Anmeldelse: Poirot er tilbage i ‘Death on the Nile’

Manden med moustachen er tilbage. Sidst vi forlod Hercule Poirot stod han af den famøse Orientekspressen og blev hidkaldt til Egypten til endnu et mysterium. Disney+ fortsætter med næste film i rækken af Kenneth Branaghs nye Agatha Christie-filmatiseringer.

Karikeret belgisk detektiv

Agatha Christie var en mester i den evigt populære krimigenres lillebror, detektivromanen, hvor hun både skrev om den aldrende og skarpe Miss Marple samt vores karikerede belgiske detektiv med moustachen, Hercule Poirot. 39 bøger om Poirot blev det til, plus en række opsamlinger udgivet efter Christies død i 1976.

Rent kronologisk ligger historierne Murder on the Orient Express og Death on the Nile slet ikke i forlængelse af hinanden, men det finder manusforfatter Michael Green og instruktør Kenneth Branagh øjensynligt underordnet i denne nye serie af filmatiseringer. Her fortsætter to’eren praktisk talt, hvor etteren sluttede.

Bryllupsrejse og fest på Nilen

Branagh (Dead Again, Harry Potter and the Chamber of Secrets) spiller selv titelrollen, og vi følger Poirot under en tur i Egypten, hvor han endnu engang støder på sin unge ven Bouc (Tom Bateman) efter tragedien på Orient Ekspressen i den foregående film.

Sammen med Bouc og hans rige mor, Euphemia Bouc (Anette Bening), deltager Poirot i et selskab med overklassens elite – ført an af den meget rige og smukke arving, Linnet Ridgeway (Gal Gadot). Ridgeway er netop blevet gift med sit livs kærlighed, den ludfattige, men kønne og charmerende Simon Doyle (Armie Hammer), og deres bryllupsrejse i det eksotiske Egypten er samtidigt blevet arrangeret som en festivitas for deres rige venner.

Alle har noget at skjule – igen

Men ganske klassisk for en rigtig Agatha Christie historie – og som tilfældet var i Mordet i Orientekspressen – har samtlige deltagere noget at skjule, og hver eneste hemmelighed kan spores tilbage til en kontrovers med den rige arving Linnet Ridgeway. Og da en meget uvelkommen gæst slutter sig til selskabet tilspidser situationen yderligere, for gæsten er Linnet Ridgeways barndomsveninde Jackie (Emma Mackey), der blev efterladt med et knust hjerte og al motiv i verden til at ønske Linnet død under bryllupsrejsen på Nilen.

Branagh er som altid tro mod kildematerialet

Kenneth Branagh er generelt kendt for at være tro mod det kildemateriale, han vælger at filmatisere samt at han altid har en af de større roller. Der er eksempelvis produceret op til flere Shakespeare-stykker med hans navn på, blandt andet Much Ado About Nothing med blandt andre Keanu Reeves og Denzel Washington samt Henry V og Hamlet med Branagh selv i titelrollen. Alle disse klassiske stykker har det tilfælles, at filmens manuskript følger de originale tekster næsten til punkt og prikke.

Ændringer repræsenterer minoriteter

I tilfældet med Agatha Christies Death on the Nile er der blevet ændret en smule i historie og karakterer, dels for at give en smule overraskelse til de ældre Christie-fans, der allerede kender mordmysteriet, men i dette tilfælde er det ligeledes tydeligt, at den moderne debat om diversitet har spillet en rolle.

Dette er både godt og ondt. Godt for diversiteten. Skidt for mysteriets narrativ.

Persongalleriet bliver mangfoldig helt naturligt

Filmen har nemlig en fin repræsentation af minoriteter blandt karakterer, der i den oprindelige historie alle var hvide mænd og kvinder. Nu har vi både er afroamerikanske jazzsangerinder samt repræsentanter for LBGTQIA+. Det er jo rigtig fint. Dog fornemmer man, at denne inklusion mindsker muligheden for mistænkte i vores krimidrama, for de fleste kan nu om dage desværre godt lure, at filmskabere i Hollywood ikke overlader skurkeroller til minoriteter lige for tiden.

Derfor er selve inklusionen et rigtig fint og tidsmæssigt vigtigt indspark til moderne filmproduktion, og karaktererne bliver alle ligeledes er en helt naturlig del af persongalleriet. Det bliver nemlig mangfoldigt på en helt naturlig måde.

Nu mangler vi blot, at skurkerollen kan fordeles på lige fod blandt alle karakterer, således at publikum ikke fra starten kan udelukke visse personer fra listen over mistænkte, baseret på samtidens politik i Hollywood.

Karikerede personer og overspil passer til stemningen

Branagh leverer en fin præstation som den OCD-ramte belgiske detektiv med den karikerede franske accent. Sidstnævnte ville under normale omstændigheder have været temmelig illusionsbrydende i en seriøs krimi, når hovedpersonen udstråler en form for underspillet tegneserie-komik, men da Agatha Christies krimiplots er så ekstremt konstruerede og urealistiske, fungerer de overspillede figurer ganske fint til formålet. Poirots oplevelser er jo nærmest krimigenrens svar på fantasy/eventyrfilm, men fortællingerne har fungeret glimrende både på romanform og i de senere filmatiseringer.

Det samme gælder Louise Bourget, den rige arvings kammertjener, spillet af Rose Leslie fra Game of Thrones. Hendes franske accent er så tyk og påtaget, at den udelukkende reddes af det samlede setting og overspil fra det komplette persongalleri. Derved bliver filmen netop til en rigtig popcorns-krimi uden andet på sinde end ren underholdning uden dybere mening.

Let underholdning og søndags-matiné

For ser man Death on the Nile med samme useriøse tilgang, som den umiddelbart virker til at have til sig selv, får man en ganske hyggelig og underholdende historie med nostalgisk søndags-matiné-stemning – til dem, der dog er gamle nok til at huske søndagenes eftermiddagsunderholdning på TV.

Nogen stor filmkunst bliver Christie-filmatiseringerne ikke, uanset hvor stor en stjernebesætning Branagh fylder på skuden, men der er altid noget hyggeligt ved film, der forsøger at samle samtidens store stjerner til en ventet filmatisering. Desværre kommer hjuldamperen på Nilen aldrig nok op i gear til at begejstre som andet end lidt let tidsfordriv på lige fod med en episode af Inspector Morse eller Miss Marple. Og det kan såmænd også være underholdende i sig selv – men virker måske lidt spildt på en stor Hollywood produktion.

Info om Death on the Nile:
Instruktør: Kenneth Branagh
Manuskriptforfatter: Michael Green baseret på en roman af Agatha Christie
Medvirkende: Kenneth Branagh, Gal Gadot, Tom Bateman, Russell Brand, Anette Bening, m.fl.
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk streaming premieredato: 30. marts 2022
Dansk streamingtjeneste: Disney+

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Selv med 40 år på bagen er ‘Blade Runner’ en af filmhistoriens største mesterværker

LÆS OGSÅ: Her er de 5 mest vanvittige reality-programmer

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Meltdown’ er ikke den atomkatastrofe-doku den gerne vil være