Anmeldelse: Stallone er atter Stallone i ‘Samaritan’

Traileren til ‘Samaritan’ fra Prime Video med en træt og gråskægget Sylvester Stallone i slidt arbejdermundering gav vage håb om, at filmen måske ville være et besøg værd, når den kom direkte til streaming. Men håbet var lige så svagt som filmens udførelse.

I Granite City blev der for mange år siden blev der født et par tvillingedrenge, der viste sig at have umådelige kræfter. Så skræmmende en styrke havde de, at en hob rasende folk med fakler ankom til familiens hjem i nattens mulm og mørke, barrikaderede alle ind- og udgange og stak ild til huset. Forældrene døde, men tvillingerne slap væk.

Nogle år senere havde den ene af brødrene dedikeret sit liv til at bekæmpe kriminalitet i Granite City som den gode samaritaner, han nu var – og kaldte sig Samaritan. Den anden bror derimod var opslugt af had efter tabet af forældrene og dedikerede sit liv til at være superskurk og sin brors nemesis – så han kaldte sig – ja, Nemesis.

En skæbnesvanger nat på byens kraftværk ville Nemesis udføre en grum plan, og dér mødtes brødrene for sidste gang i et flammehav. Efter en drabelig kamp sluttede tvillingernes æra – for den gængse opfattelse var, at begge tvillinger den nat afgik ved døden.

Lever Samaritan endnu?

Hele denne skabelsesberetning fortælles under de indledende rulletekster af den yderst entusiastiske dreng Sam (Javon ‘ Wanna’ Walton). Sam er ligeledes overbevist om, at Samaritan stadig lever trods den gængse opfattelse at begge supertvillinger døde under deres sidste kamp.

Sam lever desuden et hårdt liv med sin mor (Dascha Polanco), der kæmper til dagen og vejen i et kvarter præget af rå kriminalitet og har brug for håbet om en bedre morgendag. Især da bandeleder og professionel psykopat Cyrus (Pilou Asbæk) styrer banderne med hård hånd, og Sam af nød bliver indblandet i livet som ungdomskriminel.

Sams nyvalgte kriminelle løbebane samt idolisering og jagt på Samaritan får ham ligeledes i armene på en lokal ældre eneboer, Joe (Sylvester Stallone). Til at begynde med kunne Joe ikke være mere ligeglad med Sam og resten af byen. Men som begivenhederne skrider frem, viser Joe flere og flere tegn på, at han i virkeligheden kunne være Sams store afdøde idol.

Derudover er Cyrus lige så stor fan af Nemesis, som Sam er af Samaritan, og den gale bandeleder er opsat på at få superskurkens uafsluttede værk til at genopstå – en destruktiv plan, der skal ende med at få hele byen i knæ.

Samme Sly-opskrift igen

Sylvester Stallone er tilbage i en helt igennem klassisk Stallone-film. Vi får ham, som vi bedst kender ham: Den livstrætte og modløse hovedperson, der blot vil sig selv, indtil noget alligevel rører hans hjerte, og han atter vokser med opgaven som beskytter og action-helt. Vi har set det i Rambo, Lock Up og i de senere Rocky-film.

Samme opskrift, samme omgang yoghurt naturel uden den helt store smag. Er man fuldstændig hardcore Stallone-fan, så varmer det da lidt at gense den type film. Dog er vi så usigeligt fjernt fra de glade 80’ere, hvor der vitterligt ikke skulle mere til for at glæde os gamle filmfans.

Resten af castet i Samaritan er ligeledes lidt ligegyldige og leverer højst middelmådige præstationer. Dascha Polanco er milevidt fra sin præstation som Daya i Orange is the New Black, og Javon Walton formår heller ikke helt at få os til at føle med, når han smågrædende spørger Joe, om han nogensinde også har været bange.

Pilou Asbæk er filmens eneste lyspunkt og brillerer i enkelte øjeblikke som den vanvittige Cyrus. Alligevel ender scenerne hurtigt i maksimalt overspil for galleriet. Eksempelvis når han hujende løfter den hammer, der er skabt til at slå Samaritan ihjel. Over the Top, som Stallone engang selv sagde i filmen af samme navn.

Blot en kliche med rædderlige computereffekter

At Stallone har forsøgt sig med superheltegenren er i sig selv en fin nok idé i disse tider. Traileren med den gråskæggede Stallone virkede lovende, og udseendemæssigt er han med alderen blevet perfekt til rollen som pensioneret superhelt. Desværre lover traileren for meget, og selve filmen bliver aldrig mere end blot endnu en kliché. Den ender også som endnu en advarsel om at tage sig i agt for kommende straight-to-streaming-produktioner.

Oven i hatten er Samaritans talentløse computereffekter så rædderlige, at selv grafikken i The Scorpion King fra 2002 ligner et mesterværk sammenlignet med Samaritans alt for hyppige og grufulde special effects.

Kalorielet underholdning til gamle Stallone-fans

Alt i alt er Samaritan bestemt ikke noget at skrive hjem om. Men vil man opleve Rambo med superkræfter hjælpe en lille dreng med hans heltedrømme, og vil man se en overgearet gentagelse af Asbæks Euron Greyjoy (Game of Thrones), er Samaritan et udmærket bud på kalorielet underholdning. Har man en svaghed for Stallone-film, er det jo kun et plus.

Jeg var faktisk ved kun at give den to hjerter, men en lille krølle hen mod filmens slutning overraskede positivt nok til, at jeg lader den snige sig op til middelmådig karakter. Intet værdiskabende eller noget, man vil huske hverken Stallone eller superheltegenren for.

Se den, hvis du elsker Stallone og eventuelt kan tage dig af vasketøjet samtidig.

Fakta om ‘Samaritan’:
Instruktør: Julius Avery
Manuskriptforfatter: Bragi F. Shut
Medvirkende: Sylvester Stallone, Pilou Asbæk, Javon ‘Wanna’ Walton, Dascha Polanco m.fl.
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 26. august 2022
Dansk streamingtjeneste: Prime Video

LÆS OGSÅ: Baz Luhrmanns film ‘Elvis’ kommer på HBO Max: se traileren her

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Gray Man’ benytter den klassiske action-formel, men ikke meget mere end det

LÆS OGSÅ: Manden bag krigsfilmen ‘Das Boot’ og ‘Den uendelige historie’ er død