Anmeldelse: ‘Keep Sweet: Pray and Obey’ leverer en true crime, du sent vil glemme

Foto: Keep Sweet: Prey and Obey/Netflix

Præmissen i dette trossamfund virker simpelt nok, men der er noget råddent i det såkaldte paradis, som belyses i ‘Keep Sweet: Pray and Obey’.  

I denne miniserie oplever vi den polygame Fundamentalist Church of Jesus Christ of Latter-day Saints også kendt som FLDS. Meget kan man sige om denne trosretning, men alt er ikke helt, som det ser ud, når man kigger på lederen af den religiøse kult.

Den nu forhenværende leder Warren Jeffs har udråbt sig selv til profet, men er langt fra den hellige mand han udgiver sig for at være.

”Keep sweet”

I dette trossamfund handler det for kvinder og piger om at ”keep sweet”. Det var profeten Rulon Jeffs, der prædikede dette, og det betyder først og fremmest, at kvinder skal være gode koner og adlyde deres mænd.

For mændene i FLDS handler det om at få så mange koner og børn som muligt for at blive betragtet som hellig. Jo flere koner og børn man har, jo højere oppe i himlen kommer man. Man kan mene meget om denne trosretning, men man bemærker hurtigt, hvordan kvinderne uden drøftelse eller debat er underlagt mændene.

Da Rulon dør, tiltræder hans søn, Warren, som den nye ultimative profet. Snart må medlemmerne se sig isoleret, kontrolleret og manipuleret. Livssituationerne bliver snart forværret, men der er langt mere til historien, end man aner.

Den nye profet

Dokumentaren formår at skildre livet før og efter, Warren Jeffs overtog profetpositionen efter sin fars død. Warren træder i karakter og viser sine sande sider. Der kommer mere kontrol over folket i dette samfund og især de kvindelige medlemmer.

Dokumentaren portrætterer rigtig godt, hvordan Warren Jeffs strammer grebet i FLDS, og medlemmernes frihed stille og roligt forsvinder. Skolen bliver mere strikt i deres læring, biblioteket lejer udelukkende censurerede bøger, de blev i bund og grund helt afskærmet fra verdenen udenfor.

Disse forandringer er førstehåndsviden fra personer, der var en del af gruppen. Og som sagt er der mere til de uhyggelige fortællinger, end hvad man først tror. Her kommer vi både rundt om medlemmernes erfaringer fra kulten, deres flugt derfra, og FBI bliver sågar indblandet.

Tragiske skæbner

Det pointeres, at de forhenværende medlemmer husker gode stunder, før Warren Jeffs overtog FLDS. Men alligevel er det altoverskyggende i denne dokumentar de tragiske skæbner, vi bliver vidne til i disse historier. Det er uden tvivl en serie, man selv skal se for at forstå alvoren.

De uddybende beretninger fra de tidligere medlemmer af FLDS maler et godt billede af det liv, de følte sig nødsaget til at flygte fra. Vi får detaljerige fortællinger, hvor både løgne, misbrug og barnebrude kommer på tale.

De autentiske videoklip fra de medvirkendes ungdom leverer et perspektiv på den opvækst de havde, som er særdeles anderledes fra, hvad de fleste kender til. Man kan ligefrem se forandringernes påvirkning på kulten, hvilket er det, dokumentaren gør så godt.

Velproduceret og forfriskende

Instruktør Rachel Dretzin formår at skabe et undersøgende værk, hvor drivkraften er de folk, der var allertættest på. Her er der ikke kun tale om de tidligere medlemmer, men også efterforskere og en journalist, der havde en markant rolle i Warren Jeffs-sagen.

Dretzin leverer en serie med dybdegående perspektiver på den omtalte kult og de ulovlige hændelser, der fandt sted her. På samme måde er denne dokumentarserie på mange punkter anderledes fra Netflix’ tidligere true crime-værker, hvilket givet et friskt pust.

Dokumentaren har en tilpas længde samt tempo, og den holder sig til fortællingen helt uden sidespring, der hurtigt ville virke forstyrrende for oplevelsen. Keep Sweet: Pray and Obey gør dig både utilpas og oprevet, når emnerne manipulation, skræmmende loyalitet og misbrug bliver fortalt af dem, der i realiteten var tættest på.

Fakta om ‘Keep Sweet: Pray and Obey’
Instruktør: Rachel Dretzin
Medvirkende: Elissa Wall, Mike Watkiss, Rebecca Musser m.fl.
Episoder: 4
Land: USA
Dansk premieredato: 8. juni 2022
Streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Sylvester Stallone og Pilou Asbæk støder hovederne sammen i Samaritan’: Se traileren

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Man from Toronto’ overrasker på ingen punkter

LÆS OGSÅ: 3 Netflix-serier til dig der elsker ‘Den store bagedyst’  

Total
13
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like