Anmeldelse: Netflix-filmen ’Athena’ er arvtager til den franske klassiker ‘La Haine’

Athena
Sami Slimane som Karim, der søger hævn over de mennesker, som slog hans lillebror ihjel. /Foto: Netflix

Med fremragende kameraarbejde og intensitet fra start til slut er actionfilmen et must-see.

Hvornår klipper de?

Spørgsmålet bliver mere og mere presserende, som tiden går i franske Romain Gavras’ fremragende Netflix-film Athena.

For det er vitterligt ikke til at gennemskue, hvordan de laver mange af de imponerende lange scener, hvori der ikke bliver klippet. Gennem brændende bygninger, ind og ud af snævre gange og sågar fra en bil over til en motorcykel og tilbage igen, kameraet er med hele tiden.

Og det er bare de første 11 minutter af filmen.

En by i brand

Midt i infernoet af betagende filmtekniske tryllerier glemmer man til tider, at der er en handling i Athena.

Kort sagt, så handler det om familie og død. En 13-årig knægt af algerisk afstamning er blevet tævet ihjel, og gerningsmændene er blevet fanget på video. De har politiuniformer på, men er endnu ikke blevet identificeret. Drengens brødre håndterer tabet vidt forskelligt. Militærmanden Abdel (Dali Benssalah) forsøger at mane til ro og lade politiet gøre deres arbejde, men lillebroren Karim (Sami Slimane) har andre planer.

Sammen med resten af de unge i den ikke nærmere geografisk definerede bydel Athena har de erklæret krig mod politiet. Betingelsen for kapitulation er, at de får navnene på gerningsmændene. Og efter at Karim og hans følgesvende angriber den lokale politistation for at få fat i våben, eskalerer det hele eksplosivt.

Derudover er der den tredje bror Moktar (Ouassini Embarek). Som narkohandler er han stærkt utilfreds med optøjerne og politiets tilstedeværelse, da det fucker med hans forretning. Sammen med sine håndlangere løber han febrilsk rundt i forsøget på at komme væk sit lager af stoffer. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, når hele området er under belejring af svært bevæbnet politi.

Sorg og frygt

Gavras, medmanuskriptforfatterne Elias Belkeddar og Ladj Ly og resten af filmholdet har skabt en af årets mest intense filmoplevelser. På intet tidpunkt i løbet af de lidt over 90 minutter af Athenas spilletid, får man som publikum tid til at trække vejret. Vi bliver fragtet rundt fra den ene nervepirrende situation til den næste i de høje boligblokke.

Det emmer af den samme atmosfære som prægede franske mesterværker som Mathieu Kassowitz’ La Haine og Ladj Lys egen Les Miserables. Ungdommen i de franske boligblokke på den ende side og politiet på den anden. Afhængig af dagen og situationen er det svært at gennemskue, hvem der er de gode og de onde. Men tit ender det med et dødt ungt menneske og efterfølgende borgerkrigslignende tilstande i diverse franske byer.

Danske Shorta fangede lidt af det samme, men Athena er på et helt andet filmteknisk niveau.

En visuel rutsjebanetur

For filmnørderne er scenerne i den franske Netflix-fillm lige til at savle over. For rent teknisk er de ofte noget helt udover det sædvanlige. I en kombination af nøje koreografi og dumdristighed lykkes det at kreere flere betagende one-shots. Dvs. lange uafbrudte sekvenser, hvor der ikke bliver klippet til en anden vinkel. Kameraet bevæger sig svævende og nærmest voyeuristisk med de personer, det følger.

Virkningen er fysisk mærkbar. Det er som at blive grebet ved struben og flået med på en maratonsprint, hvor man er lige ved at være forpustet allerede efter fem minutter.

Der er dog en anden side af det imponerende tveæggede sværd. Fordi det kameratekniske er så imponerende, glemmer man i øjeblikket, at Athena ikke har det mest kompliceret plot. Slutningen er til at regne ud, men vejen dertil er spækket med så mange iøjnefaldende momenter, at det kan tilgives.

Hvordan gør de det?

For virkelig at kunne værdsætte håndværket i Romain Gavras’ samfundskritiske knytnæve af en film, bør man se den tilhørende making of-dokumentar på Netflix’ YouTube-side.

Her afsløres det nemlig, hvordan de hæsblæsende kamerature er blevet til. Det giver et ordentligt sug i maven, når man ser kameramanden Myron Mance først løbe flere hundrede meter imellem et kaotisk menneskehav og dernæst blive hægtet fast på en kran og hejst op i femte sals højde.

Det giver en fornyet respekt for alle de usete individer, der er essentielle i tilblivelsen af en film som Athena. Alene engagementet fra de lokale og den mængder af statister, der bliver brugt, er en bedrift i sig selv. Resultatet af alt arbejdet er en filmisk mavepuster, der uden sammenligning er en af de mest interessante Netflix-orignals længe.

Se traileren til Athena

Fakta om ‘Athena’:
Instruktør: Romain Gavras
Manuskriptforfatter: Romain Gavras, Ladj Ly, Elias Belkeddar
Medvirkende: Dali Benssalah, Sami Slimane, Anthony Bajon, Passini Embarek, Alexis Manenti
Land: Frankrig
Produktionsår: 2021
Dansk premieredato: 23. september 2022
Dansk streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Nye film på Netflix i oktober 2022

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’Blonde’ er et karaktermord på en af Hollywoods største legender

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’Do Revenge’ viser, at high school-piger er de bedste til at tage hævn

 

Total
32
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like