Monster er en film, som tager yderst alvorligt emner op. Men den burde være gået dybere med de temaer, den udforsker.
Steve Harmon (Kelvin Harrison Jr., The Trial of the Chicago 7) er en 17-årig sort filmstuderende, hvis liv allerede er ved at falde sammen. Grunden til dette er, at han bliver anholdt i forbindelse med et mord.
Steve stilles for retten sammen med de tre øvrige anklagede i en langvarig retssag. Imens retssagen kører, er Steve varetægtsfængslet, og det fremgår meget tydeligt, at han ikke kan håndtere livet i fængsel.
LÆS OGSÅ: De mest skuffende film i 2021 – indtil videre
Men er Steve skyldig i denne sag? Hvad var hans egentlige rolle i forbrydelsen? Og endnu vigtigere: er retssalen fordomsfuld over for Steve grundet hans hudfarve?
En stjerne i svøb
Steve Harmons sag burde være ligetil, da der ikke er nogen konkrete beviser for hans rolle i mordet. Alligevel sidder han, og seeren, med fornemmelsen af, at sagen kun kan gå i én retning, fordi juryen højst sandsynligt ser ham som et monster.
Derfor er Steve, helt forståeligt, lidt af et nervevrag, som forsøger at bevare roen så godt som muligt. Det er også derfor, at Kelvin Harrison Jr.’s skuespil er allerbedst i de scener, hvor Steve sidder i retssalen eller vender sin sag med sin advokat Maureen O’Brien (Jennifer Ehle, Zero Dark Thirty).
I disse scener får vi en skuespiller at se, som formår at få utroligt mange følelser ud på overbevisende vis, selv med et manuskript, som ellers ikke giver ham meget at arbejde med.
LÆS OGSÅ: The Trial of the Chicago 7 viser kampen om Amerikas uskyld
Oveni dette er han også utroligt charmerende, når vi ser Steve omgås med sine jævnaldrende eller når han har timer med filmlæreren Leroy Sawicki (Tim Blake Nelson, Watchmen). Der er god grund til at holde øje med Kelvin Harrison Jr. fremadrettet, for han er en talentfuld skuespiller, som kan løfte enhver film et niveau op.
Vigtige temaer druknes af klichéer
Monster vil gerne tackle nogle vigtige temaer angående det amerikanske retssystem. For det første er der tilbøjeligheden til, at en jury kan være fordomsfuld over for unge, sorte mænd. For det andet udforsker den også, hvorvidt en retssag i mindre grad handler om retfærdighed, og i højere grad handler om at udstille sorte og unge mænd som en kriminel flok.
Selvom det er tunge temaer, som filmen tager op, så formår den ikke at gå dybere og vise os noget, som ikke er set før. Det er tydeligt, at filmen er Anthony Mandler’s debutfilm som instruktør, for filmen er fyldt med klichéer, som udelukkende får undertegnede til at tænke på andre (og bedre) film.
LÆS OGSÅ: 10 af de bedste film på Netflix lige nu
Et par gode eksempler på klichéer er den karikerede forsvarsadvokat Anthony (Paul Ben-Victor, The Wire), som alt for ivrigt presser på efter at få de unge mænd dømt skyldig. Han fremstår mere som en tegneseriefigur end et egentligt eksempel på en forskruet advokat, som står for alt, hvad der er galt med det amerikanske retssystem.
En film der føles som en prædiken
Det kan være svært at tage filmens temaer seriøst, når Anthony Mandler ikke er interesseret i at vise os, hvorfor en jury er forudindtaget, før retssagen mod unge, sorte mænd går i gang. Alt for ofte vil Mandler i stedet fortælle os, hvad der er galt med retssystemet.
LÆS OGSÅ: Moxie giver plads til forskelle i det moderne opgør
For at få sine budskaber hamret fast hos seeren, bruger Mandler en voice-over fortæller i Steve, som knastørt nævner alt, hvad der er galt med retssagen mod ham. Dermed kommer filmen aldrig til at føles så følelsesmæssigt engagerende, som den burde være. I stedet fremstår den mere som en moralprædiken, der fortæller et budskab, som mange andre film allerede har videreført til os.
Med det sagt, er der dog enkelte scener, hvor især brugen af musik fremhæver det absurde ved Steves retssag. F.eks. ved at bruge trommehvirvler til at fremhæve de anklagede som deltagere i et bizart realityshow. Hvis filmen havde flere scener som denne, ville den fremstå mere nærværende og slagkraftig, fordi vi kommer til at føle det samme ubehag, som Steve gør.
En historie, der fortjener et bedre manuskript
Monster er en film, som indeholder mange ting, der kunne have gjort den til en bedre film. Fremragende skuespillere, en historie, der forholder sig kritisk til det amerikanske retssystem og en instruktør, som sørger for, at filmen ikke bliver for langtrukken.
LÆS OGSÅ: Endelig! Sidste del af stort drama om besættelsen på vej
Men det tynde manuskript, de mange klichéer og den trættende brug af voice-over trækker filmen ned. Derfor ender den med at fremstå ganske middelmådig, selvom den har potentialet til at være bedre.
En mere erfaren instruktør og bedre manuskriptforfattere kunne have gjort Monster til en langt mere interessant film.
Fakta om Monster
- Instruktør: Anthony Mandler
- Manuskriptforfattere: Radha Blank, Cole Wiley og Janece Shaffer (baseret på romanen Monster af Walter Dean Myers)
- Medvirkende: Kelvin Harrison Jr., Jennifer Ehle, A$ap Rocky, Jeffrey Wright, John David Washington, Jennifer Hudson, Tim Blake Nelson m.fl.
- Land: USA
- Produktionsår: 2018 (udgivet i 2021)
- Dansk streamingtjeneste: Netflix
LÆS OGSÅ: De fem mest spændende spillere på det danske EM landshold