Et stort hus i en lille by helt ude på landet, ingen naboer, kun dig selv og din partner. Det lyder som den rigtige setting til en dyster thriller.
Mørke takter er der i thrilleren Intrusion på Netflix, men eksekveringen er ikke helt, som man havde håbet. Læs hele vores anmeldelse af Intrusion her.
Et ikke så hemmelighedsfuldt plot
Arkitekten Henry (Logan Marshall-Green, Upgrade) og psykologen Meera (Freida Pinto, Slumdog Millionaire) er flyttet til en lille by i deres nye arkitekttegnede hus, Henry har bygget.
Det tyder på, at parret har været igennem mange ting sammen. Meera er i bedring fra brystcancer, parret har længe forsøgt at få børn men uden held, og de har været gift i 12 år. Tilsyneladende må de kende hinanden ud og ind.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘Jonestown: Terror in the Jungle’: Jeg blev nødt til at stoppe flere gange undervejs
En aften ude af huset gør deres hjem til et gerningssted, da der sker et indbrud, men kun mobiler og computer bliver stjålet. Mystisk når de bor i et nyt og moderne arkitekttegnet hus med masser af dyrt interiør.
Hemmeligheder skaber problemer
Ikke længe efter det første indbrud, kommer de mystiske intruders tilbage, og denne gang mens parret sover. Hændelsen efterlader Meera svært traumatiseret, og hun forsøger at finde svar på de spørgsmål, der dukker op efterfølgende.
Der sker nemlig flere ting, hvor Meera bør sætte spørgsmålstegn ved situationen, men hendes karakter formår aldrig helt at træde igennem før slutningen, hvor hun hidtil har haft en nærmest hjælpeløshed over sig.
Vi oplever de forskellige situationer fra Meeras perspektiv. Både hendes traumer fra indbruddet og hendes undrende blikke i forsøget på at finde svar på parret situation. Hun tager lidt sagen i egen hånd, og efterhånden har parret mange hemmeligheder overfor hinanden, der stille og roligt kommer frem i lyset.
LÆS OGSÅ: Tjeklisten: Film du skal streame på Netflix lige nu
Efter min mening formår instruktør Adam Salky (I Smile Back) ikke helt at stole nok på sit publikum og giver meget væk i både replikker, skuespil og rekvisitter. Filmen har en akavet måde at sætte fokus på de mindste detaljer på flere tidspunkter. Det giver en form for ubalance i filmoplevelsen, når man fokuserer på ligegyldige ting.
Intrusion skaber den rigtige suspense
Selvom Intrusion ikke giver så meget til seeren i forhold til thrillermysteriet, så er den god til at opbygge suspense i flere scener og spændende nok til at gøre seeren en smule mistroisk, mens man ser den.
Dog vender de første tanker om plottet hurtigt tilbage. Man kan sige, at Intrusion bringer en acceptabel mængde spænding, når der er brug for det.
LÆS OGSÅ: Gys og gru: 5 (uhyggelige) film og serier du skal se i oktober
Det er et plot, der minder lidt om noget, man har set før, men på trods af det kunne filmen alligevel have været mere end den er. Hvis manuskriptet havde matchet bedre med hovedpersonernes evner, og selve filmen havde været et skridt foran publikum, så handlingsforløbet ikke blev så tydeligt, tror jeg, det havde set lidt lysere ud.
Men hvis man er til thrillere, hvor det er enormt nemt at pusle brikkerne sammen, så kan Intrusion måske være noget for dig.
LÆS OGSÅ: Moderne klassikere: 5 kærlighedsklassikere, der rammer direkte i hjertekulen
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Cruella’ er så meget for meget og alligevel lige tilpas
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Hvad ´Torsdagsmordklubben´ mangler i skarphed opvejes i dens charme