Anmeldelse: Jennifer Lawrence leverer en underspillet pragtpræstation i ‘Causeway’

Med to fremragende skuespillere i front er den fascinerende film på Apple TV+ en kærkommen reminder om, at man ikke skal opgive håbet.

Hvis 2010’erne skulle være synonym med én filmstjerne, er det uden sammenligning Jennifer Lawrence.

Gennembruddet kom i 2010 med Winter’s Bone, hvor hun imponerede som den fattige Ree, der leder efter sin forsvundne far i et bondsk meth-miljø. Med en Oscar-nominering for bedste kvindelige hovedrolle lå det i kortene, at Lawrence var en, man skulle holde øje med.

Og det var ikke svært. Med roller i både Hunger Games– og X-Men-filmene samt en Oscar-vindende præstation i dramaet Silver Linings Playbook og et hav af roller i andre højtprofilerede film, tilhørte årtiet Lawrence.

Tempoet er sat lidt ned post corona, hvor det her i 20’erne indtil videre kun er blevet til Adam McKays dommedagssatire på Netflix Don’t Look Up og nu Apple TV+-filmen Causeway.

Og her får man tydelige prøver på de skuespiltalenter, som har gjort hende til en af klodens bedste.

Den lange vej tilbage

Lawrence spiller soldaten Lynsey, der efter at være blevet ramt af en vejsidebombe i Afghanistan bliver sendt hjem med en mindre hjerneskade. Vi ser, hvordan hun i starten af Causeway knapt nok har kontrol over sin krops motoriske funktioner.

Den indestængte frustration lyser subtilt ud igennem øjne på hende. Også selvom de værste fysiske skavanker kommer på afstand, er der stadig irritationsmomenter, som minder Lynsey om, at hun ikke er tilbage på fuld styrke endnu. Hvilket helt klart er et problem, når det mest brændende ønske er at blive udsendt igen.

Efter flere ugers fysisk rehabilitering, er Lynsey klar til at rykke til hjembyen New Orleans. Den har hun ellers har gjort alt, hvad kunne for at slippe væk fra. Der er noget med en bror, som er væk, og forholdet til moren er mildest talt anstrengt, så der er intet for hende der.

Udover at vente på at kroppen er klar til tjeneste igen.

Kammerater i elendigheden

Eneste lyspunkt er mødet med mekanikeren James (Brian Tyree Henry). Han har også selv gennemgået en traumatisk og livsforandrende begivenhed, som vi stødt og roligt igennem Causeway får mere og mere at vide om.

Det klikker bare mellem de to. De kan tale sammen på en måde og omkring ting, ingen andre kan forstå. For de har ikke prøvet det, som Lynsey og James har. Så de snakker sammen. Ofte og længe. Debuterende instruktør Lila Neugebauer lader fornemt dvæle i de her samtaler, hvor ordene fortæller grundhistorien, mens pauserne afslører de store følelser, der lurer bag.

Lawrences meritter er allerede veldokumenterede, men det er på tide, at den store omverden for alvor får øjnene op for Brian Tyree Henry. I den fremragende Donald Glover-serie Atlanta er han en fornøjelse i hvert afsnit, som rapperen Alfred ’Paper Boi’ Miles. Og i de skuffende blockbusterfilm Eternals og Bullet Train var han begge gange et af de få lyspunkter.

Han har en evne til at formidle længsel som få med sin ansigtsmimik, hvor hans blik ofte siger mere, end de fleste skuespillere formår gennem replikker.

Samspillet med Lawrence er forrygende, selvom decibel sjældent ryger over almindeligt taleniveau. Det føles som at overvære en samtale mellem to rigtige mennesker, hvilket i den her afmålte kontekst er fuldstændig efter intentionen.

Ikke tale, bare snakke

Causeway er nok det længste, man kan komme fra en Hollywood-produktion. Der er intet fare-element eller noget, hvor man sidder og griber fat i sædet af dårlige nerver.

Det er et indie-drama i sin reneste form, hvor det handler om eksistenser, der prøver at finde deres plads i livet, og hvad meningen med det er. Den ellers farverige by New Orleans er her portrætteret nedtonet, en direkte afspejling af Lynsey og James’ liv. Det er low key og tilpas, som Alex Somers’ rolige underlægningsmusik også formidler allerede fra filmens start.

Er det nyt? Nej, vi har set utallige film i den her dur før. Men der hvor Causeway udmærker sig, er uden sammenligning med Jennifer Lawrence og Brian Tyree Henrys fængende præstationer. Det er en lektion i underspillethed, og i hvordan man ikke behøver at råbe alle følelser ud, når det alligevel ikke er noget, man gør i virkeligheden.

Det er en slice of life-fortælling, som man kan finde i alle byer i en eller anden variant. Men det kommer alt sammen an på de mennesker, der fortæller historien, om man har lyst til at følge den til ende. Og der har Causeway to store trumfkort i Lawrence og Tyree Henry.

Fakta om ‘Causeway’:
Instruktør: Lila Neugebauer
Manuskriptforfatter: Elizabeth Sander, Luke Goebel, Ottessa Moshfegh
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Brian Tyree Henry Linda Emond, Jayne Houdyshell mfl.
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 4. november 2022
Dansk streamingtjeneste: Apple TV+

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Don’t Look Up’ har et vigtigt tema pakket ind i satire og ironi

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Ewan McGregor og Ethan Hawke spiller på alle tangenter i ’Raymond & Ray’

LÆS OGSÅ: De bedste film, vi så i oktober 2022