Anmeldelse: Større budget og skuespillere gør mere skade end gavn i ‘Paranormal Activity: Next of Kin’

Foto: Paranormal Activity: Next of Kin/Paramount+

Paranormal Activity: Next of Kin mangler grobund og en rød tråd, der går igennem de tidligere film … Og i plottet.

Man ved, at filmen nok ikke kommer til at fungere, når man sidder og bruger mere tid på at regne ud, hvad præcis titlen har med noget som helst at gøre. Især, når man efterfølgende stiller sig selv spørgsmålet: Hvad har den her film egentligt med de seks tidligere at gøre?

Svaret er ingenting andet end titlen. Og found footage-strukturen. Faktisk føles det, som om Paranormal Activity: Next of Kin kunne have fungeret bedre, havde de ændret en smule i manuskriptet og smækket Blair Witch: Next of Kin på som titel.

Ny fortælling, nye mennesker, gammelt kamera

Det, der var så effektivt ved den originale Paranormal Activity fra 2007, var, at den var lavet på et minimalt budget, den var simpel og genkendelig, men Next of Kin vender det hele på hovedet og prøver modigt at skifte retning og give nyt liv til filmserien. For det første var den originale film lavet på et lille budget og med ukendte skuespillere, mens Next of Kin har fat i et par halvstore navne og et stort budget, som faktisk skader filmen mere, end det hjælper.

I Paranormal Activity: Next of Kin følger vi Margot (Emily Bader, Charmed), en ung kvinde der vil lave en dokumentarfilm (selvfølgelig) om sin biologiske mor og hendes ophav, der er amish – noget Margot først for nylig fandt ud af.

Hun besøger derfor sin biologiske familie i deres amish-bofællesskab i følgeskab af sin kæreste/kameramand, Chris (Ronald Buck III, Chicago Med, The Week Of) og en lyd/kamera/stoner-ven, Dale (Dan Lippert, American Princess) for at finde ud af mere om sit eget ophav. Hvorfor forlod hendes mor sin familie? Hvorfor er familien så bange for at fortælle Margot noget om hendes mor? Hvad skete der?

Det bliver til en ”amish-folket er creepy og har underlige traditioner” i lidt for lang tid, og derefter erstatter vi det med ”amish-folket er ekstra creepy, fordi de ikke har elektricitet og desuden har en klammo kirke, hvor de tilbeder noget, der ikke er Gud”.

Margot opdager, at hendes mor boede i et værelse over det, hun selv sover i nu, og det er af gode grunde super uhyggeligt (GISP, MIN MOR HAR LEVET HER. I SIT BARNDOMSHJEM), og facaden, hendes biologiske familie sætter op, falder lige så stille fra hinanden, jo længere Margot dykker ned i sin egen fortid, hvilket betyder problemer for Margot og hendes venner.

Found Footage med et helt crew

Hør her, det er svært at være kritisk over for en standard, der er så lav som den ofte er for found footage, men her er det nærmest ikke længere found footage, fordi kameraarbejdet er simpelthen for solidt til at passe ind i den boks, filmen forsøger at mase sig ned i.

Det virker, som om Margot har et helt hold bag sig, fordi meget af arbejdet foregår som coverage, og der er meget, meget lidt af det originale ”scare” som den første film brugte. Dét, der var effektivt i 2007, var netop, at kameraet rystede, lyden var underlig og det hele føltes hjemmelavet. I Next of Kin bliver det en meget, meget større ting, der ikke passer ind i det, som de egentligt prøver på.

Der er en sekvens i de sidste 20 minutter af filmen, hvor de faktisk helt glemmer, at det er meningen, at det er found footage. Det irriterer mit øje helt vildt, når de har brugt over en time på at overbevise mig om, at det er lavet med håndholdt kamera og droner, og så skifter så brat midt i det hele.

Der er en flot udført film, hvis man kun ser på det stillistiske, men det er ikke Paranormal Activity. Det er for finpudset.

Jeg må også erkende, at jeg er enormt træt af stereotyperne, der hjemsøger (hehe, så du, hvad jeg gjorde der?) filmene, for det er nøjagtigt det samme for hver film; den troende, søde kvinde/pige, der forsøger at undersøge noget mystisk. Den irriterende mandlige medspiller, der stiller ”logiske” spørgsmål og holder kameraet. Den anden og endnu mere irriterende mandlige medspiller, der gerne ryger lidt tjald og laver dårlige jokes igennem hele filmen. Mystiske mennesker, der alle sammen er stille og fortier hemmeligheder, men gør det dårligt.

Det er næsten en formel, der arbejdes ud fra, og måske er det, fordi den originale films forfatter, Oren Peli, er medforfatter igen, så han falder lidt i samme rumle som før.

Selvfølgelig er det rart, at hele filmen ikke foregår i et enkelt hus med pool og for mange værelser men et sted med grise, halm og minus wi-fi, og kirken med hullet i jorden er oprigtigt talt klam, hvilket er en kærkommen ændring, der bringer lidt liv ind i serien igen, om end den egentlig ikke rigtigt hører til.

Jeg ville så gerne være glad for Next of Kin, men jeg hader stereotyperne, den påtagede, creepy stemning, der i bund og grund kun kommer af, at der er mørkt, og at de opholder sig på en gammel gård i buttfuck nowhere.

Batshit skørt

Jeg vil dog sige, at slutningen går fuldstændigt batshit amok. Det er det eneste, jeg virkelig synes er fedt – ikke uhyggeligt eller klamt, mere humoristisk og skørt. Eubank lavede også filmen Underwater, som også går amok i de sidste par minutter, og de sidste 20 minutter af Next of Kin er oprigtigt ulækre for Margot. Det bliver også første gang i Paranormal Activity-serien, at vi rent faktisk ser blod sprøjte, hvilket jeg sætter pris på.

Der er ikke noget spøgelse, men der er dæmoner og voldsom frygt for guds vrede, samtidigt med at der er et eller andet med generelt hekseri. Det giver selvfølgelig noget helt andet end ”Toby”, det spøgelse der ellers har været i front under de andre film, men jeg kan simpelthen ikke regne ud, om det er et godt skift eller ej.

Det skærer også i ørerne, at der forsøges at mase nuværende popkulturelle referencer med i filmen. Det kunne måske have fungeret at helt undgå at tidsbestemme filmen, men nej, nej, vi skal lige have en henkastet bemærkning om TikTok fra en amish pige (som jo ikke burde kende til det), og vi får også proppet Covid ned i halsen i de første 10 minutter, selv om det absolut ikke var nødvendigt.

Alt i alt er det en film, der sikkert havde fået langt mindre had fra fans, hvis den ikke havde Paranormal Activity tilkoblet, men det kan kun gå galt, når man fjerner alt det, der udgjorde Paranormal Activity-franchisen til at starte med og forsøger at genoplive en filmserie, der virkelig er afgået ved døden for et par år tilbage.

Info om Paranormal Activity: Next of Kin:
Instruktør: William Eubank
Manuskriptforfatter(e):  Christopher Landon, Oren Peli
Medvirkende: Emily Bader, Roland Buck III, Dan Lippert m.fl.
Længde: 1 time, 38 min.
Genre: Gys
Streamingtjeneste: Paramount Plus

LÆS OGSÅ: Fra The Beatles til Dexter: Film og serier du skal se i november

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘There’s Someone Inside Your House’: “Hvor ville jeg gerne have elsket filmen”

LÆS OGSÅ: Not so scary: 5 komplet overvurderede gyserfilm

Total
11
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like