Anmeldelse: ’Renfield’ med Nicolas Cage som Dracula er en udsøgt fornøjelse med bid i

Med masser af humor og langt ude actionscener imponerer filmen om den kendte vampyrs tjener med masser af sjove og absurde situationer.

Vanviddet topper, da to bloddryppende, afrevne arme bliver brugt som kasteskyts og spidder to skurke fast til væggen. Hvis der på noget tidspunkt var nogen som helst tvivl om, hvad det var for en tone, Renfield aspirerede efter, så blev den tvivl effektivt smadret lige dér.

Normalt i en Dracula-film, er fokus på den titulære blodsugende grave. Men i Renfield er det hans normalt trofaste håndlanger Robert Montague Renfield (Nicolas Hoult), der er omdrejningspunktet. Igennem en veloplagt montage ser vi blandt andet de tos første møde.

De grynede sort/hvid-scener er fra Tod Brownings horrorklassiker fra 1931, hvor Nicolas Cage laver sin bedste Bela Lugosi-imitation. Det viser sig, at de to efterfølgende har rejst verden rundt som udslag af grevens uudtømmelige lyst til blod.

Der skitseres et destruktivt mønster. Dracula begynder at suge for mange mennesker tomme, så nogle vampyrjægere kommer for at stoppe ham. Han bliver hårdt såret, og Renfield må flytte dem til et nyt sted, hvor blodsugeren kan komme til hægterne.

Og nu er de kommet til New Orleans. Men noget er anderledes den her gang.

Renfield er ved et tilfælde kommet med i terapigruppe for folk i toksiske forhold. Og hvad er mere toksisk end en chef, der holder løftet om evigt liv over hovedet på en, samtidig med at han verbalt nedgør en på de mest ondsindede måder?

Men det er sgu ikke lige sådan at slippe ud af kløerne på en næsten udødelig megalomansk galning med kæften fuld af skarpe tænder og et heftigt temperament.

En komedie med bid i

Filmen kan langt hen ad vejen ses som en anti-romantisk komedie. I stedet for jagten på den eneste ene handler det om at komme væk fra dén ene. Det dysfunktionelle forhold mellem Dracula og Renfield er kendetegnet ved en medafhængighed, hvor tjeneren tilsidesætter samtlige af sine behov for at tækkes vampyren.

Efter et sammenstød med Teddy Lobo (Ben Schwartz) – et medlem af byens mest frygtede bande og søn af lederen Bellafrancesca (Shohreh Aghdashloo) – hvor Renfield redder en masse uskyldige, får han et nyt syn på livet.

Han ser nemlig politibetjenten Rebecca (Awkwafina) ikke give efter for hans trusler. Tværtimod står hun fast på, hvad hun mener er det rigtige.

Og derefter er han klar til at gøre det samme. Han har dog ikke gjort regning, for Dracula har ikke bare sådan lige har tænkt sig at lade ham slippe væk.

Tonen i Renfield er en krydsning mellem What We Do in the Shadows – både filmen og serien – når det kommer til humoren og Kick-Ass, når det kommer til de groteske og vanvittigt underholdende voldscener.

Vores helt får overmenneskelig styrke, når han spiser insekter, og hans slåskamp-evner fejler bestemt ikke noget. Nicholas Hoult springer rundt og stanger på tæven, så selv det halve havde været en fryd.

Mængden af blod og de kreative måder, hvorpå kampene udfolder sig på, er fantastisk underholdende. De er af den slags, hvor det kun bliver sjovere, jo vildere det bliver, og hvis man er en flok venner, som ser filmen sammen.

Cage bider sig fast

Nicolas Cage er (selvfølgelig) en udsøgt fornøjelse som den gamle vampyr. Selvom skuespilleren til tider er gemt under lag af proteser, skinner hans unikke karisma igennem.

Hans Dracula har til tider en flødebolle-aura over sig, og hvor de flotte velourjakker henleder tankerne på en afdanket Las Vegas-performer. Men der er også en underliggende fare hele tiden. For Dracula er et dumt svin, om end meget charmerende, når han sætter sig for at være det.

Man forstår godt, hvorfor Renfield i første omgang er blevet draget af den veltalende djævel. Men også hvor modbydelig og sadistisk en manipulator vampyren er.

Når Nicolas Cage smiler, leder det tankerne hen på skuespilleren Conrad Veidts grimasse i The Man Who Laughs – som i øvrigt også blev inspirationen til Batmans ærkefjende Jokeren.

Det er en rigtig flot balance, hvor der også er plads til mere outrerede øjeblikke. Historien er som sådan ikke den mest udfordrende. Og de afsluttende kampe kunne da også godt have været en tak mere vilde, uden at der havde lydt nogen klager.

Men instruktør Chris McKay skruer de underholdende elementer i Ryan Ridleys manuskript op til maksimum og giver den så endnu mere gas.

Takket være de veloplagte skuespillere, der omfavner galskaben med stor gusto – Ben Schwartz er eminent som ulideligt coke-hoved – samtidig med at der holdes fast i en god, rørende fortælling om at sige fra, bliver filmen en udsøgt fornøjelse med bid i.

Renfield er simpelthen den action-komedie, du ikke vidste, du manglede i dit liv!

Renfield
Premieredato: 27. april 2023
Genre: Action, komedie, horror
Instruktør: Chris McKay
Manuskriptforfatter: Ryan Ridley
Medvirkende: Nicholas Hoult, Nicolas Cage, Awkwafina, Ben Schwartz, Shoreh Aghdashloo
Land: USA
Spilletid: 93 minutter

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’Evil Dead Rise’ er gys, splat og grin i særklasse

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Gyserfilmen ’Barbarian’ er en af årets bedste oplevelser

LÆS OGSÅ: De mest uhyggelige serier, du kan streame lige nu