Anmeldelse: ‘The Privilege’ er en elendig omgang miskmask af noget bras

Man ser sjældent moderne, tyske gyserfilm på streamingtjenester, og ‘The Privilege’ viser egentligt meget fint, hvorfor

Der er få, tyske gysere at få fat i, og når man endelig falder over en, er det en 50/50 for, at den er møgelendig eller fuldstændigt fantastisk. Desværre falder Netflixs’ The Privilege ind under første kategori, og det kræver nerver af stål og en meget klar hjerne at se filmen til ende og have forstået den. 

Hvor er genren?

Unge Finn (Max Schimmelpfennig, Dark) har været igennem meget. Da han var barn, blev han traumatiseret af sin søsters voldsomme død (som han var medvirkende til) og føler sig nu hjemsøgt af et uhyggeligt spøgelse – eller en skygge – og oplevelsen. Han er lidt trist, lidt underlig og ellers i tiptop form, så han og hans tvillingesøster, Sophie (Milena Tscharntke, One Night off, Under Overfladen) får nogle piller, fordi Finns hjerne er blevet ødelagt af traumet (??) og en ukendt årsag for søsteren.

Forældrene er underlige, Finn oplever flere og flere bizarre ting, og med sin bedste veninde, Lena (Lea van Acken, Stations of the Cross, Das Tagebuch der Anne Frank) forsøger de at finde ud af, både hvad han ser, hvad den pokkers pille består af, og hvorfor hans søster er begyndt at opføre sig underligt. Jo, og så også lige forsøge at score hende den lækre pige, Samira (Tijan Marei, Six Minutes to Midnight). 

Det er et miskmask af mange genrer og føles som en tysk version af Riverdale med dårligere budget og skuespil, hvilket siger meget om niveauet. Vi skifter mellem en teenage-coming of age-film, et teen-drama, mysteriefilm, gyser, noget overnaturligt, noget kult-agtigt og noget alien-agtigt. Og lidt bodyhorror, for man kan åbenbart ikke lave gyserfilm uden længere. 

Det er grænseløst forvirrende at forsøge at finde hoved og hale i plottet og den vibe, skaberne forsøgte at gå med. Jeg har ret meget til overs for gysere, for mange af dem skal lige finde sig til rette, men den her får aldrig fødderne til jorden og hovedet ud af skyerne.

Stoffer, svampe og noget med noget

En af de ting, der måske ikke burde gå mig på, men virkelig, virkelig irriterer mig, er, at film som denne tror, de ved helt præcis, hvordan stoffer og unge mennesker fungerer. Nu har jeg personligt aldrig taget stoffer, men jeg har almindelig fornuft, og selv jeg ved, at hvis du får en flaske med en drophals stukket i hånden og får at vide, at det er for vildt (hi, fellow kids!), så er der ingen på denne jord, der ville dufte til det, smide drophalsen væk og bælle hele flaskens indhold.

De ville heller ikke med det samme få hallucinationer men nok nærmere blive sendt på et hospital. Det er bare en af de ting, der virkelig skærer i øjnene undervejs i filmen, og det bunder nok ud i, at det hele er hamrende urealistisk. Der er intet i filmen, der skaber realisme ud over venskabet mellem Lena og Finn, der på trods af den påtagede #CoolQuirkyLife-vibe er virkelig godt udført og også virker troværdigt. 

Resten? Knapt så meget. 

LÆS OGSÅ: Top 10-film på HBO Max lige nu

Klammo svampe og en kedelig ungdom

Måske kan det være, at jeg bare virkelig havde et kedeligt ungdomsliv, men jeg tænker umiddelbart ikke, at jeg ville have lyst til en trekant med mit crush og min bedste veninde efter en creepy seance og efter at have fundet ud af, at mine forældre fodrer mig med piller, der er fyldt med svamp fra døde mennesker.

Jeps, du læste rigtigt: den store synder i filmen er en klammo svampetype, der kun vokser på døde mennesker, som de pågældende unge mennesker får i pilleform, så svampen kan vokse i ganen på dem (??) og derefter kan de blive besat (??????) og blive en del af den kult, der styrer hele svampe-ordningen (!???!???!?!??!?!?!?).

Desuden virker Finn en lillebitte smule som om, han har lyst til at knalde sin tvillingesøster og er derudover også småirriterende gennem det hele. Den der typiske emo-anno-2022 er i hvert fald en stor del af hans personlighed. 

Not so scary: 5 komplet overvurderede gyserfilm

Manglen på bedre og manglen på mere

Det lyder måske lidt grumt at sige, men helt ærligt er The Privilege lidt som en studiefilm, der er lavet med okay budget, men hvor de simpelthen ikke har haft nogen til at styre manuskriptet, så det er stukket helt af. 

CGI ‘en er fuldstændigt forfærdelig til et niveau, hvor jeg flere gange faktisk blev nødt til at pause filmen og gå min vej, og skuespillet halter så hårdt, at jeg næsten ikke kan forstå, at flere scener ikke er blevet taget om. Manuskriptet forsøger at være alt for ung med de unge og info-dumper så hårdt, at man får ondt i ørerne.

Ærligt, ville jeg måske have nydt filmen mere, hvis de havde forsøgt at forklare mere om selve svampekulten – eller er det aliens? – i stedet for at udpensle at de har seks måneder tilbage af skolen, eller at hovedrollerne sidder i biologitimen og GISP, de har selvfølgelig om svampekulturer. 

Jeg bliver altså træt. 

Slutningen giver ingen mening, og man ved, den ender, hvor den gør, cirka halvanden time før man rammer slutningen, og der er absolut intet spændende, nyt eller forståeligt i filmen. Jeg er så ærgerlig over, at de ikke bare kunne holde sig til en enkelt genre, for jeg tror oprigtigt, at de kunne have gjort mere, hvis det havde handlet om en kult eller aliens eller det overnaturlige i stedet for at lave en samling af det hele og smide gaffatape i form af teen-romance-drama ovenpå og håbe, det redder plottet. Den får ét hjerte, men det er kun, fordi vi ikke har en grafik med nul hjerter. Den er elendig.

Fakta om ‘The Privilege’

Instruktør: Felix Fuchssteiner, Katharina Schöde                                                                               Manuskriptforfatter(e): Felix Fuchssteiner, Sebastian Nienmann, Katharina Schöde m.fl.                 Medvirkende: Max Schimmelpfenning, Lea van Acken, Tijan Marei m.fl.
Originaltitel: ‘Das Privileg’ (tysk)                                                                                                         Længde: 1 time, 47 minutter                                                                                                              Genre: Gys, mysterie                                                                                                                          Streamingtjeneste: Netflix                                                                                                             

LÆS OGSÅ: Film der skal udforskes i marts

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Tinder Swindler’ er 100% værd at se

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Love Is Blind’ er absolut stadig værd at se