‘Texas Chainsaw Massacre’ burde have været en hommage til den klassiske og fantastiske gyser af samme navn, der skabte frygt, men filmen taber motorsaven på gulvet.
Kender man til gysergenren, kender man The Texas Chainsaw Massacre og sætter pris på det, den er: Et mesterværk og en pioner inden for genren, som er lavet på et minimalt budget med kæmpe skrækfaktor.
Når der kommer en remake, er forventningerne høje, men her går Texas Chainsaw Massacre fuldstændigt skævt. Faktisk er denne film et endegyldigt bevis på, man skal lade de klassiske gysere være i fred.
Det er i hvert fald tydeligt, at der er nogen, der så remaket af Halloween fra 2018 og tænkte ”hey, mon ikke Leatherface stadig kan svinge en motorsav?” Og njah, det kan han måske, men burde han?
Hipstere, rednecks og små sydbyer
Vi følger en gruppe moderne hipstere, der er i gang med at opkøbe en ”forladt” by et sted i Sydens USA. Melody (Sarah Yarkin, Happy Deathday 2U), hendes søster, Lila (Elsie Fisher, Eighth Grade) og hendes bedste ven, Dante (Jacob Latimore, Detroit, Collateral Beauty) og hans kæreste har bestemt sig for, der skal startes noget nyt. Og det bliver i byen Harlow, som er en lillebitte flække et sted i Texas. De kommer for at se byen, før en busfuld af investorer (host, host, influencere) ankommer.
De opdager, at der er en ret sur redneck, der stadig bor der og kører sit værksted, og en ældre kvinde (spillet af den fantastiske Alice Kriege, Silent Hill), der bor i et børnehjem med sin ”sidste” dreng. Det skaber dog problemer, da hipsterne smider damen på porten, fordi de mener, at de ejer huset (spoiler: nej, de gør ej) og hun dratter om af et hjertestop, hvilket hendes søn ikke er alt for glad for.
Faktisk bliver han så sur, at han vil hævne sig på alle der er bare en lille smule involverede i hendes død, så han skærer hendes ansigt af og tager det på, som man jo gør, når man sørger sin mors død, og så går han ellers amok med diverse våben, inklusiv en motorsav. Nårh ja, og Lila har overlevet et skoleskyderi, fordi det er vigtigt at kunne udnytte noget af den horrible ødelæggelse og død, USA konstant står overfor.
At have et plot eller ikke at have et plot
Der er også en sur redneck (eller, hans karakter burde være en redneck, men han ligner og opfører sig mere som en irriteret teenager, der ligner en b-rangs Chris Evans, der er blevet beskidt og er spillet af Moe Dunford, Vikings, The Dig), og så er der den eneste overlevende fra den første film, Sally (spillet af Olwen Fouéré, This Must Be the Place), som stadig leder efter Leatherface for at hævne de venner, han slog ihjel.
Der behøver måske ikke være meget plot i en film som denne, fordi man egentligt går ind til den med bevidstheden om, at det er slasher-delen, der er fed. Man tænker ikke meget over plottet, men det skærer i øjne og ører, når man sætter sig ned for at se den.
For jo, de har forsøgt at have et plot, og de prøvede ihærdigt at få det til at give mening, men det falder fuldstændigt til jorden og det virker lidt, som om budskabet med filmen er en ud af tre ting: 1. Undgå små byer i sydstaterne. 2. Hipstere smadrer kulturen. Og 3. Motorsav i mavsen gør nas. Det er sådan set det, man får ud af filmen.
Blodsprøjt og scream queens
Jeg må dog indrømme, at det er fedt nok, at de ikke holder sig tilbage fra vold og seriøs blodsudgydelse. Allerede i starten af den store hævntogt, hvor Leatherface (for øvrigt spillet overraskende godt af Mark Burnham, Lowlife) bliver sur over sin mors død, er der nok den bedste sekvens i hele filmen. Han brækker håndleddet så hårdt på en betjent, at knoglerne stikker ud, og han bruger betjentens knogler til at spidde betjentens hals. Gentagne gange. Det er bare skideærgerligt, at den energi ikke går igen i resten af filmen.
Der er en scene med Leatherface og hans bedste ven, motorsaven, der går fuldstændigt amok i en bus fuld af meget fulde influencere, og den scene kunne have været fuldstændigt fantastisk. Den blev desværre bare lidt… My Bloody Valentine 3D i stedet, og jeg sad flere gange og sukkede og ventede på, scenen sluttede, så filmen kunne komme videre og slutte. Der er få gange, hvor jeg var semi-imponeret over de practical effects, der blev anvendt gennem filmen, men ellers er det bare blod for blodets skyld.
