Anmeldelse: ‘The Craft: Legacy’ overrasker … desværre ikke positivt

Foto: The Craft: Legacy/YouTube

The Craft dominerede gyser/thriller- og goth-tiden.

Den havde det hele – slanger, heksekunst, venskaber og kærlighed og var banebrydende i dens genre og for dens skuespillere.

Derfor sad jeg helt ude på kanten, da jeg så, at der kom en efterfølger, nemlig The Craft: Legacy, og desværre overraskede den ikke positivt.

Kvindeligt udtryk og wiccan-livet

Vi følger den unge Lily (Cailee Spaeny), der flytter til en ny by sammen med sin mor (Michelle Monaghan). De flytter ind sammen med moderens nye kæreste, Adam (David Duchovny), der virker til at være en reel og sød mand – på overfladen.

Lily finder hurtigt venskab og sammenhold med Lourdes (Zoey Luna), en transkønnet kvinde med stærke meninger, Frankie (Gideon Adlon), en sød og venlig pige, og Tabby (Lovie Simone). De tre piger er opsat på at få en ”coven”, hvor de alle fire udøver magi og wiccan-ritualer for at gøre deres liv bedre og mere udholdeligt. Problemet er bare, at det er svært at finde grænsen mellem, hvad der er okay at påvirke, og hvad der går over stregen.

Alt i alt lyder det ret velkendt, hvis man har set den originale film, for det er i og for sig nærmest det samme plot. Der er også mange små nik og hints til den originale film, men Lister-Jones vælger at tage fat i hele ”kærlighedsfortryllelsen”. Dén lå lidt i baggrunden i den originale.

Samtidig tager heksekunsten faktisk også et skridt bagud, da Lister-Jones udforsker dybere i de følelser, sociale og seksuelle problematikker, der opstår.

Det betyder dog, at dét, der gjorde The Craft fra 90’erne ubehagelig og til tider skræmmende, nærmest ikke er til at finde i efterfølgeren. Der er faktisk ikke nogen steder, hvor jeg følte hjertet hamre lidt. For alt, der handler om heksekraft, bliver til en hyggeting, som de laver til overnatninger, og når de er småfulde.

LÆS OGSÅ: Fra komedie til gys: 6 gode film på Viaplay

Forvirret film

Det hele resulterer i en ret forvirret film, der vil for meget og ikke får ordentligt fat. Det kunne have været helt vildt godt, hvis filmen havde lagt langt mere vægt på de halvulækre og skumle vibes fra Adam, som Lilys mor rent overser.

Mor mangler grænser og er nyforelsket, og hun ignorerer alle røde flag, der vifter voldsomt i vinden, da de flytter ind hos Adam. Adam bor med sine tre teenage-sønner i et kæmpe hus, der til tider minder lidt om en mere varmtonet Malfoy Manor.

Han virker udadtil som en sød og rar mand, men Lily bliver hurtigt nervøs – specielt efter at hun ser, at hans bedst sælgende bog hedder The Hallowed Masculine. Adam kommer med flere og flere mandschauvinistiske kommentarer, der rammer helt ved siden af.

Jeg må indrømme, at jeg sådan havde håbet, de dykkede mere ned i det, fordi David Duchovny spiller helt vildt godt og overdrevet ondt. Selvom filmen i sig selv snubler over egne ben og udtryk, gør Duchovny enhver scene, han optræder i, sjov eller lettere ubehagelig.

LÆS OGSÅ: 5 film og serier der binder os sammen

Sammenhold, magi og venskaber

Pigerne spiller også supergodt og virker til at have styr på deres roller på trods af roderiet fra manuskriptet. Jeg er ret imponeret over Cailee Spaenys Lily som er underspillet og sød med en lurende trussel, der ligger under overfladen og bobler. Det er helt vildt, at man kan se, hvordan hun finder sig tilpas i sin rolle, og det fungerer supergodt.

Jeg må også erkende, at jeg er glad for, at Lister-Jones valgte, at den ene karakter skulle være transkønnet og samtidig faktisk blive spillet af en transkønnet, Zoey Luna. Hun spiller sindssygt flot og er en af de karakterer, der skinner allerstærkest med en personlighed, som virkelig sætter punktum.

LÆS OGSÅ: Dark comedy, nyt stortalent og familiefilm på YouTv

Intrigere og heksekunst

Hekseriet og magien finder plads på bagsædet og bliver til tider faktisk overskygget af ”ned med patriarkatet” og ”kvinder er bedst”. Det er både dejligt at se, men begynder også at fylde alt for meget undervejs i filmen.

Dét, der gjorde den originale film sindssygt spændende, var netop de intriger, der opstod mellem veninderne over heksekunsten og selviske handlinger. Det blev samtidig også skræmmende af de indre konflikter, der opstod. Her halter Legacy i den grad – det hele bliver meget ”juhu, female empowerment” og næsten lidt for sødt, når nu den originale film var så grum.

Til gengæld synes jeg, at venskabet mellem pigerne er fantastisk. De virker til rent faktisk at kunne lide hinanden, og samtidig ikke være afhængige af hinanden, hvilket er så dejligt at se. Det kommer af, at det er en kvindelig instruktør, som forstår venskaber mellem kvinder, og ikke ser det som et springbræt til at tale om mænd eller skabe intriger, der er unødvendige.

Desværre er der ikke meget mere til pigerne – udover Lily, der er hovedpersonen – end deres venskab. Man ved intet om dem, andet end at Lourde er transkønnet, og de to andre er stærke personligheder. Men intet om deres forhold til familie, andre venner, om de har søskende etc.

Alt i alt er de ikke umiddelbart særlig udviklet, og det er møgærgerligt, fordi man som seer gerne vil vide mere om dem.

Summa summarum, wingardium leviosa

Filmen bevæger sig i en gråzone igennem hele spillelængden, og derfor bliver afslutningen heller ikke voldsomt forløsende eller afsluttende. Der er en kamp imellem det gode og det onde, som bliver bygget op til at være gigantisk og epokegørende. Dog føles det lidt svagt og lidt som en ballon, der mister luften.

Alt, filmen havde opbygget, falder desuden fuldstændig til jorden i de sidste 10 minutter af filmen, hvor jeg simpelthen ikke kunne lade være med at sige ”ej, helt ærligt”. Det bliver simpelthen så kliché, og jeg blev skuffet.

Det er ikke, fordi den originale film var specielt fantastisk eller foruden klichéer, men den havde altså bare mere at byde på. Om det er gyset, der er så voldsomt fraværende i Legacy, der får den til at fremstå kedelig og som et tørt endestykke af rugbrødet, ved jeg ikke, men jeg vil nok hellere gense den originale film fremfor Legacy igen.

Fakta om ‘The Craft: Legacy’

Instruktør: Zoe Lister-Jones
Manuskriptforfatter(e): Zoe Lister-Jones og Peter Filardi
Medvirkende: Cailee Spaeny, Zoey Luna, Gideon Aldon, David Duchovny m.fl.
Længde: 1 time, 37 min.
Premiere: 2020
Genre: Gys, fantasy, drama
Streamingtjeneste: Kan lejes hos Blockbuster, Google Play, Apple TV

Total
1
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like