Anmeldelse: ‘The Trial of the Chicago 7’ viser kampen om Amerikas uskyld

Netflix-film formidler amerikansk historie med poetiske friheder.

Ytringsfrihed er en ret, men det fritager ikke for konsekvenserne. Du kan ikke bare åbne munden, og sige, hvad der passer dig, uden at skulle stå til ansvar for det bagefter.

Det er nemt at skabe revolution, når det ikke koster noget.

I 1960’erne opstod Flower Power-bevægelsen, der troede på fredelige protester som et virkemiddel til at skabe sociale strukturelle ændringer. Som oftest for at bevise deres pointe, når ordensmagten mødte dem  med køller og tåregas.

I august 1968 kulminerede det for syv af studenterorganisationers frontpersoner, da en demonstration i Grant Park eskalerede og endnu en politisk motiveret protest endte i optøjer.

Flower Power-protest

The Trial of the Chicago 7 har fokus på den efterfølgende retssag, der i nogles optik var iscenesat for at sende et signal til andre organisationer om, at Richard Nixons regering ikke ville finde sig i den modstand, de blev mødt med, bl.a. i protest mod den amerikanske involvering i krigen i Vietnam.

Anklagerne mod Abbie Hoffmann, Jerry Rubin, David Dellinger, Tom Hayden, Rennie Davis, Lee Weiner og John Froines lød på at have konspireret om at opfordre til optøjer i forbindelse med protesten. Retssagen er gået over i historien som et slående bevis på, hvor stor forskel der var på Flower Power-generationen og det etablerede USA.

LÆS OGSÅ: Film og serier du vil elske, hvis du er til romantik

Det er amerikansk historieundervisning med poetiske friheder, og det inkluderer godt med strygerorkester, højtragende taler og spidse bemærkninger mod det fæle etablissement, der igen og igen har holdt ”den lille mand” nede. Det er en selvfølge i den slags film, men Aaron Sorkin (West Wing, The Social Network) har dog formået at holde sig på den mindre kvalmende side.

Fanboy og stolt af det

For nu at være fuldstændigt ærlig, så er jeg stor fan af Sorkin af flere årsager. For det første er jeg politiknørd, og derudover elsker jeg ord. Og Sorkin er god til begge dele.

The Trial of the Chicago 7 er superspændende og bragende frustrerende at se. For ligesom i den virkelige verden var retssagen politisk motiveret, og fra start til slut var det op ad bakke for de anklagede. Den frustration er fremragende gengivet i filmen.

Primært pga. Frank Langella (Frost/Nixon, The Americans), der spiller rollen som den urimelige og forudindtagede dommer, Julius Hoffmann.

Trods en noget stor aldersforskel mellem studenterrepræsentanterne fra 1968 og de skuespillere, der portrætterer dem i filmen, er rollebesætningen fremragende.

‘Borat’ gør det godt

Eddie Redmayne (Fantastic Beasts and Where to Find Them, The Danish Girl) spiller Tom Hayden, og Jeremy Strong (Succession, The Big Short) har rollen som Jerry Rubin, to af de mest prominente navne i sagen.

De er fremragende begge to, men Sacha Baron Cohen (Borat, Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby) som Abbie Hoffmann stjæler sportlight.

LÆS OGSÅ: Fra Zack Snyder til Leonardo DiCaprio: 5 film vi glæder os til på Netflix i 2021

Mark Rylance (Dunkirk, BFG) spiller forsvarsadvokaten William Kunstler, der som Sisyfos igen og igen må se sig slået af det amerikanske retssystem og dommer Hoffmanns indædte afsky og håbløse møde at tackle retssagen på.

Poetiske friheder

Filmen har fået sine hug for lemfældig omgang med faktuelle omstændigheder i forbindelse med den måde, retssagen i virkeligheden blev afviklet på. Den er også blevet kritiseret for ikke at overholde tidslinjen i forbindelse med den Bobby Seale, den ottende anklagede, der dog ender med at få sin helt egen retssag.

Seale var medlem af Black Panthers, og oveni optøjerne i Chicago var der også en igangværende efterforskning om et mord på en politibetjent i Connecticut. Et mord, han dog senere bliver frikendt for.

Men det er jo, hvad man betegner som poetisk frihed, og Trial of the Chicago 7 tager måske nok friheder, men den følger historien nogenlunde.

Og i dramatiseringer er det jo det bedste, man kan håbe på. For det er de færreste virkelige begivenheder, der kan oversættes 100 % uden at tage hensyn til cinematografi, drama og instruktion.

En gammel sag

Sorkin skrev manus tilbage i 2005 med den intention, at Steven Spielberg skulle instruere filmen, men det blev aldrig til noget. I 2018 blev det så annonceret, at Sorkin skulle instruere, hvilket han ikke kun har gjort én enkelt gang før i filmen Molly’s Game fra 2017.

Sorkin er afgjort bedre til at skrive, end han er til at instruere. Hvilket siger meget om hans evner som skribent, for The Trial of the Chicago 7 er velinstrueret, og skuespillerne leverer varen på en overbevisende og troværdig måde.

LÆS OGSÅ: Kærestetid: 5 film og serier I kan se sammen i foråret

Selv Sacha Baron Cohen, der er notorisk for at improvisere, var i stand til at lægge bånd på sig selv og følge dette manus, som Sorkin så ærekært har lagt mange timer i.

Helhedsindtrykket er en film, der formår at vise amerikansk historie, politik og retssalsdrama i én stor og velfungerende pakke, der er spændende, og som både er nomineringer og priser værd.

Fakta om ‘The Trial of the Chicago 7’
Instruktør: Aaron Sorkin
Manuskriptforfatter: Aaron Sorkin
Medvirkende: Eddie Redmayne, Sacha Baron Cohen, Jeremy Strong, Frank Langella, Mark Rylance m.fl.
Land: USA
Streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Zack Snyder’s Justice League’ er den superheltefilm de voksne har sukket efter

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Allen v. Farrow’ er en tragisk historie, som desværre efterlader seeren med flere spørgsmål end svar