Anmeldelse: Merry og Pippin gaber over for meget i ‘The Friendship Onion’

Foto: The Friendship Onion

18 år efter udgivelsen af den sidste Ringenes Herre-film er Dominic Monaghan og Billy Boyd, bedre kendt som hobbitterne Merry og Pippin, gået sammen om at starte deres egen podcast, The Friendship Onion.

I podcasten dykker de ned i historierne fra deres tid i New Zealand, besvarer fanspørgsmål, quizzer og meget mere. Er det noget, der er værd at lytte til? Find ud af det i vores anmeldelse af The Friendship Onion.

Begyndelsen på et smukt venskab

Merry og Pippin var en del af det heroiske broderskab, der drog afsted fra Kløvedal for at destruere Saurons onde herskerring. To hobbitter, der var med i alle tre film, og som tog del i nogle af de mest episke øjeblikke i Peter Jacksons eventyrlige filmtrilogi.

LÆS OGSÅ: Guide: 10 af de bedste film du kan streame i august

Det gælder selvfølgelig også for skuespillerne bag. Engelske Dominic Monaghan som Meriadoc Brændebuk – også bare kaldet Merry. Og skotske Billy Boyd som Peregrin Toker – bedre kendt som Pippin. De var med hele vejen – lige fra de første scener i Herredet til de sidste optagelser foran Mordors Sorte Port.

De to hobbitter har været pot og pande, siden de først mødte hinanden til optagelserne af Ringenes Herre i New Zealand, og nu har de sammen startet deres egen podcast, The Friendship Onion. Hvorfor “onion”? Fordi de lag for lag forsøger at nå ind til kernen af deres venskab.

It comes in pints?

Hvert afsnit af The Friendship Onion har en varighed på omkring en time. Dertil kan du fra hver episode trække 8-10 minutter fra, der desværre bliver brugt på introduktion og markedsføring af en masse ligegyldige amerikanske produkter med alt lige fra sukkerfri morgenmad til skjorter, der ikke krøller.

LÆS OGSÅ: 5 filminstruktører der er tiden værd

Det, der så er tilbage, er heldigvis også meget hyggeligt at lytte til. For det meste. Ikke ulig deres to figurer fra filmene, så taler de to skuespillere blandt andet en hel del om mad. De har endda et fast segment, hvor de i hvert afsnit prøver at drikke eller spise et eller andet besynderligt madprodukt. I et afsnit forsøger de sig eksempelvis med danske marinerede sild – og det er ikke helt tilfældigt valg.

LÆS OGSÅ: Guide: 3 danske podcasts alle kan lytte med på

De to skuespillere bliver introduceret til konceptet med pickled herrings af ingen ringere end Ringbæreren selv, Elijah Wood, der er med i et par afsnit af podcasten. Og makkerparret har flere gange gæster med i deres podcast, der ligesom de selv, har rødder i enten Tolkiens bogunivers eller Peter Jacksons tre film.

Elijah Wood optræder også i nogle afsnit af podcasten The Friendship Onion
Foto: Gage Skidmore

Det er typisk her, hvor Billy og Dominic taler med tidligere cast-medlemmer og graver gamle anekdoter frem, at podcasten er bedst. Så virker det nærmest til, at du for et kort øjeblik er faldet over en ny DVD fyldt med endnu ukendt ekstramateriale til de tre film. Og der måtte gerne have været endnu mere af den slags!

Well, that rules you out, Pip

Desværre er det ikke tilfældet. I stedet bruger de to hobbitter sendetiden på forudsætningsløse quiz-spørgsmål til lytterne og almindelig dagligdags snak om vind og vejr. De bruger også en del tid på at tale om League of Legends; et af de mest populære computerspil i dag, som de begge, lettere overraskende, spiller i fritiden.

LÆS OGSÅ: 5 af de mest populære podcasts i 2021

Indrømmet, de to venner har en eller anden form for folkelig og jordnær charme, hvilket giver deres program en uformel og afslappet tone – og det til trods for, at de begge har rejst verden rundt, lever i Los Angeles og har været med i én af de største filmproduktioner nogensinde.

Der bliver også talt en del om musik i deres podcast. De har blandt andet et fast indslag, hvor de lytter til en ny sang, hvorefter de rangerer det givne nummer alt efter, hvor funky de mener, det pågældende stykke er. Skalaen kan så gå fra eksempelvis Beethoven til Beatles.

LÆS OGSÅ: Bonusviden og bagland: De officielle podcast-kompagnoner til tre serie-mesterværker

Det er ikke det mest originale koncept nogensinde. Heldigvis er de godt hjulpet af, at Billy Boyd har en helt solid karriere ved siden af sit skuespil som musiker, hvor han spiller med sit band Beecakes. Han har også turneret rundt i verden, heriblandt flere steder i Danmark, med The Tolkien Ensemble, hvor han har optrådt live med musikken fra Ringenes Herre-filmene.

What about second breakfast?

Alt i alt er The Friendship Onion et meget hyggeligt tidsfordriv. Men… Hvis du havde håbet på en podcast med rendyrket Ringenes Herre-trivia og behind the scenes-fortællinger, så ender du nok med at blive skuffet. Der er nemlig en masse andre indslag med undervejs, der i det store hele ender med at mudre konceptet.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Det der skiller os’ er en meget velskreven generationsroman

Der skal både være tid til prøvesmagninger, musikindslag, League of Legends-opdateringer, en god bunke product endorsements, fortællinger fra hverdagen og alt muligt. Det tager en hel del af det, der ellers kunne have været en rigtig god og hyggelig podcast.

I stedet havde jeg nok foretrukket, at man havde gjort ligesom i Fake Doctors, Real Friends, hvor Zach Braff og Donald Faison slavisk gennemgår Scrubs afsnit for afsnit. Omvendt kommer de to skuespillere indimellem også med nogle sjove historier fra deres tid i New Zealand og med optagelserne af Ringenes Herre. Særligt når de har gæster med i programmet.

Der er desværre bare ikke helt nok af det. Men hvis du er fan af filmene og mangler en hyggelig podcast at lytte til, imens du gør rent eller whatever, så giv The Friendship Onion et forsøg. De to hobbitter er også ret nye i podcast-gamet, så måske de bliver bedre med tiden.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ’Den Korte Podcast’ episode 1+2: “Kirsten Birgit-karakteren virker bedst på lyd”

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Let’s Not Meet: A True Horror Podcast’ er ægte true crime-underholdning, som formår at favne de fleste lyttere

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like