Anmeldelse: Sjældent har bureaukrati været så spændende som i ’Tetris’

En af de mest spøjse spilhistorier handler om computerspillet, hvor du stabler brikker i en uendelighed. Apple TV+ har givet historien en kærlig behandling i filmen ‘Tetris’.

Året er 1988, og videospilmessen i Las Vegas kører for fuldt drøn. Under biplydene fra alle de forskellige skærme og blinkende lys kan man høre den elektroniske 80’er-musik drøne i baggrunden, som danner underlægningsmusikken til store dele af filmen.

Midt i det hele står Henk Rogers (Taron Egerton), der ihærdigt prøver at få solgt sit spil Go. Det er dog med minimal succes. Han kommer til gengæld forbi et spil, der klarer sig noget bedre: Tetris, hvor selskabet Mirrorsoft har verdensomspændende udviklings- og distributionsrettigheder. Rogers køber med det vons licens til at udgive Tetris i Japan til PC, konsoller og arkade. Det store potentiale ligger i rettighederne til håndholdte konsoller, som ingen har rettighederne til.

Rogers skynder sig til Rusland for at anskaffe sig de eksklusive rettigheder til håndholdte konsoller, men russerne kender ikke noget til, at Tetris skulle være en succes uden for moderlandet. Der bliver hurtigt sat spørgsmålstegn ved alt, der har noget at gøre med Tetris.

Herefter er filmen et stort kapløb mellem Rogers, der indser, at han måske kan anskaffe sig Tetris i alle former, Mirrorsoft, der ind til nu troede, at de havde de eksklusive rettigheder, og Robert Stein (Toby Jones), der originalt skaffede rettighederne fra Rusland med nogle uklare definitioner om, hvad han måtte gøre med spillet.

Bureaukrati er alt andet end kedeligt

Tetris formår at gøre bureaukrati til en spændende affære. Hele filmen er et stort virvar af kontrakter, aftaler under bordet og skjulte informationer. Spændingen kommer ikke fra storslåede actionscener, men derimod dialog og et godt tempo i scenerne.

Når både Rogers, chefen for Mirrorsoft og Robert Stein møder op ved Sovjetunionens enhed for eksport af computersoftware (Elorg) for at anskaffe de eksklusive rettigheder til Tetris uden kendskab til hinandens besøg, får vi en fremragende scene, hvor det langsomt går op for chefen for Elorg, hvad det er, der foregår. Mens han farer rundt til de forskellige parter, samler han langsomt puslespillet, så publikum også lige kan være helt med, hvis man skulle have mistet overblikket.

Noget, der ikke er så spændende igen, er en af filmens actionscener, der tager form af en biljagt gennem Moskva. Der er brugt næsten grinagtig computeranimation til at bringe slut-80’ernes Moskva til live. Det kan lige knap undskyldes ved etableringsskud af bygninger. Lige så snart biler skal slynges igennem gaderne, falder det hele fra hinanden.

Historie og historie

Som det er med de fleste biografifilm, får du en historie, der i et vist omfang læner sig op ad virkelighedens historie. Der pyntes på fortællingen og de virkelige begivenheders forløb for at skabe en mere spændingsfyldt historie. Det er i den grad også tilfældet i Tetris. Men nogle af de mere spøjse og usandsynlige sammenfald, der opstår i filmen, er taget direkte ud af virkeligheden.

Tag eksempelvis Henk Rogers, der vandrer ind i Elorg med et turistvisum for at lave forretning. Det er ulovligt for russiske statsborgere at gå ind i en regeringsbygning uden invitation, så forestil dig at gøre det som turist. Eller det faktum at både Maxwell, Stein og Rogers var ved Elorg samme dag uden kendskab til hinandens tilstedeværelse for at anskaffe sig rettighederne til Tetris.

Der er absurditet nok i virkeligheden til at danne rammerne om en både morsom og spændende fortælling. Der krydres efter behov for at gøre filmen mere spiselig i en to-timers fortælling.

Østen mod vesten

Der, hvor filmen tager nogle kreative friheder, for at give et underliggende tema, er det store fokus på livet i Rusland i perioden op til Sovjetunionens fald. Skaberen af Tetris, Alexey Pajitnov (Nikita Efremov), står til ikke at modtage en rød reje for spillets succes, da det bliver anset som statens ejendom.

En KGB-agent prøver at anskaffe sig selv en bid af kagen, da han godt kan se, hvilken vej vinden blæser i forhold til Sovjetunionen. Han vil gerne rage så meget som muligt til sig, inden hans stilling bliver overflødig. Tetris bruger dermed kampen om spillet som en måde at anskue den frie og (for nogle karakterer grådige) kapitalisme og den undertrykkende kommunisme på.

Det giver et ekstra lag i filmen, og det er velkomment, fordi det er handlingen, der er i fokus her. Karaktererne har lige nok dybde til at drive plottet frem og give motiver, men ikke meget andet.

Tetris ender derfor som en underholdende film skruet sammen med god opbygning af enkelte scener, der danner nogle solide højdepunkter. Det er en sjov historie, der bliver fortalt sjovt med en underspillet humor. Den berører samtidig mere alvorlige emner som levestandarden i Sovjetunionens tid.

Modsat spillet Tetris, vil filmen nok ikke gå over i historiebøgerne, men den er underholdende, så længe den varer.

Fakta om ’Tetris’:
Streamingtjeneste: Apple TV+
Premieredato: 31. marts 2023
Genre: Biografi, drama, historie
Instruktør: Jon S. Baird
Manuskriptforfatter: Noah Pink
Medvirkende: Taron Egerton, Nikita Efremov, Toby Jones, Igor Grabuzov, Ayane Nagabuchi, Roger Allam, Anthony Boyle, Oleg Stefan m. fl.
Land: USA
Spilletid: 1 timer og 58 min. 

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’John Wick: Chapter 4’ er årets actionfilm

LÆS OGSÅ: NEEEEJ!: 5 af filmhistoriens mest hjerteskærende dødsfald

LÆS OGSÅ: 5 af de bedste film om film