Danske ‘Lysår’ starter verdensomspændende COVID-19-antologi med det fineste lille brag af en kortfilm

Foto: Lysår/Bingeable

Thomas Levins danske bidrag til kortfilmantologien The Antiviral Film Project (AVFP) viser nedlukningens positive påvirkning af et menneskets liv.

På en bænk i skolegården sidder Richard og Carl. Den midaldrende Richard er pedel på skolen. Carl er elev. De sidder i hver sin ende af bænken, for de skal jo, som Carl bemærker, overholde sikkerhedsafstanden.

Sammen har de fået krydset de sidste ting af på den to-do-liste, som Richard har skullet nå igennem, inden skolen kan genåbne for eleverne.

Nu deler de en sodavand, mens de venter på, at Carls mor kommer og henter ham. Det er det sidste farvel, for Carl skal skifte skole.

Fælles fodslag

Fokus i kortfilmen Lysår er en af de ting, de to meget ulige størrelser har til fælles: De har nydt nedlukningen.

For Richard har det betydet, at han har kunnet nå alle de ting, der normalt aldrig bliver færdige på en skole, der aldrig har åbent. For Carl betyder det, at han ikke har skullet forholde sig til andre elever, vikarer og andre hverdagsting, der forstyrrer den måde, han opfatter verden på.

Og efter de 22 minutter, filmen Lysår har varet, er vi ikke blevet rigere eller klogere eller bedre mennesker. Men vi har fået fortalt en skøn historie om, at mennesker er forskellige og nedlukningen ikke påvirker os alle på samme måde.

Carls særlige måde at anskue verden på er et godt værktøj til at sætte ord på nogle af de helt unikke situationer, der er blevet hverdag. Spillet op mod Richards mere lavpratiske hverdag, hvor han bare gerne vil kunne udføre sit arbejde, har de begge vundet noget under nedlukningen: Ro.

Ro til at være sig selv uden at skulle besværes med resten af verden. På hver sin måde.

Alting er nede i gear

Carl er et firkantet barn i verden, der ikke normalt har en fast form, og med støjen sat på mute og stringente regler for hverdagen er han i stand til at manøvrere bedre rundt.

For Richard betyder det, at to-do-listen kan blive færdig, uden at der hele tiden kommer nye ting på.

Alting er nede i gear. Det viser Lysår fremragende med masser af stille billeder, et vakuum-agtigt tempo og en nærmest tavs lydside, der står i skarp kontrast til den hverdag, vi var vant til, inden landet – og verden – lukkede i 2020.

Godt ord igen

Det er ikke nogen stort opslået historie, men den har et vigtigt budskab, der er druknet i hverdagen med hjemmekontor og coronapas: Det er ikke noget lort det hele.

Der er mennesker, der har fundet en ny plads i verden, efter resten af os, der bare lever vores liv, er blevet sat i skabet for en stund.

Og i takt med, at tiden går, og debatten handler om hjælpepakker og vaccinationskalender og størrelsen på festen, bliver disse mennesker igen frarøvet de stunder, hvor de ikke har skullet halse efter og rette ind og passe på.

Det burde vi måske være bedre til at minde hinanden om.

Foto: Kortfilmen Lysår lancerer både Antival Film Project og den nye streamingtjeneste Bingeable. Her kan kunstnere lancere deres produkter direkte til fans og følgere. Laura Christensen ses her med sine to børn, der begge spiller med i Lysår.

Men alle vi andre, der kun har set nedlukningen som et frustrerende indgreb i vores hverdag, burde blive endnu bedre til at huske de ting, der er blevet bare lidt bedre under nedlukningen.

Det er skidehamrende svært at se, når man ikke aner, hvornår det hele er ovre, men som politikerne siger, så er der lys for enden af tunnelen, så måske er tiden også kommet til at gøre status.

Ikke noget hø

Så er det måske nu, du skal mærke efter, og se, om ikke der faktisk også er enkelte ting i din tilværelse, der er blevet nemmere eller bedre, mens du ikke har kunnet komme i IKEA eller skullet hente børnene fra idræt og skulle finde plads til grundejermøde.

Hvis du virkelig tænker efter, så er der jo nok et par ting. Og selvom det mentale white board er helt blankt, så er det værd at huske, at bare fordi det ikke har været fedt for dig, er der andre derude, der ikke nødvendigvis har syntes, at nedlukningen har været noget hø.

Der fungerer Lysår som en fremragende påmindelse om, at det COVID-19-pandemien var en global event, der havde konsekvenser for os alle.

Global pandemi-antologi

Lysår er skrevet og instrueret af Thomas Levin, der nok er bedst kendt for at have spillet journalisten Ulrik Mørch i Borgen. Han har gjort et fremragende arbejde med at instruere sønnen Jacob og kollegaen fra Borgen, Søren Malling, der begge leverer den fineste præstation.

Filmen er den første af en række antologifilm, der er lavet under navnet The Antiviral Film Project (AVFP), som støtte til Læger Uden Grænser og de kunstnere, der har været med til at lave filmene.

For kunstnerne er blandt de grupper, der er værst ramt af pandemiens konsekvenser. Når der ikke bliver lavet film, er der ingen indtægter til folk, der lever i tilværelser, hvor den faste månedsløn ikke er en del af hverdagen.

Projektet samler flere forskellige kreative kræfter i én, og indtægterne fra lejen går 50/50 til Læger Uden Grænser og kunstnerne.

Lysår kan ses nu på www.msf.dk/lysaar.

Fakta om ‘Lysår’
Skrevet og instrueret af: Thomas Levin
Medvirkende: Søren Malling, Laura Christensen, Jacob Levin-Christensen
Streamingtjeneste: Filmen kan lejes via Læger Uden Grænsers hjemmeside fra den 18. maj

LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Nomadland’ er en hård, men opløftende film om USA’s arbejderklasse

LÆS OGSÅ: 10 film og serier du skal glæde dig til i 2021

Total
4
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like