The Mauritanian giver nogle stærke præstationer fra skuespillerne og fortæller en historie, der stadig er relevant i dag. Men …
I den engelsk-amerikanske film The Mauritanian kæmper Mohamedou Ould Slahi for sin frihed efter at have været tilbageholdt og fængslet uden sigtelse af den amerikanske regering i årevis. Slahi er alene og finder allierede i forsvarsadvokat Nancy Hollander og hendes medarbejder Teri Duncan, som kæmper mod den amerikanske regering i kampen for retfærdighed. Filmen er instrueret af Kevin Macdonald og kan streames på Amazon Prime.
Enhver film, der minder os om den igangværende borgerrettighedsskandale i USA’s udenretslige interneringslejr i Guantánamo Bay, bør være en god ting; den er nemlig fortsat åben og har 40 fanger. Det samme gælder enhver påmindelse om terrorangrebet den 11. september 2001 og det tilbageslag af rasende hævn, som det var designet til at fremprovokere, og som indpodede en virus af vrede og frygt, der fortsat findes i amerikanerne den dag i dag.
Men jeg blev skuffet over denne velmenende film, der er baseret på den sande historie om Mohamedou Ould Slahi fra Mauretanien i det nordvestlige Afrika.
Historien bag filmen
Mohamedou Ould Slahi var en tidligere mujahideen-antikommunistisk kriger i Afghanistan i 1990’erne, men blev efter 9/11 samlet op og overgivet til de amerikanske myndigheder (med den mauretanske regerings tilladelse) og holdt på Guantánamo Bay uden sigtelse eller retssag i 14 år, fra 2002 til 2016. Han blev løsladt, da staten endelig accepterede, at hans tilståelser var værdiløse, da de var opnået grundet tortur.
Filmen er skrevet af manuskriptforfatterne MB Trave, Rory Haines og Sohrab Noshirvani efter Slahis bog, Guantánamo Diary, der blev udgivet i 2015, mens han stadig sad indespærret: selvskrevne sider, som han regelmæssigt afleverede til sin advokat Nancy Hollander.
Den fransk-algeriske stjerne Tahar Rahim spiller Slahi, Jodie Foster spiller Hollander, og Shailene Woodley er hendes kollega Teri Duncan. Benedict Cumberbatch spiller den skrappe militæranklager, oberstløjtnant Stuart Couch, der var ret opsat på at få henrettet manden, indtil han indså, at det betød, at han skulle bruge tortur og tilsidesætte forfatningen og retsstatsprincippet.
I denne film kastes man lige tilbage i den 9/11-hæleri-håndlanger-genre, der var moderne i 00’erne: samvittighedsfulde film, der inviterede os til at sympatisere med deres liberale kvaler såsom Robert Redfords Lions for Lambs (2007), Gavin Hoods Rendition (2007) og Stephen Gaghans Syriana (2005).
En masse ‘good guys’ men…
The Mauritanian er en film, der tilsyneladende udelukkende består af good guys: Slahi er en god fyr, og dette er Hollander og Duncan naturligvis også, i det de ihærdigt pløjer igennem adskillige juridiske dokumenter, som myndighederne giver dem lov til at se, og hertil spørger de konstant efter flere. Men også chefanklager Couch er en god mand, der som ægte patriot er plaget af sine til sidst overvældende samvittighedskvaler.
Til sidst får Slahi sin dag i retten, hvor han med medrivende musik roser amerikanske tv-serier som Ally McBeal og den amerikanske retfærdighed selv.
Så med alle disse stærke good-guys, der faktisk hepper på fangen, hvorfor blev han så hængt op så længe? Der er ingen vigtige spillere på skurkeholdet her. Autoritære ondskabsfulde personer er tilladt på skærmen på betingelse af, at de på dramatisk vis domineres af en liberal konvertit: Cumberbatch.
Lidt en fuser af et klimaks
Der er intet og ingen i denne film med den dramatiske status som f.eks. Jack Nicholsons vildt ufortrødne oberst Nathan Jessup i A Few Good Men, der er skrevet af Aaron Sorkin, og der er intet “You can’t handle the truth”-øjeblik.
Der er hertil officiel tavshed fra myndighederne og selve dramaet. Hertil vises der på skærmen, at Slahi blev i Guantánamo i seks år, efter at anklagemyndigheden brød sammen i 2010 – per ordre fra Obama-regeringen. Hvad angår Slahi selv, virker han ikke bitter over for hverken de amerikanske eller mauretanske myndigheder ved filmens slutning. Han ønsker ikke at tage affære mod dem, men tilgiver dem heller ikke eksplicit.
Dette er frustrerende. Rahim leverer en helt anstændig præstation, og alle andre gør et ærligt stykke arbejde. Slahi har hertil naturligvis ret til sin egen lykkelige slutning, men denne film nøjes med at lykønske sig selv med at være på den rigtige side af historien, og der er ikke megen opmærksomhed på de ubesvarede spørgsmål og den uforløste historie.
Fakta om ‘The Mauritan‘
Instruktør: Kevin Macdonald
Manuskriptforfattere: MB Trave, Rory Haines og Sohrab Noshirvani
Medvirkende: Jodie Foster, Tahar Rahim, Benedict Cumberbatch, m.fl.
Land: England og USA
LÆS OGSÅ: Sci-fi, romantik og krimi: Film og serieanbefalinger til YouTv
LÆS OGSÅ: Guide: 10 af de bedste film du kan streame i august
LÆS OGSÅ: Ny dokumentar dækker overgrebene i Det Svenske Akademi