Anmeldelse: Podcasten ‘De 169 piger’ giver en stemme til dem, der ikke har følt sig hørt

Foto: DR

Fortællingen om den værste serieafpresser, der er set i Danmark, er både sårbar, forfærdelig og absolut nødvendig at høre.

Podcasten De 169 Piger er i bund og grund fem afsnit, der afdækker en helt igennem forfærdelig og syg sag, hvor piger helt ned til 11 år blev afpresset til at sende nøgenbilleder og videoer af dem selv, mens de laver forfærdelige ting mod dem selv i deres børne- og teenageværelser.

LÆS OGSÅ: Fem podcastdokumentarer du ikke må gå glip af

Det tegner også et billede af manglen på politi-involvering og især håndtering og lovgivning  forbindelse med afpresning – i høj grad når det kommer til et online forum.

De 169 piger er en vigtig fortælling

Podcasten De 169 piger afdækker både pigernes fortælling og retssagen mod den 21-årige mand, der afpressede unge piger til at udlevere sig selv, gennem fem afsnit. Det er brutalt at høre, især fortællingen fra Anna, som blev afpresset i mange år på diverse online forummer. Anna levede med en evig frygt for, at billeder og videoer af hende blev lagt ud på nettet, og at han fysisk kom til hende.

LÆS OGSÅ: Guide: 3 danske podcasts alle kan lytte med på

Det er én af de sager, der desværre er gået lidt stille forbi. Og dét er møghamrende synd, for disse piger og deres fortællinger skal høres. Det er forfærdeligt, hvad de har gennemlevet for en mand, som bare gjorde det, fordi han kunne.

Afpresseren tog dog ikke kun af pigernes liv; men også en dreng, der fik stjålet sin identitet af ham, hans ansigt og navn.

Sandheden gør ondt

Da jeg satte mig for at høre de fem afsnit, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle være forberedt på. Jeg vidste, at det ville være tilrettelagt, ordentligt, dybt og indgående undersøgt, fordi det var en podcast fra P1, men derudover havde jeg ikke meget viden om sagen eller hvad den bestod af.

Så jeg var ikke forberedt på at høre en ung pige fortælle om sine forfærdelige oplevelser med manden, der gjorde hendes liv et levende helvede.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: P1s ‘Kostskolen’ pakker ikke uhyrlighederne væk

Som kvinde – og som én, der voksede op, samtidig med at internettet fik sit boom – fik jeg en klump i halsen og ondt i maven, fordi det var så genkendeligt. Jeg har selv siddet i situationer, hvor spørgsmål om billeder af min krop for penge kom frem, og hvor jeg har følt mig så magtesløs, fordi jeg var ung, naiv og havde den bedste tro på mennesker.

Og det er lige præcis, hvad der gør ondt, når man hører historierne blive fortalt med bævende stemmer og forsøg på at undgå at fortælle præcist, hvad der var blevet bedt om; nemlig den umiddelbare tro på, at mennesker vil en det godt, og frygten for, hvad der skal ske, når den tro bliver hamret til jorden.

LÆS OGSÅ: De Gyldne Laurbær: Få inspiration til din næste lydbog

Det krævede faktisk is i maven at sidde igennem de fem afsnit. Måske er jeg mere følsom overfor sådanne emner, måske er det fordi jeg er kvinde eller fordi jeg er mor, men det ramte virkelig dybt og gjorde fysisk ondt. Manglen på indgriben og pigernes frygt hænger tavst mellem linjerne og spørger: Hvorfor tog i mig ikke seriøst?

Lange år og få ord

Det er primært en mulighed for pigerne at fortælle deres historier, så de bliver hørt, og man ikke kun husker gerningsmandens navn (som jeg nægter at nævne i denne artikel). Men derudover er det også en ret hårdtslående kritik af landets politikredse, deres samarbejde og villighed til at høre, forstå og tage fat i de sager, som kom frem.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre

Der blev reageret for sent og for lidt. Retssystemet har gennem denne sag sendt kuldegysninger ned ad ryggen på mig, fordi det simpelthen har været så hamrende mangelfuldt.

Det har været mange, lange år for de 169 piger, der har været involveret – og den dreng, der pludselig blev angrebet af nogle af pigerne, på trods af at han ikke havde noget med sagen at gøre – men der har været få ord fra politiet – og da slet ikke en troværdig undskyldning.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: “‘7 år med Lukas Graham’ har meget mere på hjerte”

Jeg må sige, at det fik mine øjne op for, at Danmark er i stort underskud, når det kommer til hjælp og lovgivning indenfor lige præcis afpresning, især når det handler om mindreårige. Jeg måtte undervejs slukke og holde pause fra podcasten. Især da værten, Maiken, sidder med til retssagen, og fortæller, hvad gerningsmanden siger, og hvad der bliver brugt gennem retssagen, fordi det simpelthen gjorde ondt.

Dansk kritik

Jeg er normalt ikke rigtig til danske podcasts. Ærligt, så synes jeg, at de bliver alt for stilistiske og stive. Eller helt over i den anden grøft, hvor der bliver joket og talt for meget udenom. Denne skribent har derfor ikke meget erfaring med det danske sprog i podcast-universet.

I De 169 piger må jeg dog sige, at det er hamrende godt. Det er måske den nøgterne tilgang, begge værter har, eller deres dybdegående research indenfor sagen, der gør, at jeg blev helt opslugt. Jeg blev virkelig glad over den slet skjulte kritik, der ligger og bobler lige under overfladen igennem alle afsnit.

LÆS OGSÅ: Guld i gemmerne: Gode film på streamingtjenesterne

Alt i alt har jeg været ovenud imponeret over den måde, podcasten hænger sammen på og skaber en flot, rød tråd, der er nem at følge med i.

Det er ikke nemt at høre de beretninger, der kommer, eller de beskeder, som er blevet sendt fra gerningsmanden, men de fortjener at blive hørt – højt og tydeligt. Selvom det er en meget tung sag, så er podcasten De 169 piger fantastisk god til at lyse flere sider og aspekter op end forventet, og ikke mindst give en stemme til dem, der ikke har følt sig hørt.

Information om De 169 piger

  • Udgiver: P1 Podcast
  • Værter: Maiken Steen Frederiksen og Frederik Hugo Ledegaard
  • Tjeneste: DR, Spotify, Apple Podcast m.fl.
  • Afsnit: 5 afsnit af ca. 30 minutter
  • Sprog: Dansk

LÆS OGSÅ: De fem mest spændende spillere på det danske EM landshold

LÆS OGSÅ: 3 erotiske lydbøger, der er bedre end Fifty Shades of Grey

Total
9
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like