Hvis du er træt af Marvel-film, hvor hele verden er på spil, og du bare vil have en simpel, velfortalt historie, så se ’Werewolf By Night’.
Alle trusler kommer ikke udelukkende fra rummet eller fra magtfuldkomne mænd og kvinder. Der findes monstre i denne verden i form af vampyrer, trolde og naturligvis varulve.
En gruppe af monsterjægere mødes en aften, da deres leder og bærer af ’Bloodstone’-juvelen – en juvel, der kan besejre monstre med lethed – er død, og en ny leder skal findes. Blandt jægerne er Jack Russel (Gael García Bernal). Han har med længder dræbt flest monstre, men er en kende mere timid og konfliktsky end de andre jægere. Datteren af den nyligt afdøde leder, Elsa, er også blandt jægerne, selvom hun har valgt ikke at følge i sin fars monsterjæger-fodspor. Hun vil have juvelen af andre årsager.
Ritualet, der skal finde den næste leder af ordenen, er simpelt. Et stort monster er blevet sat fri i en stor labyrintisk have med juvelen fastgjort på sig. Den, der nedlægger monsteret og tager juvelen, er vinderen. Lad jagten begynde.
Back to the 30’s
Werewolf By Night drager tydelig inspiration fra Universals horrorfilm fra 1930’erne og 1940’erne som Dracula, Frankenstein og The Wolf Man. Både i lyd og billede, æstetik og skuespil, men med en moderne kameraføring og produktionskvalitet. De prøver ikke at gå hele vejen med et 4:3-billede format eller gryn på skærmen, der skal få det til rent faktisk at ligne en film fra 1930’erne. På den måde rammer den en god mellemvej, der tager stilen til sig, men ikke prøver at lave en kopi af noget.
Filmen gør god brug af sort/hvid-stilen med hårde skygger og skarpe linjer og er en ren fornøjelse at se på. Sort/hvid hjælper også på det, der ellers kunne være, lad os sige mangelfuld CGI, som har været prominent i nyere MCU-titler (*Host* She-Hulk *Host*).
Skuespillet varierer mellem det moderne dramatiske underspil og de store teatralske mimikker og stemmeføring. Den kendte Marvel-humor er der også skruet markant ned for. I stedet for at underminere dramatiske øjeblikke giver det et kort humoristisk afbræk, hvor jeg mener, det virker bedst, specielt i denne film.
Det holdes simpelt
Det er godt, at Marvel kan vise, at de en gang imellem kan holde igen med verdensødelæggende superskurke og referencer til andre titler og karakterer en masse. Werewolf By Night giver dig lige nøjagtig det, du har brug for i fortællingen og ikke en snært mere.
Den er skåret ind til benet, fortæller en simpel historie om fordomme og konfrontation af fortiden, uden at du bliver slået i hovedet med en kølle fremstillet af moralsk overlegenhed. Alle de prominente karakterer har ar på sjælen, og du må læse mellem linjerne for at forstå dem.
Med en spilletid på lidt under en time er du hurtigt inde og ude igen, og det er, som Marvel selv beskriver, en ‘special’, der i USA bruges som en særudsendelse, der afbryder den normale sendeflade. I den forstand bruges det korrekt, da det virker som et lille afbræk i MCU.
Perfekt til en oktoberaften
Werewolf By Night har intet at gøre med MCU, selvom den officielt er en del af det. Det ender dog med at virke til dens fordel, når man ikke hele tiden kan sidde og sige: “Ham kender jeg fra den der Marvel-film”. Det giver mulighed for at leve sig ind i den lille isolerede verden, der er blevet skabt her.
Filmener et friskt pust for Marvel, og det er en fornøjelse hele vejen igennem. Jeg håber inderligt, at der vil komme lignende enkeltstående titler af samme dur. Vi skriver oktober, og det betyder gysere, så vent til det bliver mørkt, sluk lyset, og sæt Werewolf By Night på for dejlig uhygge af den gamle skole.
Se traileren til Werewolf By Night
Fakta om ’Werewolf By Night’:
Instruktør: Michael Giacchino
Manuskriptforfatter: Heather Quinn og Peter Cameron
Medvirkende: Gael García Bernal, Laura Donnelly, Harriet Sansom Harris, Eugenie Bondurant, Leonardo Nam, Kirk R. Thatcher, Jaycob Maya og Al Hamacher
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 7. oktober 2022
Dansk streamingtjeneste: Disney+
LÆS OGSÅ: Nye film på Netflix i oktober 2022
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Netflix-filmen ‘Athena’ er arvtager til den franske klassiker ‘La Haine’
LÆS OGSÅ: 5 film om seriemordere, du skal se, før du dør