Anmeldelse: ’The Real Housewives of Berverly Hills’ slår de danske forsidefruer hjem

Kyle Richards og Sutton Stracke / Foto: The Real Housewives of Beverly Hills/Bravo/Hayu

De rige fruer i medieindustriens hovedstad er tilbage på Hayu. De er stadig lige så glamourøse og rige, men dramaet når et maks.

Særligt, når de i denne sæson alle har personlige problemer, der har stor betydning for deres luksuriøse liv.

Denne anmeldelse er baseret på de tre første afsnit.

Drama på første klasse

Når det angår The Real Housewives of Beverly Hills, har jeg lige siden første sæson været en kæmpe fan. RHOBH er verdensmester i at levere drama, og de danske Forsidefruer ser nærmest små ud, når de rige husfruer fra Beverly Hills først ruller sig ud.

Der er blevet kastet med vin, stofmisbrug, familiedramaer, utroskab, skandaler og retssager igennem årene. Alt sammen gør RHOBH til en fan-favorit. Serien ramte første gang tv-skærmen i 2010, og har 21 forskellige husfruer på bagen. Nu, i sæson 12, står kvinderne endnu engang ansigt til ansigt med en god portion opture og nedture.

Venskaberne sættes på prøve

Sæson 12 er en stor blanding af særligt fire ting: Familie, økonomi, drama og mode – så i virkeligheden har ikke særlig meget ændret sig fra de forrige sæsoner, men det velkendte er nu også rart ofte. Dog er der alligevel lagt i kakkelovnen til en helt eksplosiv sæson, da fruernes personlige problemer fylder mere og påvirker gruppedynamikken mere end nogensinde før.

Sidste sæson fokuserede på Erika Jaynes retslige problemer og udfaldet af dem. Imens er sæson 12 sat til at skulle grave dybere i netop det udfald. Samtidig med, at vi bliver hevet igennem overraskende brud i eksisterende venskaber og en masse rifter i gruppen.

Sæson 12 former sig allerede til at blive en sund kombination af klassisk Real Housewives-drama og nogle chokerende livsændrende øjeblikke. Oven i hatten får vi glæde af nye medlemmer til gruppen, der helt sikkert vil ryste posen lidt og ændre dynamikken.

Eksplosiv rutsjebanetur i sigte

Sæson 11 var god, men allerede nu nærmer vi os noget endnu bedre. Fans skal forvente at skulle igennem end endnu mere eksplosiv tur rundt omkring i det ikoniske, rige Beverly Hills.

Sæson 12 lader til at blive mere fængende og tiltrækkende, end hvad vi hidtil har været vant til. Det munder nok ud i, at vi ser andre sider af husfruerne end normalt. Allerede første afsnit viser særligt en emotionel side af Dorit Kemsley. En side af hende, vi ikke er vant til at se så tæt på, men lige meget hvor mange penge, man ejer, så er ens børn nok kilden til de flestes emotionelle sider.

Noget interessant omkring netop denne sæson er, at hver af kvinderne har deres egne indre slåskampe. Lige meget om det er Erika Jaynes meget offentlige restlige problemer eller Crystal Kung Minkoffs spiseforstyrrelse. For en gangs skyld er der en snert af genkendelighed i hver af deres problemer. Godt nok er vi udfordret på at skulle måle os med deres bankkonti, men lidt genkendelighed er altid bedre end slet ingen.

En helt uforståelig faktor i RHOBH er, hvorfor bliver de her kvinder ved med at være venner, når de ofte ikke kan tåle synet af hinanden? Det spørgsmål spørger jeg tit mig selv om. Jeg har ikke fået svar på det endnu, men jeg håber, at sæson 12 endelig kan give mig svaret.

Med den 12. sæson af RHOBH er de danske Forsidefruer altså officielt slået hjem i alle mulige gange i Ludo. De kan simpelthen bare ikke hamle op med forsidefruerne fra Los Angeles.

Som jeg altid har sagt: Ønsker du verdens bedste og mest sprængfyldte drama, der er at finde i reality-tv? Så er The Real Housewives of Berverly Hills dit nye go-to.

Info om The Real Housewives of Beverly Hills:
Medvirkende: Kyle Richards, Lisa Rinna, Erika Jayne, Dorit Kemsley m.fl.
Land: USA
Produktionsår: 2021
Dansk premiere: 11. maj 2022
Dansk streamingtjeneste: Hayu

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘Jimmy Savile: A British Horror Story’: Hvor lang line giver man lige en seriemisbruger i fåreklæder?

LÆS OGSÅ: Disney offentliggør: Se traileren til vores næste live action-film ‘Pinocchio’

LÆS OGSÅ: Steven Spielbergs bedste og værste film

Total
12
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like