskværdig historie om at være manuskriptforfatter. Michel Gondrys fokus på Joel og Clementines usikkerheder gjorde Evigt solskin i et pletfrit sind til en film, som alle let kunne identificere sig med. Til trods for den films komplekse plot.

Kaufman, derimod, får aldrig opbygget et følelsesmæssigt fokus i sin film, som seeren kan knytte sig til. I stedet kan det nogle gange virke som om, at Kaufman kun indsætter dialogerne og de sære sekvenser for at se, hvad han nu kan slippe afsted med. Det kan være underholdende, men det kan også være frustrerende.

En medrivende filmoplevelse

Til trods for mine problemer med visse aspekter ved filmen er den dog værd at give en chance. I’m Thinking of Ending Things er en film, som er trist, opløftende, fyldt med tør humor og samtidigt yderst eftertænksom.

Det er de færreste instruktører og manuskriptforfattere, der er som Charlie Kaufman. Derfor er man altid garanteret en unik oplevelse med Kaufmans film. Af den grund kan jeg også kun give filmen en høj karakter.

Info om I’m Thinking of Ending Things

• Instruktør: Charlie Kaufman
• Manuskriptforfattere: Charlie Kaufman, Ian Reid
• Medvirkende: Jessie Buckley, Jesse Plemons, Toni Collette, David Thewlis m.fl.
• Spilletid: 134 minutter
• Land: USA
• Produktionsår: 2020
• Dansk premieredato: 4. september 2020
• Dansk streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: ’Downton Abbey’-filmen får opfølger

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: “At høre podcasten ‘I Weigh’ er som at tage den røde pille i Matrix”