Anmeldelse: Tidslomme-konceptet er sjældent brugt så dårligt som i ‘One More Time’

’One More Time’ blander to filmformer, at vågne op i fortiden og tidslommen, men bruger ingen af delene til særlig meget.

Filmen, hvor vores hovedkarakter vågner op i deres gamle krop, i den tid, hvor de var toppen af poppen, inden virkeligheden og voksenlivet kom og bankede på, er der ikke noget nyt i. Ej heller er der noget nyt i tidslommefilmen, hvor man udlever samme dag igen og igen. One More Time forsøger at gøre begge ting på samme tid.

Det er svært at være 40 år

Amelia (Hedda Stiernstedt) var den sejeste og mest populære pige, da hun gik i skole, og lige var blevet 18 år. 22 år senere lader det til, at livet kun er gået ned ad bakke. Dårligt job i en tøjbutik, som hun i øvrigt lige har sagt op for at komme en fyring i forkøbet, og ingen generel retning i livet.

Det bliver ikke hjulpet af, at hun render ind i sin gamle barndomsveninde Fiona (Tove Edfeldt), der har fået en fremragende musikkarriere. De var uadskillelige, men gled fra hinanden i deres teenageår. Amelia ihukommer den tidskapsel, de begravede som børn, som dog aldrig blev åbnet. Hun finder frem til den og åbner den, men Fionas brev til sig selv blæser væk. Idet Amelia prøver at samle det op, bliver hun kørt over og vågner op til sin 18-års fødselsdag.

Ikke nok med det, hun indser hurtigt, at hun også er fanget i en tidslomme, og som en teenagers humør, så er det meget omskifteligt, hvordan hun har det med det.

Du skal kun bruge to hjerneceller

Alt var bedre, da hun var 18. Den mest populære pige på skolen, den lækreste kæreste. En kæreste så lækker, at hendes første primære mål bliver at knalde ham. Hele verden står for hendes fødder, men da hun ser Fiona betydeligt lavere i det sociale hierarki, planter det et frø af, at alt måske ikke er så super igen.

Noget frustrerende i One More Time er, at alle, der besidder to hjerneceller, der momentært kan mødes, kan indse i løbet af filmens første kvarter, hvad den i virkeligheden handler om, og hvad Amelia skal indse. På trods af den korte varighed på en time og 25 minutter, sidder man blot og venter på, at Amelia selv indser det. Det behøver dog ikke være så slemt. De to koncepter filmen bruger, giver jo rig mulighed for sjove situationer, ikke sandt?

Rend mig i traditionerne

Det er en fast tradition for tidslommefilm, hvor den karakter, vi følger langsomt bliver bekendtgjort med hver eneste lille detalje fra dagen. De udnytter deres viden til stor fornøjelse og egen vindings skyld. De kan også udleve fantasier og gøre alt det, de altid har villet prøve, men frygtet konsekvenserne af.

Det gør One More Time i minimal grad. De forskellige stadier af karakterudvikling, som man ville forvente i en sådan film og dermed, hvad man bruger konceptet om tidslommen til, er som skudt med spredehagl ind i manuskriptet.

De første to dage elsker hun at være tilbage. På tredjedagen vil hun for alt i verden væk (selvom der ikke er sket noget specielt slemt i de to første dage til at udlicitere en så voldsom kovending). Med noget research fra den langt bedre film Groundhog Day med Bill Murray, tror hun, at hun har fundet udvejen. Det er det selvfølgelig ikke, for der er stadig halvdelen af filmen tilbage, og så skifter den retning… igen…

Det er bare ‘content’

Filmens struktur er med andre ord helt gal, og det gør One More Time til en frustrerende seeroplevelse. Humoren generelt fylder ikke så meget, som man kunne håbe på ud fra den selvdeklarerede romantiske dramedy, og dramaet er så forudsigeligt, at det næsten gør ondt.

En sjov scene, der stikker ud er, når Amelia taler med skolevejlederen om sit problem. Vejlederen tror naturligvis, at Amelia taler i overført betydning, når hun siger, at hver dag er den samme. Vejlederen giver råd, der i højere og højere grad giver udtryk for, at hun taler til sig selv, end til Amelia. En sjov lille birolle, der kun er med i én scene, er noget af det bedste, filmen har at byde på.

One More Time er endnu en af Netflix’ ‘Content’ film, der bare skal ligge og fylde på streamingtjenesten. Hvis du alligevel har et Netflix-abonnement, og vil se en god tidslommefilm, så gør ligesom Amelia, og se Groundhog Day i stedet for.

’One More Time’
Streamingtjeneste: Netflix
Premieredato: 21. april 2023
Genre: Komedie, drama, romance
Instruktør: Jonatan Etzler
Manuskriptforfatter: Sofie Forsman, Tove Forsman og Mikael Ljung
Medvirkende: Hedda Stiernstedt, Miriam Ingrid, Elinor Silfversparre, Maxwell Cunningham, Vanna Rosenberg, Per Fritzell, Tove Edfeldt m.fl
Land: Sverige
Spilletid: 85 minutter

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Actionfilmen ’Ghosted’ er en tam omgang spionpladder

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’Evil Dead Rise’ er gys, splat og grin i særklasse

LÆS OGSÅ: ANN’befalinger: 5 koreanske film, der er værd at se