Anmeldelse: 'På Stribe' er af høj kaliber

Podcasten På Stribe efterlader læseren i chok over de værste seriemordere.

I podcasten På Stribe tager værterne Andreas Illum og Christoffer Greenfort lytteren med ind i en verden af de værste seriemordere og det uforståelige ved menneskeheden.

Er du til true crime-genren, bør du ikke snyde dig selv for denne perle. Læs mere i vores anmeldelse af På Stribe herunder.

Fængende værtskab

Værterne, Andreas Illum og Christoffer Greenfort, er et catch. Med fangende dialoger og en god portion sort humor, formår de at servere forfærdelige beretninger på en måde, der stadig er fordøjelig.

Dialogerne falder naturligt, og man kan undre sig over, om der overhovedet er klippet i hvert afsnit. De skaber en forbindelse imellem lytter og værter, der gør, at man som lytter er observerende – en flue på væggen.

Deres værtskab er så autentisk, hvilket gør oplevelsen til noget, man kun vil have mere af. Illum og Greenfort lykkes bare med hele deres koncept om en samtalepodcast.

På Stribe er en solid podcast med intern dialog, samt et væld af forargelse over, hvilke skabninger der gemmer sig rundt omkring. Der er ingen tvivl om, at værtskabet er bygget på mange års venskab, hvilket formår at skabe en nærmest familiær relation for lytteren.

Hvert afsnit er så velkendt, også selvom en ny seriemorder banker på i stort set hvert afsnit. De fleste af afsnittene er enkeltstående, men nogle er flerepisoders afsnit. Dette afhænger af flere ting, men særligt hvor lang og brutal en karriere den pågældende seriemorder har bag sig.

Værternes fortællemåde og hele konceptet minder til dels om Mørkeland, men i På Stribe har begge værter lavet research til samme sag, så de beretter sammen om en seriemorder.

Ikke for sarte sjæle

Selvom På Stribe formår at fortælle om de værste sind, menneskeheden har mødt på en overkommelig facon, så er podcasten ikke for sarte sjæle.

Værterne er gode til at advare, når det bliver brutalt. Men de er endnu bedre til at få det hele til at føles lidt lettere, end det egentlig er. Man skal dog være af en bestemt støbning for at kunne forenes helt med den sorte humor og seksuelle undertoner. Kan man det, så er På Stribe både skræmmende og utrolig underholdende.

Der bliver taget hånd om de værste seriemordere til dato – også uden for de amerikanske landegrænser. Det er værd at tage med, fordi ondskab findes i alle afkroge af verden. Samtidig formår På Stribe at præsentere lytteren seriemordere, som de færreste af os har hørt om.

Som trofast true-crime lytter kan man altså ikke bide sig fast i, at man har hørt alt, fordi her vil På Stribe i den grad overraske.

LÆS OGSÅ: 5 podcasts om seriemordere, du bare skal høre

Kunne det være min nabo?

Med psykologen Cleo ved værternes side, bliver der også sat helt andre synsvinkler på hver sag, som blot gør det mere interessant. Cleo kender til de færreste af de seriemordere, der er på tapetet, men hendes faglige kunnen, gør det for mig.

Beretninger om seriemordere er der mange af. En faglig og psykologisk synsvinkel på, hvorfor hver enkelt seriemorder er endt, som de er, er sjældnere.

Illum og Greenforts talegaver sammensat med Cleos faglighed får os alle til nærmest at tro, at vi er den næste store seriemorder. En seriemorder skabes ikke fra den ene dag til den anden, men er en proces i udvikling helt fra barndommen.

Med nysgerrighed og forargelse skal vi alle lige analysere vores barndom.

Det fungerer bare

Lige meget hvad vi som lyttere når frem til omkring vores egen seriemorder-karriere, så er det netop dén effekt, som På Stribe skal hyldes mest for.

Et utrolig autentisk og naturligt værtskab med eller uden psykolog, samt grundig research. Det fungerer bare. I sådan en grad, at På Stribe er noget for sig selv.

Mørkeland er en god kandidat til en modstander, men På Stribe kan noget særligt. På Stribe sætter spor og tanker, som de færreste podcast formår med seksuelle undertoner, sort humor, fordøjelig seriemorder-snak og behagelige stemmer.

På Stribe er helt klart et go-to for alle true-crime elskere. Samtalepodcasten er ikke nyopfundet, men udførelsen er af anden kaliber.