Anmeldelse: ‘Predator’ fylder 35 år og her er 5 grunde til at den stadig holder

Den 12. juni kan en af vor tids mest berømte sci-fi-actionfilm fejre sit 35. jubilæum. ‘Predator’ har stadig en kæmpe fanskare, og den trækker stadig flere til – selv fra den yngre generation. Hvordan kan det være?

Selv om den oprindelige film på ingen måde er stor science-fiction-filmkunst, der slugte Oscars som The Matrix eller hamrede sit navn ind i filmhistorien som 2001: A Space Odyssey, så har Predator alligevel excelleret i sin genre. Lad mig her give dig fem grunde til at logge på Disney+ for at opleve eller genopleve denne udødelige klassiker.

1. Den er en milepæl fra Schwarzeneggers storhedstid

Commando, Terminator, Conan the Barbarian, Twins. Listen over Arnold Schwarzeneggers film i 80’erne er lige så fyldig som hans biceps i samme periode. Manden var epicentret af blockbusters i en epoke, hvor actionhelte var bygget af muskelmasse og mandighed.

Predator blev endnu en nål i mandens vidstrakte succeslandskab, og Schwarzeneggers stråleglans var ligeledes med til at sikre filmens plads i Hall of Fame. Rollen som elitesoldaten Dutch Schaefer var – som hans mange andre – blot en hårdkogt kriger, der kunne uddele øretæver på stribe. Men modsat eksempelvis rollen som John Matrix i Commando overførte Arnold en portion menneskelighed og sårbarhed til Dutch, som skiller sig ud fra resten af hans actionroller.

Dutch er i Predator på ukendt grund og jagtet af en usynlig fjende igennem en steghed, sydamerikansk regnskov. Han er ganske naturligt bange for at dø og udviser en menneskelig usikkerhed, der ellers ikke er at se i mange af de andre actionfilm. Selv til slut i Predator bliver vi som publikum i tvivl om Dutch nogensinde bliver sig selv igen – og det er Arnold, der får os til at føle med ham.

2. Den er et sammenskudsgilde af testosteron

Hårdtpumpede Arnold er ikke den eneste hane i Predator-hønsehuset. Filmen har et væld af samtidens testosteron-fabrikker, og det er en fryd at se en så karikeret gruppe elitesoldater bestående blandt andre af wrestlingstjernen Jesse Ventura (The Running Man), amerikansk fodboldspiller og senere skuespiller Carl Weathers (Rocky, The Mandalorian), Sonny Landham (Lock Up, 48 hours) og Bill Duke (Commando, Bird on a Wire). Tilsammen danner de gruppen af hårde halse, der fuldt ud fortjent er blevet lige så ikonisk som skurkefiguren Predator selv.

3. Plottet er stadig holdbart

I de glade 80’ere havde filmpublikum sjældent behov for et plausibelt plot i en actionfilm. Hvis Schwarzenegger blev sprunget over i Netto-køen var det grund nok for os til at han skulle sønderslagte den fjendtlige hær. Vi behøvede ikke de helt store twists eller realistiske bevæggrunde i Arnolds præstationer.

Men hvis man alligevel genser Predator med nutidens mere kritiske sans for realisme, har den nu et finurligt lille twist, som mange måske endda har glemt (Spoiler warning, hvis du skal se eller gense den):

Filmens præmis er indledningsvist, at Dutch og holdet bliver hidkaldt for at redde en amerikansk politiker ud af fjendtligt territorie – men efter en heftig ildkamp lurer Dutch, at noget er galt: Der har været et elitehold derinde før dem, og der var ingen politiker at redde. Dutch, der af princip ikke ville gennemføre mordmissioner (men primært redningsmissioner), er blevet ført bag lyset og blev udnyttet til at bekæmpe en lille gruppe oprørere og derved standse en planlagt invasion af amerikanske allierede.

Hvad ingen dog havde planlagt i denne forbindelse var at en interplanetarisk jæger blev en joker i en almindelig antikommunistisk mission. Predatoren, der har lagt navn til filmens titel, er i virkeligheden en helt tredje aktør, som overrasker både helte og skurke på én gang. Sjov ide for sin tid, og den fungerer stadig ganske glimrende.

4. Figuren blev ikonisk

Predator-karakteren er siden sin fødsel for 35 år siden blevet et kendt ansigt. Den har figureret i computerspil, legetøj, brætspil og et par filmfortsættelser med større eller mindre succes. Fælles for dem alle er, at deres publikum i høj grad var hardcore fans af Predator-figuren, og de ønskede en uddybelse af universet og den mystiske jægers baggrund. Dette blev blandt andet allerede luftet i Predator 2, da Danny Glover (Lethal Weapon) mødte et rumskib og en mindre gruppe af jægere, der viste respekt for enhver race, der kunne jage bytte med fare for egne liv og lemmer. Der lagde 20th Century Fox allerede grobund for, at Predators ikke var enspændere, men stammer eller klaner af jægersamfund.

Og for at gøre historien om Predator-figuren yderligere interessant kan det nævnes at action-bøffen Jean-Claude Van Damme (Bloodsport, Kickboxer) oprindeligt var den, der skulle have spillet rumjægeren, men ‘The Muscles from Brussels’ trak sig fra projektet, da han ikke kunne holde ud at have det ubehagelige fuldkropskostume på. Derudover blev Predatorens design samtidigt reevalueret, hvilket alligevel krævede en noget højere person i den nye dragt end middelhøje Van Damme. Yes. Sand historie.

5. Franchisen lever videre

Men Predator-filmens succes fik alligevel affødt en komplet franchise, der endte med at spænde vidt. Tegneserie-universet udviklede sig fra udgivelser udelukkende om vores jæger til pludseligt at involvere rumvæsenerne fra Aliens-filmene – og således blev udgivelserne Aliens vs. Predator født. Hele den gren af franchisen blev uhyre populær i comic-format og blev senere hen filmatiseret med både en etter og en toer i henholdsvis 2004 og 2007, begge med et meget tvivlsomt resultat og egentlig kun seværdige for at opleve de to ikoniske væsener i lækre og opfindsomme slagsmål.

Men alt dette begyndte med en Schwarzenegger-action-sci-fi fra 1987, som den dag i dag stadig er suverænt bedre end samtlige efterfølgere og stadig ville kunne underholde en fyldt biografsal i moderne tid – og bestemt ikke på grund nostalgi alene.

Instruktør: John McTiernan
Manuskriptforfatter: Jim Thomas, John Thomas
Medvirkende: Arnold Schwarzenegger, Carl Weathers, Elpidia Carrillo, Bill Duke m.fl.
Spilletid: 1 time, 47 minutter
Land: USA
Produktionsår: 1987
Dansk streamingtjeneste: Disney+

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘A Perfect Pairing’ er ikke nødvendigvis en perfekt film, men der er lyspunkter

LÆS OGSÅ: Disney offentliggør: Se traileren til vores næste live action-film ‘Pinocchio’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Nobody’ holder sig trygt til genren – og tak for det