Silke BennekowNetflix har i dén grad, over de seneste par år, taget true crime-genren til sig. Nogle gange med kæmpe succes (Making a murderer!) og andre gange med mindre succes.
The Sons of Sam – A Descent into Darkness (fremover blot kaldet The Sons of Sam) er desværre inde under sidstnævnte kategori. Seriens handling er her og der og alle vegne, hvilket gør, at man ikke kun mister interessen, men simpelthen også er i tvivl om, hvad serien egentlig vil. Og hvorfor i alverden, den vil det, i hele 4 episoder.
De vanvittige 70’ere i New York
I slut 70’erne var New York et arnested for disko, vold og hærgen, hvilket er en besynderlig kombination. For at føje ondt til værre, begyndte en række tilfældige skyderier at finde sted. Kvinder med mellemlangt brunt hår virkede umiddelbart til at være målet.
LÆS OGSÅ: 3 true crime podcasts, der får det til at løbe koldt nedad ryggen
Mens de sad i deres bil, dukkede en fremmede op og skød dem igennem vinduet. Da det skete 3., 4. og 5. gang begyndte panikken for alvor at sprede sig, og man mistænkte, at der måske var tale om en seriemorder. Våbnet var altid det samme og tilnavnet kom derefter: The 44. caliber killer.
13 mennesker blev skudt og 6 døde deraf. Alle tilfældige uskyldige. Gerningsmanden sendte løbende breve til politiet, hvor han underskrev sig selv som Son of Sam, og panikken tog nye højder. Son of Sam kunne være med henvisning til djævlen, og New Yorks borgere vendte frygten til vrede mod politiet.
Politiet stod på bar bund og havde en række meget forskellige signalementer at gå efter. Sagen virkede umulig at knække. Men pludselig fangede de gerningsmanden, nærmest ved et tilfælde og bum! Sagen var løst.
Eller var den? Egentlig lyder det hele ret spændende, beskrevet sådan her. Det er det bare desværre ikke rigtigt.
Satanisme og Manson
Serien har egentlig tre omdrejningspunkter; mordene med en evt. forbindelse til satanisme, og måske endda Charles Manson, hele dynamikken mellem pressen og politiet og slutteligt journalisten Maury Terrys kamp for at bevise, at gerningsmanden ikke skulle beskrives som værende i ental.
LÆS OGSÅ: Tæt på forfatteren: Elly Griffiths
Vi er lidt ude i samme fortælling som i I’ll be gone in the dark, hvor en enkelt person bliver så besat af en sag, at det opsluger hele personens liv. Men fordi serien lidt har et ben (og en arm) i hver lejr, når det kommer til handlingen, så mister man meget let fokus i The Sons of Sam, og den er egentlig mere forvirrende, end den er sindsopvækkende.
Maury Terry ville meget gerne bevise, at der stod en satanisk kult bag drabene, og at dette trak tråde til Charles Manson og en hel række gerningsmænd. Men politiet ville ikke undersøge det nærmere. Sagen var lukket, og morderen fanget og havde tilstået, og Terry blev besat (af at opklare sagen – ikke af djævlen).
Død ved kedsomhed
Jeg ville virkelig gerne kunne lide denne serie. Hele kultområdet synes jeg er dødsens spændende (høhø), så jeg havde høje forventninger til The Sons of Sam på Netflix. I 1970’erne hærgede the Satanic Panic i USA, og befolkningen panikkede ved tanken om, at tilhængere af Satan var på spil alle steder.
LÆS OGSÅ: De fem bedste krimipodcasts lige nu
Jeg tror, at hvis The Sons of Sam havde holdt sig til ét spor (helst den som knyttede bånd til kulter), så havde serien fungeret væsentlig bedre. Der var simpelthen for lidt handling, spredt ud over for mange områder til, at den kunne fastholde en interesse og spændingsniveauet.
Det er desværre en serie, man er i fare for at gå død i. Er det morderne vi skal være optaget af eller Maury Terry? Og så har jeg altså et eller andet med speak-overs. Det er sjældent en effekt som bidrager med seriøsitet i True Crime.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: I’m Thinking of Ending Things er et mareridtsagtigt psykologisk drama
Eftersom Maury Terry er død, så virker det, som om man læser op fra hans dagbøger for at tilføje spænding til serien. Desværre virker det mere utroværdigt end fængslende.
Hvorfor skal den ses?
Det er jeg faktisk i tvivl om. Men hvis jeg endelig skulle komme med en grund, så er der, fordi den fortæller meget godt om, hvordan pressen i 70’erne var ”de store kanoner”, og hvordan politiet og pressen kæmpede adskillige magtkampe.
I de sidste 5 minutter trækker serien pludselig tråde til 2018, så på den måde leverer den lidt en cliff-hanger. Men som med alt andet i serien, sidder man tilbage med en følelse af ikke rigtig at vide, hvad man skal bruge det til.
LÆS OGSÅ: 10 film og serier du skal glæde dig til i 2021
Jeg giver den 1 stjerne og må igen henvise til, at der altså findes rigtig mange andre gode true crime-dokumentarer på Netflix.
Info om Sons of Sam
- Genre: True Crime, Dokumentar
- Producer: Netflix/ Radical Media
- Afsnit: 4
- Premieredato: 5. maj 2021
- Streamingtjeneste: Netflix
LÆS OGSÅ: Hvad skal du se? De 5 bedste film på HBO Nordic lige nu
LÆS OGSÅ: De fem bedste krimiforfattere du ikke kommer udenom
