Barbie møder den hårde (og ikke så pink) virkelighed i ny trailer – Se den her

Barbie filmen
Margoet Robbie som Barbie i Greta Gerwigs film af samme navn / Foto: Warner Brothers

Den meget omtalte ‘Barbie’-film har været sløret i mystik, men den nye trailer giver endelig indblik i filmens handling.

Barbie (Margot Robbie) lever et fabelagtigt liv i Barbieland. Solen skinner altid, alle er glade og altid klar på en velkoreograferet dans. Pludselig ændrer noget sig. Barbie begynder at få en fornemmelse af, at ikke alt er som det skal, og ting begynder at ændre sig omkring hende.

Hun kan ikke længere svæve ned til sin bil, vandet fra bruseren er koldt, men værst af det hele: Hendes hæl rører jorden.

Barbie begiver sig ud i den virkelige verden for at finde svar på sine spørgsmål, og får naturligvis den evige partner, Ken (Ryan Gosling) med på slæb.

Virkeligheden er dog noget anderledes end Barbieland. Virksomheden bag Barbie, Mattel, frygter konsekvenserne af en virkelig Barbie og vil fange hende.

Ja, det lyder lidt skørt, men det er, hvad der er at udlede fra traileren, som kan ses her.

Se traileren

Som man kan høre i slutningen af traileren bliver en bid af en ny version af den kendte Aqua sang Barbie Girl spillet. I første omgang blev det annonceret at sangen ikke ville optræde. Det skyldes formodentlig den række af sagsanlæggelser Mattel, der ejer Barbie, lagde an mod Aqua for at bruge Barbie navnet uden tilladelse.

Nu kommer en ny version med Aqua, Ice Spice og Nicki Minaj. Hvis sangen først er kommet i støbeskeen senere i filmens produktion, så er det en situation, hvor man kan forvente at høre den igennem rulleteksterne.

Barbie har premiere i landets biografer d. 20. juni.

LÆS OGSÅ: Fra pastelfarver til piskesmæld: Disse film skal du se i biografen i juni 2023

LÆS OGSÅ: De 10 bedste Arnold Schwarzenegger-film – rangeret

LÆS OGSÅ: De 5 bedste amerikanske serier fra 90’erne

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like