Anmeldelse: 'Stemmer fra graven' er hyggelig uhygge ved den engelske østkyst

I fællesskab med Ruth Galloway og Inspektør Nelson bliver selv de dystre familiehemmeligheder mindre mørke.

Jeg er på ingen måde den store krimilæser, men jeg har dog et blødt punkt for de engelske krimier, hvor hemmeligheder og naturen går op i en højere enhed. I denne anmeldelse kan du læse, hvorfor Elly Griffiths’ Stemmer fra graven er et lyt værd.

Stemmer fra graven er syvende bind i serien om arkæologen Ruth Galloway og kriminalinspektør Nelson.

Handlingen begynder med fundet af et jagerfly fra 2. Verdenskrig, hvori liget af, hvad der ved første øjekast ligner flyets pilot, sidder i cockpittet. En DNA-test viser dog, at der er tale om en lokal aristokrat, der tilsyneladende blev skudt ned over Nordsøen under krigen i et helt andet fly.

LÆS OGSÅ: De fem bedste krimiforfattere du ikke kommer udenom

Som om det ikke var nok, udsættes hans efterkommere pludselig for overfald og mystiske hændelser. Med ét er Nelson og Ruth indblandet i en forvirrende og ikke mindst farlig familie affære.

Dette er mit første bekendtskab med Elly Griffths forfatterskab, men lovning på arkæologi, minder fra Anden Verdenskrig og klassisk britisk krimi fik mig til at give bogen en chance.

Stor læseglæde ved solidt håndværk

At give sig i kast med serien om Ruth er næsten som at vende hjem efter en lang arbejdsdag. Det er afslappende, velkendt og hyggeligt – også selvom det er en krimi. Der er bare noget ved karaktererne i bogen, særligt Ruth, som kommer under huden på én, og får én til at føle sig som en del af historien. Det er også noget af det, jeg allerbedst kan lide ved Elly Griffiths’ krimiserie.

LÆS OGSÅ: Tæt på forfatteren: Elly Griffiths

Selvom Stemmer fra graven er mit første bekendtskab med Ruth Galloway, havde jeg ikke de store problemer med at følge med. Det er fordelen ved, at selve plottet bliver afsluttet fra bog til bog. Og selvom der er tråde med fra tidligere bøger, bliver de fint forklaret, så det er nemt at følge med.

Griffiths får skrevet et karakterbåren plot, hvor karaktererne er spillevende og inviterer læseren med indenfor. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke ville have noget imod at kende de her karakterer – de lyder virkelig herlige.

Noget andet, der virkelig fungerer for Elly Griffiths, er hendes måde at skrive på. Skrivestilen virker så ligetil, helt uden en masse dikkedarer, men let, almindelig og alligevel så kraftfuld på en dejlig simpel måde.

Fiktion og historiske fakta blandes godt og grundigt sammen

Som i alle de andre bøger i serien kædes forbrydelsen sammen med historiske begivenheder, og ikke mindst det interessante aspekt i forbindelse med arkæologi. Det er super spændende, og man kan tydeligt mærke, at Griffiths forud for enhver bog laver sin research.

LÆS OGSÅ: 5 lydbøger, der får tiden til at forsvinde

Her er ikke tale om en typisk klassisk krimi, hvor det udelukkende handler om forbrydelsen, og om at finde den skyldige. I stedet gives der masser af plads til udfoldelse af karaktererne og deres indbyrdes forhold / drama (og ja, der er endnu mere af det i den her), hvilket jeg synes giver handlingen et dybere lag. Samtidig gør det også, at krimidelen ikke føles så altoverskyggende.

I stedet ligger den og spændingen som en underliggende stemning i historien, hvor spændingen samtidig er stødt stigende.

Vejret og geografien som en ekstra karakter

I bøgerne om Ruth og Nelson fylder miljøet og vejret meget, og bliver ofte brugt til at underbygge handlingen eller karakterernes følelser. Stemmer fra graven er ingen undtagelse – i takt med at vejret bliver dårligere, jo mere stiger spændingen også. Og denne sammenhæng fungerer virkelig godt!

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Mand uden ansigt er en sag med flere lag end først antaget

Indlæser Randi Winther formår med en lethed at lade os som læsere helt ind på saltmarsken i Norfolk, og ind under huden på Galloway og Nelson. Hendes stemme er behagelig og hendes evne til at udtale engelske termer sikrede i hvert fald denne læser fra at miste fokus.

Plottet er velskrevet og formår at fange læseren fra første side, og lige til sidste side er vendt. Og så er der lige tilsat den helt rette mængde humor – gerne på bekostning af skønne Ruth. Så hvis du mangler en god hyggekrimi til sommerlæsningen, kan du roligt bruge tiden sammen med Ruth, Nelson og alle de andre rødder.

LÆS OGSÅ: De fem bedste krimipodcasts lige nu

Da jeg lukkede Chapter ned for sidste gange, og bogen var ovre, var jeg med et klar til at begynde helt fra starten og følge med i de første seks eventyr fra Elly Griffiths hånd.