Anmeldelse: ‘The Harder They Fall’ finder aldrig sig selv i en eksplosion af klichéer

Alle filmens styrker til trods efterlader The Harder They Fall desværre ikke meget aftryk – men den fylder din westernfilm-bingoplade.

Det er nemt at lade sig rive med, når man ser på rollelisten til The Harder They Fall. Idris Elba og Regina King var egentlig nok til, at jeg tænke: YIR! Så smed de lige Zazie Beetz og Jonathan Majors oveni og sluttede af med Delroy Lindo.

Jeg behøvede ikke mere og var parat til at smide hjerter og stjerner efter filmen, før jeg havde set den.

Men sådan gør vi ikke lige tingene her på Vi Elsker Streaming, men der findes værre job end at sidde i sofaen og se film og serier, så jeg lod professionalismen vinde.

Det var måske ikke den rigtige beslutning, for da rulleteksterne kørte, var jeg skuffet og en smule mopset.

Vi drukner i klichéer

Der er intet at sætte en finger på overfor rollebesætningen. Hver og én leverer de en fremragende præstation som stærke, spændende og dybe karakterer. Filmen er en anti-western, og sympatien ligger hos de personer, der er MINDST voldelige, kriminelle og morderiske. I dette tilfælde er det så Jonathan Majors (Lovecraft Country, Loki) og Zazie Beetz (Joker, Deadpool 2), mens Idris Elba (Beasts of No Nation, The Suicide Squad) giver den som psykopaten, og Regina King (This Is Us, Scandal) er hans højre hånd, alt imens Delroy Lindo (Get Shorty, Malcom X) indtager rollen som lovens lange arm.

Alt lover perfekt i starten, og historien er – omend uoriginal – medrivende.

For der er ikke nogen af karaktererne, vi ikke har set før. Idris Elbas udgave af Rufus Black har alt for mange sammenfald med Henry Fondas rolle som Frank i Once Upon A Time In The West, mens Jonathan Majors helte-skurk er enhver hovedrolle i en antiwestern, og Zazie Beetz er den stærke kvinde ved hans side, der fungerer både som plot-element og kærlighedsinteresse. Og sådan bliver det ved.

Fra den unge håbefulde revolvermand, der håber på at skabe et navn for sig selv ved at gå op imod den hurtigste skytte i vesten over den korrupte politiker, der styrer bysamfundet med hård hånd, til den unge kvinde, der endelig indser, at hun kan selv og følger sin skæbne.

Der er ikke meget nytænkning i The Harder They Fall. Men den sætter kryds i alle kasserne for Western-bingo i løbet af ganske kort tid.

Funk i det vilde vest

Det er egentlig ikke, fordi det ødelægger filmen. For sådan er stort set alle westerns bygget op. Klichéerne er nødvendige for, at man føler sig hjemme i genren, og de stærke skuespilspræstationer gør det lidt nemmere at æde dem.

Og samtidig har filmen fundet en stil, der skaber et godt tempo og en lækker visuel fremtoning.

Den observante læser har opdaget, at alle skuespillerne nævnt i denne artikel er sorte, og det er et gennemgående træk for filmen. Den er skrevet og instrueret af Jeymes Samuel, der også er kendt fra en karriere som musiker under navnet The Bullitts, og al musik i filmen er leveret af sorte musikere.

Særligt musikken er med til at skabe en western, der formår at være en western, men for eksempel CeeLo Greens supersexede Blackskin Mile har en helt særlig vibe, der er noget mere funky, end man normalt ser i westerns. Den del virker, og Samuel er fremragende til at få musikken og billederne til at spille sammen

Men … men … men …

Langt de fleste klichéer kan tilgives, men der er mislyde, der er noget sværere at se gennem fingre med, og de skæmmer desværre filmen så meget, at den mister momentum, og hvad der kunne have været virkelig godt bliver en lidt mere middelmådig affære.

Filmen udnytter racerelationerne i det vilde vesten flere gange, og et interessant plot-element, der kunne have givet Elbas skurkerolle en anden dybde, bliver aldrig fulgt til dørs og ender i stedet som en løs tråd, der er svær at lade være med at rykke i.

Den følger også western-traditionerne om at fortælle, hvilken by vi er i med stor skrift på skærmen. Men uden kontekst eller konsekvens for plottet ender det som overflødig grafik.

Et andet punkt er de historiske referencer, der bliver nævnt i begyndelsen som et virkelig godt startskud.

”Selvom begivenhederne i denne film er fiktive. Eksisterede. Disse. Personer.”

Det lyder brandlækkert, og det lægger op til et af de elementer, som gør western-genren så fascinerende. For det ER superspændende. Det ER litervis af lovløshed. Og det skete i en tid, der ikke er så fjern, som vi gør det til i vores hjerner. Majors hovedperson, Nat Love, døde for eksempel for kun 100 år siden.

Men realiteten er bare, at de har taget navnene på en række historiske sorte personer fra det vilde vesten og givet dem til figurer, der så skal noget andet.

Zazie Beetz’ rolle som Stagecoach Mary er ikke postbud. Rufus Bucks bande var ikke meget mere end en flok fordrukne mordere og voldtægtsforbrydere. Og sådan fortsætter det.

Det er ikke svært at se, hvad det er, Samuel har villet opnå med at bruge navnene. Det er måske også mere relevant for det amerikanske publikum, for hvem det er deres egen historie, der bliver fremstillet på en anden måde, end den Hollywood har portrætteret det vilde vesten på i årevis. Men det bliver et nytteløst greb, der ikke tjener til ret meget andet end at lede folk over til et hurtigt besøg på Wikipedia efter filmen.

The Harder They Fall er på ingen måde en dårlig film. Det er heller ikke nogen dårlig western. Men den kunne have været noget andet og noget bedre.

Hvis instruktøren ikke forsøgte at efterligne ALLE cowboyfilmene og havde lidt mere erfaring med at instruere og ikke forsøgte at kopiere Tarantino.

Fakta om filmen
Instruktion: Jeymes Samuel
Forfatter: Jaymes Samuel
Skuespillere: Idris Elba, Jonathan Majors, Zazie Beetz, Regina King, Delroy Lindo og flere.
Land: USA
Produktionsår: 2021
Streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Not so scary: 5 komplet overvurderede gyserfilm

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘There’s Someone Inside Your House’: “Hvor ville jeg gerne have elsket filmen”

LÆS OGSÅ: Fra The Beatles til Dexter: Film og serier du skal se i november