Forfatteren Marie Louise Tüxen er et kærlighedsvæsen. Det kan man høre alene på hendes blide røst. Og det er åbenlyst, hvis man har fulgt hendes forfatterskab. Man får lyst til at kalde hendes stemme for “kælen”, men det udtryk har også en dum og forældet klang. Men sanselig, det er den.
Garvet vært inviterer til bogsnak
Marie Louise Tüxens seneste projekt, podcastserien Scener fra et kærlighedsliv, handler, som titlen indikerer, om kærlighed. Men den handler også om litteratur og er ret beset et portrætprogram.
For i hvert afsnit inviterer Tüxen en personlighed i studiet med det enkle spørgsmål: Hvilken bog har lært dig noget om kærlighed? Det taler hun med gæster som Fallulah, Line Knutzon, Marie Bach Hansen og Knud Brix om.
Marie Louise Tüxen er dog alt andet end ny som podcastvært. Hun havde i flere år podcastserien Om søndagen græder vi sammen med Hella Joof frem til efteråret 2022, hvor de takkede af for nu.
Som andre trofaste lyttere af den podcast blev jeg hevet ind af en grundkærlighed for Hella Joof, men endte med at finde identifikation og et nyt girl crush i Marie Louise Tüxen.
Satirisk ynde
Som forfatter til romanen Jeg ser mig selv som rytmisk og digtsamlingen Den sidste spiral er Tüxen sårbar og selvudleverende med en satirisk ynde. Det samme oplever man som lytter, at hun formår at få frem i sine gæster i Scener fra et kærlighedsliv.
Her kommer man rundt i alt fra japansk surrealisme til de menneskelige omkostninger ved transatlantisk adoption og til spørgsmålet om, hvorvidt manden som væsen har for meget bagage til, at han kan elskes som en ligeværdig.
Og morsomt og tankevækkende er det, når hun med sin førnævnte så blide stemme spørger Line Knutzon, om hun nu er sikker på, at det er mændenes skyld, at hun ikke har fundet en mand.
Duften af en podcast og doven saxofon
Man skal nok kunne lide Marie Louise Tüxen for at labbe denne podcast i sig. Ikke fordi hun som sådan er dominerende i værtsrollen, men fordi hendes “klang” gennemsyrer helhedsoplevelsen.
En vis del af tematikken i Marie Louise Tüxens forfatterskab er at føle sig som et sensuelt væsen og handler om retten til at bære blondebodystockings og røde læber, efter man har rundet de 40.
Og introen starter med en doven saxofon, der henleder tankerne på krøllede, hvide lagner og rødvin, og det sanselige er generelt et tema. Selvom hver gæst sætter sit tema ud fra den bog og personlige fortælling, de kommer med, er det alligevel tydeligt, at det er hendes podcast.
Lad mig sige det sådan: Hvis denne podcast havde en parfume på, ville det være en sexet, krydret én. Men den ville være doseret diskret og ikke sådan en, der tog al ilt og opmærksomhed i rummet. Nej. Man ville skulle helt tæt på for at kunne dufte og værdsætte den. Men det er måske i virkeligheden dét, der er meningen.
Ikke en erstatning for ‘Om søndagen græder vi’
Det kan være fristende at sammenligne podcasten, der i øvrigt også udgives om søndagen, med Om søndagen græder vi. Den har alene på Podimo flere end 33.000 følgere, hvilket er ret så pænt for danske standarder. Men lad hellere være med det. Scener fra et kærlighedsliv er ikke sat i verden for at fylde det tomrum, som førnævnte efterlod i din forpinte søndagssjæl.
Alt i alt er Scener fra et kærlighedsliv et meget fint lille stykke lyd, der løfter sig lidt væk fra den traditionelle samtale-podcast, på grund af krogen til litteraturen. Den er interessant, begavet, nytænkende og elegant.
LÆS OGSÅ: Guide: De bedste episoder af Mørkeland
LÆS OGSÅ: Vi Elsker Startups: En podcast-serie om digitalt iværksætteri