Anmeldelse: Monsterfighten ‘Godzilla vs. Kong’ drukner i forudsigelighed

'Godzilla vs. Kong' / Foto: Screenshot officiel trailer
‘Godzilla vs. Kong’ / Foto: Screenshot officiel trailer

Det er fedt, at de store kampscener ikke længere skjules, men Godzilla vs. Kong kunne have sparet på ordene.

Godzilla vs. Kong er en monsterfight, som drukner i forudsigelighed og et kompliceret manuskript

Det længe ventede monster-brag

Det var uundgåeligt, at de to mest ikoniske filmmonstre måtte brage sammen på et tidspunkt, og de kan fanges på HBO Max nu. Filmmagerne har taget sig god tid om at nå frem til det episke opgør, der er den fjerde film med ét af de to monstre, hvis altså man ikke tæller Steven Jacksons 2005-udgave af kæmpeaben med.

Godzilla fik en reboot i 2014, der blev fulgt op af Godzilla: King of the Monsters i 2019. Kong måtte nøjes med en enkelt reboot i 2017, da han medvirkede i Kong: Skull Island. Og for at sige det mildt, var der ikke nogen af filmene, der var en positiv overraskelse … eller oplevelse for den sags skyld.

Den første af Godzillas nye film har forbavsende lidt Godzilla med men fokuserer i stedet på nogle andre store monstre, de såkaldte Mutons. For Godzilla er jo en good guy … eller et godt reptil i det mindste …  så selvfølgelig skal der være skurke, der kan få ham til at være på menneskenes side.

Godzilla the Good Guy eller Godzilla the Badass?

I efterfølgeren Godzilla: King of the Monsters viser det sig til gengæld, at Godzillas motivation er at være den største badass i monsterhierarkiet og altså slet ikke at være menneskehedens store håb.

Begge film lider kraftigt af, at de store kampscener er filmet, som om instruktørerne har haft ”less is more” som valgsprog. For vi har som regel mere travlt med at se på mennesker, der flygter fra de store monstre end monstrene selv.

Og i mellemtiden har Kong bumset rundt på Skull Island, der, trods rygterne om at den er umuligt at finde, er overrendt af mennesker, der slet ikke kan se, at han også er en helt ok type, der bare gerne vil være i fred, og de mange Skullcrawlers har andre planer.

Latterligt kompliceret

Ligesom forgængerne drukner Godzilla vs. Kong i et unødvendigt kompliceret manuskript, der frygteligt gerne vil både fremstille de store monstre som helt troværdige og urealistisk unaturlige på samme tid, mens vi mennesker får på puklen for at være beregnende og ondsindede.

Der sker virkelig meget i filmen, og det meste har intet at gøre med de store monstre.

Der er noget med en døv pige, en ondskabsfuld offentlig instans, nogle bio-terrorister og en masse andet pjat, der reelt set ikke har nogen indflydelse på plottet. Det tager bare tid fra det, vi alle er dukket op for: Monstre der slås.

Forventeligt forudsigeligt

Det er altså ikke nogen høj barre, der er sat op for Godzilla vs. Kong, men den formår alligevel hverken at gå under eller ramme over. For filmen er præcis det samme som forgængerne. Der er intet overraskende ved plottet.

SPOILER WARNING
For det store opgør måtte jo naturligvis ende med, at de to arbejder sammen om at nedkæmpe en endnu større fjende: Mechagodzilla, der på én og samme tid er resultatet af menneskelig ondskab og faren ved den kunstige intelligens.

Det mest overraskende er altså filmskabernes fjollede behov for at fylde ekstra på en film, der handler om store monstre, der slås. Det er spild af tid og kræfter, og det gør ikke noget godt. Snarere tværtimod bliver det til en række scener, som bare skal overståes, så vi kan se en øgle tæve en abe.

Bedre end de tidligere – men det siger ikke meget

Men kampsekvenserne er dog fede, og fordi vi rent faktisk kan se noget denne gang, er Godzilla vs. Kong bedre end de andre i franchisen.

Det siger naturligvis ikke meget, og der er alt for mange punkter, hvor filmene halter helt ad helvede til. Særligt hvis du er til mere end hjernedød monster-action.

Er du til gengæld det, er filmen fin, og så kan du bare lade som om, at den får fire stjerner.

Faktaboks: ‘Godzilla vs. Kong’
Instruktør: Adam Winguard
Medvirkende: Millie Bobbie Brown, Alexander Skarsgård, Rebecca Hall m.fl.
Længde: 1 time 53 minutter.
Genre: Monsterfilm
Streamingtjeneste: HBO Max

LÆS OGSÅ: Den går ikke længere: 10 film der ikke ville blive lavet i dag

LÆS OGSÅ: Not so scary: 5 komplet overvurderede gyserfilm

LÆS OGSÅ: At lytte til kongen: Stephen King på lydbog

 

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like