Det er ulideligt tydeligt, de har fået inspiration fra Halloween fra 2018, hvor de også bragte den originale overlevende tilbage. Der gjorde de det dog godt, og det gav mening. Her må jeg helt ærligt indrømme, at de kun tilføjede Sally for overraskelsens skyld, for hun er med i lige præcis 6,5 minutter og har nærmest kun tre linjer gennem hele filmen. Det er så ærgerligt, for der er helt basalt set slet ikke behov for hende.
Skuespillerne er efterladt med et elendigt manuskript
Hvis man ser på resten af filmen, halter alt undtagen effekterne. Skaberne har åbenbart besluttet sig for, at alle relevante samfundsproblemer skal involveres, hvilket strækker sig fra blandt andet skoleskyderier, PTSD til racisme (som bliver gjort til grin ved, at en sort mand, der opkøber en by i DET DYBE TEXAS, bliver overrasket og sur over et sydstatsflag. Der er absolut intet nyt i hverken plottet eller temaet, og på trods af at hele serien af Texas Chainsaw-filmene ikke ligefrem er toppen af poppen, når det kommer til andet end blod og indvolde, er det her virkelig bundskrab, der har brændt sig fast.
Selv skuespillerne virker til, de bare har overgivet sig. Elsie Fisher, som spillede fuldstændigt eminent i Eighth Grade, har enten mistet viljen til at leve eller talentet, for det er simpelthen en forfærdelig præstation, hun kommer med. Sarah Yarkin spillede overraskende godt, men det blev overdrevet og virkelig kedeligt til sidst, selvom hun virkelig forsøgte. Hun skriger godt, det må man give hende, men det er sådan set også alt, hendes karakter kan: At have dårlig samvittighed, græde og skrige.
Der er meget lidt at sige om skuespillet, andet end at det er det typiske ”slasher”-skuespil, der fylder, og det er brandærgerligt, for jeg tror oprigtigt, skuespillerne kunne have formået meget mere, hvis de havde fået et bedre manuskript.
Hvis du er fan af ‘Taxi Driver’, vil du nok også være fan af disse tre film
Hvem er bange for den store stygge ulv?
Jeg ved, det efterhånden er en fast bestanddel i gysere, at man har en eller to final girls, der næsten slipper væk efter en særlig intens sidste kamp med den store stygge ulv, men jeg kan ikke udstå det. Man kan lugte slutningen langt væk, og især med en som Leatherface, som ikke er i nærheden af at være overnaturlig, bliver man sgu irriteret over, han bliver stukket, spiddet og skudt i alle retninger uden at dø.
At man så får en sidste jumpscare, der absolut ikke skræmmer men bare øger irritationen, smadrer al form for goodwill, filmen ellers havde fået bygget op. Jeg kan ikke udstå, de forsøger at sammenligne den originale fra 1974 med den her forfærdelige remake med sidste scene, der er den ene overlevende, der bliver kørt væk i en bil, mens hun græder, skriger og kigger på Leatherface, der svinger sin motorsav som en sindssyg.
At de så gør det med en ulidelig karakter og en – undskyld mig, f***ing automatpilot i en smart-car, gør mig simpelthen så sur, jeg næsten ikke kan være i mig selv. Ærligt, den eneste grund til at se Texas Chainsaw Massacre er ved at lave et drukspil ud af det (drik et shot hver gang, der bliver skreget, spillet en høj jumpscare-lyd, Leatherface overlever, du sukker dybt) og gør det til en intern konkurrence om, hvem der skal til udpumpning først.
Morale: Lad de gamle klassikere være. Lad dem leve i deres fantastiske 70’er-tid med majssirup, der er alt for lyst, som blod og små budgetter. Please.
Fakta om ‘Texas Chainsaw Massacre’
Instruktør: David Blue Garcia Manuskriptforfatter(e): Chris Thomas Devlin, Fede Alvarez, Rodo Sayagues m.fl. Medvirkende: Sarah Yarkin, Elsie Fisher, Olwen Fouéré m.fl.
Længde: 1 time og 23 minutter
Genre: Gyser, slasher
Streamingtjeneste: Netflix
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Privilege’ er en elendig omgang miskmask af noget bras
LÆS OGSÅ: Top 10-film på HBO Max lige nu
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Tinder Swindler’ er 100% værd at se